Annonce
Danmark

18.000 vil redde liv i Midt- og Vestjylland

463 gange i år, har en hjerteløber trykket ja på sin app for at løbe af sted med hjælp og hjertestarter til en person i nærheden med hjertestop. Modelfoto
Chancen for at overleve et hjertestop falder med 10 procent, for hvert minut der går uden hjælp. Derfor er Region Midtjylland stolt af, hvor mange hjerteløbere der har meldt sig på ét år. - Det er en folkebevægelse, som gør en forskel, siger regionsformand.

Hjertestart: Man dør, når hjertet holder op med at slå. Men med en hurtig indsats kan hjertemassage og stød sætte hjertet igang igen, inden hjernecellerne dør af iltmangel.

Den hurtige hjælp er der i løbet af bare et år over 18.000 mennesker i Region Midtjylland, som har meldt sig klar til at levere. 18.000 mennesker, som er klar til at drøne ud ad døren for at hjælpe en person i nærheden, som har fået hjertestop. Dem er de stolte af i regionen:

- Det er næsten blevet en folkebevægelse at træde til og give livreddende førstehjælp ved hjertestop. Jeg er imponeret over, at det allerede nu er muligt at kalde hjerteløbere til langt de fleste af de hjertestop, som rammer personer på arbejde, hjemme eller i det offentlige rum, siger regionsformand Anders Kühnau (S).

I løbet af det år, de frivillige hjælpere har været klar i startblokken, har der været 463 tilfælde, hvor en hjerteløber har sagt ja til at løbe af sted med med hjælp og en hjertestarter. Det svarer til, at de har meldt sig klar ved mere end 80 procent af de rapporterede hjertestop i regionen.

Annonce

Hjertestarterdag

I dag, 16. oktober, er det hjertestarterdag, hvor der sættes fokus på vigtigheden af at træde til med livreddende førstehjælp ved hjertestop.

Dansk Råd for Genoplivning og Tryg Fonden og en stribe frivillige aktører over hele landet inviterer børn og voksne til aktiviteter for at sætte genoplivning på dagsordenen.

Flere end 10.000 danskere besøger arrangementerne, der finder sted i indkøbscentre, forlystelsesparker, på gågader, biblioteker, banegårde og færger.

Hjerteløber kommer først

Akutlæge Maren Torpegaard er en af de professionelle, der normalt først står ved patientens side, når der bliver ringet 112 på grund af et hjertestop. Sådan er det ikke altid mere, og det er hun godt tilfreds med:

- Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at vi møder hjerteløbere, når vi kommer ud til hjertestop, fortæller akutlæge Maren Tarpgaard.

- Jeg var lidt skeptisk i starten, men jeg har kun haft gode oplevelser med hjerteløberne. Der er ofte gjort et godt forarbejde, før vi når frem. Hjerteløberne er gået i gang med hjerte-lunge-redning og har hentet hjertestarter. Nogle gange har de også nået at give stød, før vi professionelle kommer frem. Det må alt andet lige gøre en forskel for patientens mulighed for at overleve, siger akutlægen, som primært kører fra baser i Holstebro, Lemvig og Herning.

Præhospitalets lægefaglige direktør, Per Sabro Nielsen, er heller ikke i tvivl om, at det store korps af hjerteløbere redder liv og betyder, at så mange som muligt overlever hjertestop og får færre mén bagefter:

Flere overlever

- Det er jeg helt overbevist om. Forskning i hjerteløberne viser jo blandt andet, at de ankommer før ambulancen fire ud af 10 gange. Vi ved, at chancen for at overleve stiger til op mod 50 procent, hvis der både gives hjerte-lunge-redning og stød med hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel, og de er med til at øge chancen for at personer med hjertestop overlever og får færrest mulige mén, siger Per Sabro Nielsen.

Han peger på, at det ikke kun er hjerteløbere, der redder liv.

- Der er også mange, der bliver hjulpet af mennesker, der tilfældigvis er i nærheden, når nogen får et hjertestop, siger han.

Hjerteløberne finansieres af Tryg Fonden, og der er også hjerteløbere i Region Hovedstaden.

Uddannelse eller ej

Det er ikke kun i Region Midtjylland, lokalbefolkningen har meldt sig for at redde liv. I Region Syddanmark og Region Sjælland hedder konceptet "Danmark Redder Liv". Det er et samarbejde mellem regionerne, Dansk Folkehjælp og First AED. Her har alle de frivillige førstehjælpere modtaget undervisning og lært, hvordan man bruger en hjertestarter, hvordan man yder hjerte-lunge-redning, og hvordan man bør forholde sig ved forskellige typer ulykker.

Det har hjerteløberne i Region Midtjylland ikke nødvendigvis, men det er ikke afgørende, mener lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen:

- Det vigtigste er, at der er nogen, der trykker på brystkassen, så blodet kommer rundt, og helst også giver stød med en hjertestarter. Det er de to vigtigste ting, og det kræver ingen uddannelse, for man kan blive instrueret via vagtcentralen, siger han.

Ifølge Per Sabro har mere end 90 procent af hjerteløberne et kursus i hjerte-lunge-redning (HLR), selv om det ikke er et krav. Der er mange, som har lært det i forbindelse med at tage kørekort, på arbejdspladsen eller i idrætsforeningen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce