Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Freja-løbere samlet igen 32 år efter verdensrekord

Præcis 32 år efter de slog rekorden var løbere og det øvrige team samlet til en nostalgisk aften i klublokalet ved Langvang. Foto: Annelene Petersen

Freja-løbere samlet igen 32 år efter verdensrekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 1985 skrev ti Freja-løbere sig ind i historiebøgerne, da de tilbagelagde 452 kilometer og 503 meter på 24 timer. De slog verdensrekorden, og i torsdags var de på årsdagen for triumfen for første gang samlet igen.

Randers: Fra lørdag den 5. oktober i 1985 og et døgn frem gjorde ti Randers Freja-løbere sig til verdensrekordholdere. Og torsdag den 5. oktober, præcis 32 år efter bedriften, var flokken for første gang siden samlet til en nostalgisk aften i et klublokale ved Langvang.

- I aften skal vi hygge os og have noget at spise. Vi fik optaget et VHS-bånd den gang, som jeg har fået overspillet til en DVD, og den skal vi også se. Der er godt nok ikke noget lyd på, for ham der optog det lavede en fejl, men billederne er heldigvis nogenlunde, fortæller Leif Rasmussen, som selv var blandt løberne.

- Hvor godt. Det bliver sjovt. Det må jeg sige, lyder det fra en anden af løberne Jan Rasmussen, inden snakken med Randers Amtsavis falder tilbage på den store begivenhed i 1985.

116 små atleter til Østjyske Mesterskaber

Hjælp til Arika

Rekordforsøget var et led i Danmarks hjælp til Afrika. I 1984 blev Etiopien ramt af en vidtrækkende sultkatastrofe, hvor næsten en million mennesker døde af hungersnød.

- Det var en forfærdelig krise, der var i Afrika. Der blev lavet koncert i Parken og indsunget plader for at hjælpe Afrika. Jeg husker det som om, at Leif Rasmussen tog kontakt til mig, og spurgte om vi ikke skulle prøve at løbe det der 24-timers løb, og så kunne vi give et eller andet beløb til Afrika, hvis vi klarede det. Sådan startede det, fortæller Ruben Sørensen.

- Verdensrekorden var ikke en biting. Det var et klart mål, men samtidig samlede vi altså penge ind til Afrika, fortæller Ruben Sørensen, som sammen med holdkammeraterne fik 1000 kroner af Sparekassen SDS, hvis de gennemførte, og yderligere 1000 kroner hvis det også lykkedes at slå rekorden. Og dermed indbragte løberne samlet 2000 kroner til Afrika.

Håndplukket hold

Løbet var et stafetløb, som blev afviklet på Randers Stadion. På skift skulle de ti løbere tilbagelægge 400 meter, inden de kunne hvile sig, mens holdkammeraterne var ude på banen.

Ruben Sørensen og Leif Rasmussen sørgede som initiativtagere for at sammensatte holdet til rekordforsøget. Det var aktive klubmedlemmer i Randers Freja, der var i god fysisk form, som blev udpeget til holdet, men en enkelt adskilte sig fra de øvrige.

Jan Rasmussen var den eneste, som ikke dyrkede atletik. Han var cykelrytter på eliteplan, men Ruben Sørensen kendte ham og hans fysiske kunnen fra OL-samlinger.

- Når vi løb til OL-samlinger, var Jan den bedste af cykelrytterne, og det var derfor, at jeg plukkede ham til holdet. Konditionsmæssigt var han helt på linje med os andre, fortæller Ruben Sørensen.

Over et maraton per mand

Verdensrekorden var eftertrykkelig. Hele 19,1 kilometer længere end den hidtidige rekord, men anstrengelserne satte også sine spor.

- Om mandagen meldte jeg mig syg. Jeg kunne simpelthen ikke gå. Jeg kan huske, at jeg ikke havde en stok, men jeg gik rundt med en bordplade, som jeg satte på højkant. Den passede lige op under min armhule, og så humpede jeg ellers rundt der hjemme med en bordplade under armen, fortæller Leif Rasmussen.

Ruben Sørensen, som forinden havde deltaget ved både OL og grandprix-stævner, husker 24-timers løbet som det hårdeste i sin karriere.

- Det var ikke hårdt i begyndelsen, men samlet set har jeg aldrig prøvet noget værre. Det var svært at få gang i kroppen midt om natten, men heldigvis havde vi Flemming Leth som massør, og jeg tror faktisk ikke, at det var gået uden ham. Han var også god til at give os mental opbakning undervejs, husker Ruben Sørensen.

Ti blev til ni

Som om begivenheden ikke var anstrengende nok i udgangspunktet, blev det efter cirka otte timer endnu mere krævende for de randrusianske løbere.

En tredjedel inde i løbet måtte Jan Rasmussen konstatere at cykelbenene ikke ville mere.

- Det viste sig at være for hårdt for mine ben. Jeg var mærket af det i flere måneder efter. Jeg var ikke vant til løbe ligesom de andre. Jeg kørte cykelløb, og vi løbetrænede om vinteren, men det var meget i skovterræn og den slags, så på den måde var mine ben ikke gearede til den form for anstrengelse. Jeg kan huske, at jeg blev tapet op, og det havde jeg aldrig prøvet før, men nogle timer efter måtte jeg give op. Mine ben var som bly, og det er måske i virkeligheden meget naturligt, fortæller han.

- Jeg var frygtelig ked af det, fordi der var ni andre, som var afhængige af, at jeg skulle have været der. Jeg kan også huske, at jeg ser lidt beklemt ud på rekordbilledet. Jeg følte, det var lidt malplaceret, at jeg skulle stå der med en buket blomster. Jeg ved godt, at jeg havde været med i mange timer, men jeg var ikke tilfreds, husker Jan Rasmussen.

Alderspræsidenten på holdet var 39-årige Leif Rasmussen, og sammen med den ni år yngre Ruben Sørensen gik de forrest efter Jan Rasmussen måtte udgå. Begge løbere tilbagelagde 125 omgange svarende til 50 kilometer på atletikbanen rundt om Randers Stadion, og det var længst af alle deltagerne.

- Jeg tænkte slet ikke på det. Vi var opsatte og tænkte ikke på andet end opgaven. Vi løb bare. Det handlede simpelthen om at løbe 400 meter, vente otte omgange, efter Jan udgik, og så gøre det igen, erindrer Leif Rasmussen.

Aldrig i Guinness Rekordbog

Randers Freja-løberne stod til at komme i 1985-udgaven af Guinness Rekordbog, der er en verdensanerkendt årlig rekordbog, som første gang udkom i 1955.

- Rekordbogen udkom op til jul, men et hold fra Aalborg slog vores rekord kort tid efter, så vi kom ikke med i bogen. Men det gjorde egentlig ikke så meget, fordi vi slog rekorden den dag, vi ville slå den. Vi fik et diplom, og originalen hænger herinde i klubhuset, og det andet er fuldstændig ligegyldigt, fortæller Leif Rasmussen, som præcis 32 år efter verdensrekorden blev en realitet nød gensynet, som han sammen med Ruben Sørensen var initiativtageren til.

- Leif og jeg har talt om nogle gange, at det kunne være hyggeligt at mødes, men det er bare ikke lige blevet. Jeg tænkte, at skal det være, så skal det være nu, og så tog jeg initiativ til det, fortalte Ruben Sørensen bag et stort smil inden selskabet bevægede sig mod mad og nostalgisk samvær efter en rundvisning i Randers Sportsklub Frejas nye atletikhal, som blev indviet i februar.