Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Penge. Det er da bare noget, man selv tegner

Gitte Toft er blevet passioneret samler af artmony-genstandene. Foto: Lars Rasborg

Penge. Det er da bare noget, man selv tegner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 20 år er der blevet betalt med artmoney - en global valuta, hvor regningen betales med et kunstværk på 12x18 cm. Guruen bag konceptet, billedkunstner Lars Kræmmer, kommer til Randers 1. juni, hvor han fortæller om sin opfindelse, der blev sat i

Randers: Kunst som betalingsmiddel har været kendt lige så længe, som mennesket har haft en pensel i sin hånd. Det har bare været lidt tys-tys af hensyn til skattevæsenet.

Adskillige randrusianere har et eller flere Tauscher-billeder hængende, som de har givet kunstneren et par pilsnere for. I Øster Tørslev er det især kunstneren J. V. Martin, der hænger på stuevæggen, hvor ydelser er blevet betalt med kunst. Og alle andre steder i landet har en egns kunstner betalt med sin kunst "ved stalddøren".

Men for 20 år siden satte billedkunstneren Lars Kræmmer, København, tingene i system. Før den tid boede han i Canada, gik på kunstakademi og var fattig som en kirkerotte. Skyldte penge væk. Havde brug for materialer til at bygge et hus. Der startede ideen til Artmoney, der i princippet skal gøre det ud for en global møntfod, hvor man betaler regningen med kunst.

Selv hævder Kræmmer, at han har betalt motorcykel med artmoney. Har kørt i taxa i New York med de hjemme-producerede artmoney-sedler, ligesom han i sin tid købte materialer til sit hus med denne valuta.

Set med optimistiske briller er det blevet en succes, hvor omkring 1500 kunstnere globalt er tilmeldt organisationen - set med nationaløkonomiske briller er det et symbolsk projekt uden den store samfundsøkonomiske betydning. En demonstration mod den kapitalistiske samfundsmodel, hvor markedsmekanismer som efterspørgsel og udbud sættes ud af spillet.

For artmoney'en kan ikke stige i værdi.

En sport at samle på Artmoney'er

Picasso eller Poul

Værdien af en artmoney påvirkes ikke af kunstnerens navn eller hvor i verden, artmoney'en er blevet skabt. Om det havde været en Picasso eller en Poul fra Pilestræde er fløjtende ligegyldigt. En artmoney har en værdi, der svarer til 200 danske kroner. Hverken mere eller mindre.

Læs den fascinerende beretning om Gitte Toft, der samler på artmoney

For at få tilladelse til at fremstille artmoney, skal man godkendes af organisationen Artmoney, hvor Lars Kræmmer sidder som bankdirektør for BIAM, der står for Bank of International Art-Money.

Et medlemskab koster 300 kroner, mens firmaer, der vil modtage artmoney som betalingsmiddel, kører frihjul. For dem er det gratis at være med. Omvendt skal man betale skat og moms af de artmoney'er, man slår ind på kasseapparatet.

Og betalingsmidlet er godkendt af de danske skattemyndigheder. Så der er ikke noget lyssky over at hive en tegning op af tasken som betaling for tandlægeregningen, hvis altså tandlægen er tilknyttet valutaen.

Alternativet siger ja

På et tidspunkt var der problemer med at bruge ordet bank i sit navn. Finanstilsynet lagde sag an og slæbte den alternative møntfod i retten, der idømte tiltalte en bøde på 2000 kr. Dengang bemærkede Lars Kræmmer tørt, at han var ærgerlig over, at han ikke måtte betale med artmoney.

Til gengæld kan han bruge valutaen, hvis han ønsker medlemskab af Alternativet. For Alternativet har som den indtil nu eneste politiske organisation sagt god for møntfoden.

Josefine Fock fra Alternativet siger, at det passer fint med partiets opfattelse af et samfund. I partiprogrammet arbejder man med et nyt vækstbegreb, der måler på trivsel og livsglæde såvel som graden af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Her flyder artmoney-valutaen fint ind.

Der er også helt klare regler for, hvordan man må bruge kunsten som betalingsmiddel.

Man må kun betale op til 50 pct. i artmoney-værdier. Resten af prisen skal falde i lokal valuta. Altså kroner og ører i Danmark.

Endelig kan artmoney-sedlerne ikke veksles tilbage til Nationalbankens nyslåede pengesedler.

Så på den måde er og forbliver artmoney et utopisk koncept, der til gengæld kan sikre en større omsætning for de kunstnere, der har meldt sig under denne valutas faner. For de 12x18 cm. små kunstværker er blevet samlerobjekt for mange.