Annonce
Udland

Østrig holder parlamentsvalg i september efter videoskandale

Hans Punz/Ritzau Scanpix

Præsident og kansler i Østrig er enige om afholde valg, efter at famøs video har udløst regeringskrise.

Østrigs præsident, Alexander Van der Bellen, meddeler, at Østrig skal til valg først i september.

- Jeg foretrækker et valg i september, og hvis det er muligt i begyndelsen af september, siger Van der Bellen til journalister, efter at han har ført drøftelser med kansler Sebastian Kurz.

Kurz sagde lørdag, at han agtede at udskrive et valg "så hurtigt som muligt".

Det skete efter 48 dramatiske timer i østrigsk politik, hvor vicekansler Heinz-Christian Strache gik af i vanære efter sensationelle afsløringer offentliggjort i en video optaget med skjult kamera.

Optagelserne afslørede, at Heinz-Christian Strache før det seneste valg tilbød en russisk milliardær statslige kontrakter til gengæld for økonomisk støtte til sit parti.

Fredag offentliggjorde to tyske medier, Der Spiegel og Süddeutsche Zeitung, optagelserne.

Østrigs præsident mødtes tidligt søndag med Kurz for at drøfte krisen og se, om de kunne nå til enighed om en valgdato.

Kurz og Van der Bellen, som sammen talte til journalister om et valg i september, har ikke kommenteret, hvem der skal være ny vicekansler.

Østrigs regering består af Kurz' konservative parti, ÖVP, og det højrenationalistiske Frihedspartiet, FPÖ.

Kurz gør det klart, at ønsket om nyvalg skyldes korruptionsafsløringerne omkring FPÖ.

- Nok er nok, siger han med henvisning til videoklippet, som er fra før valget i 2017.

Ifølge Kurz har Frihedspartiet skadet hans planer for reformer i landet, og han siger, at han ikke har indtryk af, at partiet vil ændre sig.

Også en af Straches partifæller, den parlamentarisk leder Johann Gudenus, er med på vidneoptagelsen.

I den seks timer lange video hører man også Strache tale om, hvordan man kan omgå reglerne for partistøtte. Men samtidig fastholder han, at tingene skal ske på lovlig vis.

- Set i det kolde dagslys var mine udtalelser katastrofale og ekstremt pinlige, sagde en tydeligt berørt Strache ifølge Reuters lørdag på en pressekonference.

Her undskyldte han både over for partiet, kansler Sebastian Kurz og over for sin kone.

Den 32-årige kansler Kurz, hvis konservative parti ikke har sit eget flertal, har i de seneste uger flere gange måttet forsvare sit valg af regeringspartner.

Frihedspartiet har været centrum i mindre skandaler vedrørende tvivlsomme praksisser, ligesom der har været en række afsløringer af uheldige forbindelser i partiet.

Særligt partiets forbindelse til Rusland, som også findes i den offentliggjorte video, har medført en del spørgsmål.

Det højrenationale parti har en samarbejdsaftale med den russiske præsident Vladimir Putins parti Forenede Rusland, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce