Annonce
Randers

Kom med tilbage til 1944: Sådan oplevede randrusianerne den sidste krigsjul

Randers anno 1944 var eksplosionernes og murbrokkernes tid. Sabotage mod Junchers Konfektionsfabrik i Storegade 1-3 30. januar 1944. Foto: Frihedsmuseet
Næste år til maj er det 75 år siden, Anden Verdenskrig sluttede. Avisen har været i gemmerne og stykket et billede sammen af randrusianernes sidste jul under den tyske besættelse af Danmark.
Annonce

Randers: December 1944. Anden Verdenskrig går på hæld med kampe for fuld styrke i Vest- og Østeuropa. Det tegner til at blive den sidste jul med krig i Europa og tysk besættelse af Danmark.

Læserne af Randers Amtsavis kan dag for dag følge troppebevægelserne i Europa, og hvordan Hitler-Tyskland langsomt omringes af de allierede syd- og vestfra, mens den sovjetrussiske krigsmaskine kommer buldrende østfra over en bred front.

Billedet er tydeligt, også selv om informationerne kommer fra Ritzaus korrespondent i Førerhovedkvarteret i Berlin.

Midt på måneden gør de tyske tropper et sidste forsøg på at gennembryde den amerikanske frontlinje i Belgien i den såkaldte Ardenner-offensiv. I begyndelsen har de tyske tropper held med sit forehavende. Det lykkes at drive de amerikanske tropper tilbage og omringe nogle af dem, men 24. december går den tyske offensiv i stå.

Først 8. januar indser tyskerne, at slaget er tabt og begynder tilbagetrækningen.

Spisestue dækket op og pyntet til jul. Stueoptagelser hos Frode Hansen, Adelgade 1, 1944. Foto: Randers Stadsarkiv/Dinnesen
Annonce

Hungerspøgelset griner

At krigen er rykket nærmere Danmark, kan man for alvor mærke i de randrusianske hjem i december 1944. Knapheden slår for alvor igennem. Flere fødevaregrupper er rationerede eller helt forsvundet fra butikkerne.

Folk mangler ordentligt vintertøj på kroppen, og mange har svært ved at varme hjemmet op på grund af de magre brændselskvoter.

Med hensyn til mad står det langt fra så slemt til som uden for landets grænser, hvor "Hungerspøgelset griner mod hele Vesteuropa", som man kan læse i avisen 4. december.

En beretning fra Associated Press gengives på forsiden:

"600.000 franskmænd, for hvilke mad næsten er et minde, står uden tag over hovedet... I mange uger har man i det befriede Holland ikke engang set skyggen af kød... Hver mand får seks kartofler om ugen...

Herhjemme er der stadig mad nok til alle, men den er blevet dyrere. Staten forsøger at regulere priserne, så alle familier har råd til mad og tøj, men det er en krævende opgave for den randrusianske husmor at få husholdningspengene til at slå til. I julen er det helt slemt.

Annonce

Tysk sprogkursus sælges billigt

Mange familier har ikke penge til det ekstra, der skal forsøge juletiden, slet ikke hvis der også skal ligge gaver under træet.

Avisens rubrikannoncer myldrer med favorable tilbud på julegaver fra private. Alt sættes billigt til salg i bestræbelserne på at skrabe kontanter nok sammen til en blot beskeden julefest.

Hundehvalpe, en harmonika, en ungpigefrakke, en sort plyskåbe, en moderne bordløber, et par galochestøvler, et leksikon i ti bind, en stor dukke og en fyldepen. Alt kan sælges.

En annoncør har luret, hvor krigens vinde bærer hen. Et tysk sprogkursus bestående af 16 dobbeltsidede plader i flot etui sælges billigt. "Kun lidt brugt og så gode som nye lærebøger medfølger".

Mon der er en godtroende køber derude?

Juleudstilling hos skotøjsbutikken Kjær & Andersen under besættelsen. Et særligt regulativ bestemte, at skotøjshandlere kun måtte udstille otte par sko i hvert vindue. Foto: Dinnesen/Randers Lokalhistoriske Arkiv
Annonce

Fattigdom og skjult nød

Ligesom i nutiden afholder Randers Amtsavis sin årlige juleindsamling, der i 1944 kører på sit 30. år.

"Vær på færd i god tid med deres bidrag. Trangen er større end nogensinde." lyder budskabet i spalterne først i december.

I artiklen kan man læse, at der er brug for endnu flere penge end ellers.

"Mange hjem ribbes mere og mere, og det er jo langt fra alle, der tjener store penge. I en by som Randers er der megen fattigdom og skjult nød."

Til slut appelleres der til "vore medborgeres gode hjerte, til deres medfølelse, til deres pengepung eller tegnebog".

Der var langt mellem de veldækkede juleborde i 1944. Forretningerne havde kun et begrænset udvalg og kunne slagteren levere varen, var det ikke sikket, at den almindelige familie havde råd til at købe. Foto: Besættelsesmuseet
Annonce

En lykkelig kvinde

At det kniber med at afse penge til velgørenhed er tydeligt allerede en uge efter, at indsamlingen er skudt i gang.

Under overskriften "Kun 14 dage til julen" med et foto af en bedende pige konstaterer avisen, at det står sløjt til med indsamlingen.

Det indsamlede beløb er nået op på 1177 kroner. Et beløb der ikke helt kan måle sig med den sum, der tilfalder vinderen af julelotteriets hovedgevinst.

Nemlig 1500 kroner, som tilfalder fru tømrer Ellen Skriver, Nørre Allé 33. Det er en lykkelig kvinde, der hæver den store gevinst.

- De kan tro, den faldt på et tørt sted, udtaler fru Skriver til avisens udsendte.

- Det er den bedste julegave, jeg nogensinde har fået.

Advarsler til sortbørs handlere ved Frederiks Plads. Foto: Frihedsmuseet
Annonce

Prygl med knipler

Manglen på dagligvarer og statens rationeringer skaber basis for et sort marked for savnede varer og rationeringsmærker. Også i Randers, hvor Frederiksplads, i dag en del af Østervold, er hjemsted for salg af tobak, cykeldæk og andre mangelvarer.

Sortbørshajerne i Randers holder tilsyneladende meget lav profil i julen 1944, for et par måneder tidligere har de fået en alvorlig afklapsning for at have udnyttet den mangelvaresituation, der var opstået i landet.

I september, en uge efter at det danske politi er blevet opløst, begiver næsten samtlige arbejdere fra togfrabrikken Scania og maskinfabrikken Strømmen efter fyraften sig til Frederiksplads, omringer hajerne og gennemprygler dem med de bare næver og hjemmekonstruerede knipler, bestående af gummislanger med indlagt metal.

Lærestregen sætter en stopper for den åbenlyse tuskhandel, men den fortsætter i det skjulte. Og folkets domstol fortsætter sit virke vinteren over, så snart sortbørshandlen viser sit ikke så kønne ansigt i det offentlige rum.

Det illegale blad Kronjyden kan berette om en handel, der ender skidt for sortbørsfolket. "Et par raske gutter" sørger for, at de får deres bekomst lige på stedet.

Den ene, som var forsynet med 30 æg til at handle med, bliver ført ind i en port, hvorefter æggene bliver knust et efter et på hovedet af ham.

Den næste må spise et helt franskbrød uden at få noget af drikke til, mens den tredje, som allerede havde byttet sig til 20 cigaretter og en cigar, må putte det hele i munden og tygge det godt sammen.

Også i 1944 samlede Randers Amtsavis ind til julehjælp. Da kneb med rundhåndetheden i den svære tid, måtte avisen appellere en ekstra gang til at gribe til tegnebogen.
Annonce

Voldsomme eksplosioner

I efteråret 1944 lyder der igen og igen bulder og brag rundt om i Randers by. Sabotager og schalburgtager følger i kølvandet på hinanden.

