Annonce
forside

3408 knaldet for at køre for stærkt på skoleveje: Høj fart giver utryghed

Politiet har haft travlt med bødeblokken ved skoleårets begyndelse. Mange fartsyndere er forældre, der har travlt med at fragte deres børn til skole. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Hver fjerde forælder mener, at deres børns skoleveje er utrygge at færdes på. Politiets fartmålinger viser, at deres bekymringer er reelle.

Fartbøder: Bilister med foden hvilende tungt på speederen skaber utryghed på landets skole veje. Det viser en Epinions-undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden har fået lavet. Samtidig viser en bøderegn fra politiet, at utrygheden er velbegrundet.

3408 trafikanter blev i løbet af sidste uge præsenteret for en bøde i forbindelse med, at der i 10 politikredse blev udført fartmålinger ved en række skoleveje.

Det viser tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. Samtidig viser Epinions-undersøgelsen, at hver fjerde forælder slet ikke eller kun i mindre grad er tryg ved at sende deres barn ud i trafikken på egen hånd til skole. Som hovedårsager angiver de 2030 forældre, der deltog i undersøgelsen, bilernes fart og antal samt bilisternes manglende hensyn.

- For børn kan det være svært at overskue trafikken og vurdere, om de kan nå sikkert over vejen, hvis der kommer biler. Hvis bilisterne ligefrem kører for stærkt eller er uopmærksomme, kan det give farlige og utrygge situationer for børnene. Derfor er det vigtigt, at vi får flere til at overholde fartgrænserne og vise ekstra hensyn til børnene, siger administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller, i en pressemeddelelse.

Skoletrafik

Hver fjerde forælder er utryg ved at lade deres børn transportere sig selv i skole. Det skyldes ikke mindst bilernes høje fart på skolevejene, viser en Epinionsundersøgelse. Utrygheden fordeler sig således på landsdelene:Nordjylland: 21 procent - Midtjylland: 27 procent - Syddanmark: 22 procent - Hovedstaden: 26 procent - Sjælland: 25 procent

Årsagerne til utrygheden fordeler sig således:

Mange biler: 60 procent - høj fart: 54 procent - manglende hensyn blandt bilister: 48 procent - mange cyklister: 18 procent - manglende hensyn blandt cyklister: 20 procent - mange knallerter: 11 procent - manglende hensyn blandt knallertkørere: 16 procent.

Forældrene kører selv for stærkt

Af samme grund gennemfører Sikker Trafik og TrygFonden i samarbejde med kommunerne i disse uger kampagnen "Børn på vej", i form af synlige skilte på skolevejene. Desuden får skolerne hjælp til at undervise børnene i at agere sikkert i trafikken.

Politiet bebuder fortsat kontrol på de udsatte skolestrækninger, ikke kun her ved skoleårets begyndelse, men også i løbet af skoleåret. Kontrollerne retter sig i høj grad også mod skolebørnenes egne forældre, som - lidt modsætningsfyldt - ud over at være bekymrede for deres børns sikkerhed også selv er hidsige med speederfoden:

- Vi ser desværre, at en del af de trafikanter, som vi tager i kontrollerne, er forældre, der har travlt med at få deres egne børn sikkert i skole eller har travlt, efter de har afleveret deres egne børn, lyder meldingen fra Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tyra trak det sorte stik hjem

Klimaet styrer klatten. Debatten om vores klodes fremtid har forlængst antaget religiøse dimensioner, hvor der rask væk udpeges syndere og farisæere, hvor den evige frelse ligger i CO2-neutralitet. Vi forpligter os på klimaregnskaber og klimaaftaler. Og det er alt sammen vældig godt. Samtidig opfører kineserne kulværker langs den nye silkevej. Men under de store linjer og ambitiøse målsætninger har vi al skrigeriet. Så må vi ikke spise oksekød, fordi køer er blevet bandlyst i det klimakorrekte selskab. Der udledes gasser, når føden har været igennem drøvtyggerens fem maver. Man taler om fly-skam og slår hårdt ned på flytrafikken, mens klimaaktivister flyver verden rundt til klimatopmøder, hvor målet helliger midlet. Klimaidolet, 16-årige Greta Thunberg, sejler CO2-neutralt til FN-klimamøde i New York i high tech yacht, mens besætningsmedlemmer efterfølgende tager flyet til USA for at sejle båden hjem til Europa. Danske kommuner er gået ind i kampen om at plante flest træer, mens man i Brasilien rask væk brænder urskoven ned. Og det bliver man ved med, indtil man når samme velfærdsstandard som Europa. Skoven skal under plov, selv om det fra europæisk side hævdes, at Amazonas er verdens lunger. Under hjemlige himmelstrøg trak olie- og gasfeltet Tyra det sorte stik hjem, i sporet på det mest grønne folketingsvalg nogensinde. Tyra lukker for hanerne. Ikke for at destruere sig selv, men for at få sig en gevaldig make-over til 21 milliarder kroner, så hun sikrer gassen til de små hjem de næste 25 år. Hun skal have nye ben, for de gamle er sunket seks meter ned i havbunden. Et arbejde, der strækker sig over tre år. I den periode må vi hente vores gas i Tyskland, der igen er afhængig af Putins gas. Debatten om køerne har været mere skinger end debatten om den Nordsøaftale, der er blevet indgået for at sikre os gas i hanerne, penge i statskassen og dermed penge til at lave velfærd for. "Money Makes the World go Around". Så takket være Tyra får vi råd til at stille en bøf på middagsbordet også i fremtiden - klimadebat eller ej.

Randers FC For abonnenter

Galleri og reportage: Superliga-talent på ny position førte an i tiltrængt magtdemonstration

Randers

Formanden for cityforeningen om ny strategi: - Nu trækker vi i samme retning for midtbyens udvikling

Annonce