Annonce
Randers For abonnenter

10 bolighistorer for Randers denne uge: Du får noget for pengene

Her kan du se de seneste bolighandler i dit lokalområde.
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik For abonnenter

50+ - samfundets schweizerkniv

For nylig meldte Rudersdal-borgmester Jens Ive (V) ud, at familie, naboer og venner skal på banen i forhold til at sikre velfærden for samfundets ældre borgere. Realistisk set så er det os 50+'ere, der skal se at komme i gang og sørge for vores forældre. Fair nok. Men hov, der kommer også nogle børnebørn, som de unge forældre har brug for en håndsrækning til. Arbejdsmarkedet, hvor de er i gang med at hage sig fast, rimer ikke ret godt på mellemørebetændelse, maveinfluenza og feber. De unge familier har sandelig også travlt i hverdagen. Der er bare lige dét ved det, at de kære politikere meget gerne vil have, at vi bliver lidt længere på arbejdsmarkedet, så vi kan blive ved med at betale skat og holde velfærdshjulene i gang. Jeg er blevet mormor til jordens skønneste lille knægt. Men han er teenager, inden jeg forlader jobbet. Lad mig straks indskyde, at jeg er et meget privilegeret menneske med en dejlig familie og et spændende job. Intet at klage over. Men overordnet set, så har politikerne meget høje forventninger til en bestemt aldersgruppe i samfundet. Nå, tilbage til ansvaret for familien. Jeg er enebarn og bor i en anden landsdel end min 86-årige mor. Og sådan ser virkeligheden ud for rigtig mange familier. Generationerne bor ikke dør om dør som i de gode gamle dage. Min mor er rigtig glad for sin bolig og sin by – her hører hun til – og vi er faldet godt til i Østjylland, hvor vi har job, der skal passes. Min mor sætter en ære i at klare alt selv, men har naturligvis brug for hjælp til forskellige ting. Og det er naboer rigtig søde til at hjælpe med i det daglige. Vi kommer i weekender og ferier, og hvis der for eksempel er tale om en planlagt operation, så er der ingen problemer i at lægge nogle fridage, så det passer. Men hvis hun bliver pludseligt syg eller svækket, så har det stor betydning at vide, at professionelle folk er klar til at løfte opgaven. Der er ingen tvivl om, at det store flertal gør alt, hvad det overhovedet kan for at hjælpe familiemedlemmer, unge som ældre. Det er ganske naturligt, og jeg har svært ved at forstå, at en politiker kan tvivle på, at det er den måde, man som menneske helt naturligt agerer på. Jens Iver peger på, at nogle pårørende afleverer deres gamle på plejehjemmet som de opfatter som et hotel, hvor de ansatte er tjenestefolk. Forhåbentlig er det en ganske lille gruppe, der opfører sig så tåbeligt og hjerteløst. Og sandsynligvis er de udenfor pædagogisk rækkevidde, hvis sundhedspersonalet skulle forsøge at få dem til at tage en tørn. Dealen er jo, at vi går på arbejde og betaler skat. Til gengæld har vi et samfund, som tager hånd om en lang række vigtige opgaver, for eksempel pleje og omsorg af ældre og andre borgere, der har behov for det. Jens Ive rejser en meget vigtig diskussion. For der er ingen tvivl om, at vores velfærdssamfund er under pres. Han retter bare blikket det forkerte sted hen. Han kan i stedet se sig selv i spejlet og spørge, om pengene i kommunen bliver brugt rigtigt. Altså på kerneydelserne. Eller om pengene går til mere eller mindre nødvendige byggerier, infrastrukturprojekter og lignende. Der er også noget andet, som politikerne – og alle vi andre – kan gøre for at få skaffet flere kroner til velfærdskassen. Dels holde op med at snyde og bedrage det offentlige. På det seneste har der været et væld af grimme sager, hvor offentligt ansatte har suget penge ud af vores fælles kasse. Det skal naturligvis stoppes. Desuden som borgere betale dét vi skal - uanset om vi er lønmodtagere eller virksomhedsejere. Hvis vi ikke bidrager med hver vores del, så bryder systemet sammen. Rigspolitiet har netop offentliggjort, at politiet i år har brugt 114 millioner kroner på at passe på Rasmus Paludan. De penge kunne man også få en del velfærd for. Eller de millioner af kroner, der bruges på politi-arbejde i forbindelse med fodboldkampe. Det kræver blot, at folk opfører sig ordentligt. For at vende tilbage til fortrædelighederne ved at være et sted i livet, hvor forventningerne er store fra mange sider: Det er også netop kommet frem, at den allerstørste trussel mod klimaet er, at levealderen stiger. Så altså, hvis jeg skal være den ideelle samfundsborger, så skal jeg passe mit job, min gamle mor og mine børnebørn indtil pensionsalderen hen omkring de 70 år. Og så hurtigst muligt derefter kradse af - af hensyn til miljøet.

Randers FC For abonnenter

Midtjysk gulddreng klar til Kronjylland: Man skal gå efter muligheden, når den er der

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];