Det kulminerer 23. november, da revolverbevæbnede mænd trænger ind i gården til ejendommen Vestergrave 23, hvor Randers- Maskin- og Tandhjulsfabrik ligger. Klokken 6.15 bliver porten ind til fabrikken sprængt.

Et kvarter efter lyder to voldsomme eksplosioner lige efter hinanden, og fabriksbygningen bliver fuldstændig ødelagt. Eksplosionen forårsager, at en del ruder i kvarteret bliver knust.

Sideløbende med sabotagerne i byen bliver der modtaget våbennedkastninger i oplandet. 28. september er der i nedkastnings- og regionschef Toldstrups arkiv anført tre modtagelser i form af 96 maskinpistoler, 20 pistoler, 200 håndgranater og 75 kilo sprængstof. Nedkastningerne fortsætter i oktober og november.

I slutningen af november er der samlet så store depoter af våben i Randers, at man kan sende, hvad der svarer til indholdet af 90 containere, til Kolding ad søvejen.

Men aktionen mislykkes. Tyskerne ransager skibet, ladningen bliver opdaget og en enkelt modstandsmand bliver arresteret. Våbentabet er det største under besættelsen.

Ferietabletter var billige og kunne sætte fut i selv den mest udslidte husmoder i en fortravlet juletid. Foto: Hjemmet, 1943
Annonce

Randers et smertensbarn

Sidst i november og i begyndelsen af december 1944 bliver en stor del af den organiserede modstand i Randers trevlet op.

Regionschef Toldstrup skriver: "Randers var vort smertensbarn. Ingen steder florerede stikkeriet så kraftigt som her, og ingen steder udfoldede Gestapo så livlig en aktivitet."

Resultat er, at en del modstandsfolk enten bliver arresteret eller må pakke hurtigt og rejse til Sverige.

I slutningen af november bliver den kommunistiske modstandsmand Axel Sørensens gruppe optrevlet. Syv medlemmer bliver taget af tyskerne. Resten når at flygte.

Efter arrestationerne og masseflugten til Sverige er der i december 1944 kun cirka 25 organiserede modstandsfolk tilbage i byen.

En alvorligt mandefald. I august 1944 var modstandsbevægelsen i Randers opgjort til at bestå af 94 mand fordelt på 17 grupper.

I 1944 fik de amerikanske børn ikke besøg af julemanden, fordi Santa Claus var gået i krig. I juledagene kæmpede amerikanske soldater hårdt for at afvise en tysk offensiv i Ardennerne.

To som elsker hinanden

I første omgang ønsker regionsschef Toldstrup ro i distriktet, så modstandsbevægelsen kan komme til kræfter med friske folk.

Ønsket om ro i Randers ser ud til at blive efterlevet, idet der i hele december kun bliver gennemført en enkelt sabotagehandling.

Det går tilsyneladende hurtigt med at hyre nye modstandsfolk. Lige efter jul er styrken i Randers allerede oppe på 150 mand, og der er rigeligt med våben at gøre godt med, da sabotagerne bliver genoptaget i januar.

Har man fået nok af krig og ulykke, er biografmørket et sted at ty til. Avisen skriver udførligt om julens film, der blandt andet består af den danske film "To som elsker hinanden" med kendisparret Bodil Kjer og Ebbe Rode i hovedrollerne.

Filmen går i Kino Palæet, mens biografgængere med hang til den lystige side kan gå i Skanseteatret og se komikerne Fy og Bi i "Raske Detektiver", der handler om opklaringen af "et højest besynderligt spøgeri på et svensk slot".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC For abonnenter

Fra kulkælderen til topscorer-bejler: Mentaltræner bag Vitos vilde forandring

Randers

August i Randers spækket med kultur

Annonce