- Alle andre kravlede igennem stolene, men Jermaine sad fast

15-årige Jermaine Ballisager Webb blev født ind i en basketballfamilie, og i Hadsten kæmper det landsholdsaktuelle talent for en billet til basketball i udlandet. Foto: Mathias Fredslund Hansen

- Alle andre kravlede igennem stolene, men Jermaine sad fast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som spæd blev Jermaine Ballisager Webb vurderet til at blive mellem 212 og 218 centimeter. I dag har han rundet to-meter-mærket, fører et stolt familieforetagende videre i baskethallen i Hadsten, og karrierepilen peger mod udlandet.

Hadsten: 15-årige Jermaine Ballisager Webb blev kort efter sin fødsel forudsagt at rage mellem 212 og 218 centimeter op i luften.

Højden insinuerede det. Men Jermaines motoriske færdigheder - eller nærmere mangel på samme - antydede ikke, at han skulle gå i sine forældres fodspor mod et liv med gummisko på fødderne og en basketball i hænderne.

- Han var en ranglet fyr, som ikke kunne finde sig til rette i sin egen krop. Alle andre kravlede igennem stolene, men Jermaine sad fast. Han var meget motorisk udfordret. Jeg kan huske, at skolen sagde det til mig flere gange, men jeg blev ved med at sige, at det nok skulle komme, fortæller Jermaines mor, Birna Ballisager.

Jermaines mor var udlandsprofessionel basketballspiller i en årrække, hvor hun også år efter år repræsenterede det danske kvindelandshold.

Og lige netop basket blev også vejen til mødet med Jermaines far. Amerikanskfødte Kenneth Webb, som tidligere har spillet i NBA og været cheftræner i Horsens IC, tog med Birna til Danmark efter et karriereophold i Portugal, og fire år efter kom Jermaine til verden. Søn af en vaskeægte basketfamilie.

Jermaine Ballisager Webb blev efter fødslen forudsagt at blive mellem 212 og 218 centimeter høj. I dag er han 203 centimeter. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Jermaine Ballisager Webb blev efter fødslen forudsagt at blive mellem 212 og 218 centimeter høj. I dag er han 203 centimeter. Foto: Mathias Fredslund Hansen

En barnevogn på sidelinjen

Allerede i hospitalskuvøsen så moren de første tegninger til, at hendes førstefødte søn ville vokse forbi hendes egne 187 centimeter og faderens 199 centimeter.

- Jermaine blev født cirka ti uger for tidligt, men jeg tror, han er det største barn, som de har lagt i en kuvøse efter så tidlig en fødsel. Han vejrede 3500 gram og målte 56 centimeter, fortæller Birna Ballisager om Jermaine, hvis lillebror, Ulysses, kom til verden to år senere.

Men på trods af forældrenes rødder i basketverdenen, blev Jermaine ikke entydigt guidet i den retning. Han var ganske vist parkeret i en barnevogn på sidelinjen i diverse baskethaller, fra han kun var få dage gammel. Lyden af basketbolde, som slog mod halgulvet, lullede ham i søvn, men da han begyndte i skole, fulgte han med sine klassekammerater til andre sportsgrene.

Fodbold, håndbold, gymnastik, svømning og klaver. Jermaine kom vidt omkring.

- Jeg ville ikke presse ham til at spille basketball. For mig var det vigtigt, at han kom omkring. Svømning skulle han lære, som jeg selv skulle det, gymnastik var med henblik på at styrke hans motorik, mens det musikalsk skulle udvikle hans koncentrationsevne, fortæller Birna Ballisager.

Jermaine ragede altid i vejret. I børnehaven grinede pædagogerne af hans flyverdragter, fordi de mente, at de selv kunne være i dem, og i anden klasse stod det også klart, at Jermaines krop ikke harmonerede med gymnastikken.

- Jeg husker tydeligt indmarchen. Jermaine var på højde med den kvindelige underviser, og trænerne fortalte, at de havde store problemer med at få ham rundt i en saltomortale, siger Birna Ballisager.

Og heller ikke håndbolden var en udpræget succes. Jermaines højde var ham en stor fordel, men trænerne efterlyste en mere brutal tilgang. Han var for sød og for legende, og specielt sidstnævnte var der plads til på en basketballbane.

- I starten var det bare sjovt at lege, men så fandt jeg ud af, at jeg faktisk godt kunne finde ud af det, fortæller Jermaine.

Jermaines mor, Birna Ballisager, er tidligere udlandsprofessionel basketballspiller og har repræsenteret det danske kvindelandshold i 12 år. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Jermaines mor, Birna Ballisager, er tidligere udlandsprofessionel basketballspiller og har repræsenteret det danske kvindelandshold i 12 år. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Faldt i basketkurven

Klassekammeraterne spillede håndbold og fodbold, men Jermaine faldt i basketballkurven som sine forældre.

- Jeg føler, at det er min sport. Mine klassekammerater dyrker andre sportsgrene, så jeg har lært mange nye mennesker at kende igennem basketball. Jeg elsker tempoet i spillet. Det er ikke ligesom i fodbold, hvor der kan stå 0-0 efter 90 minutter, forklarer Jermaine.

Mens han løb rundt på banen, bød hans mor ind med kyndige trænerråd på sidelinjen. Først i hjembyen Stjær og efterfølgende en årrække i Harlev, hvor hun stadig er træner.

Men for to år siden skiftede Jermaine til Hadsten. For første gang kom han ind på et hold, hvor det ikke var hans mor, som svingede trænerstokken. I Hadsten kom han ind til et højere niveau, og samtidig var afstanden på 30 kilometer til at overskue.

- Afstanden var en faktor, men det handlede også om, at det er sundt at være på et hold, hvor han ikke spiller i toppen. Det er sundt at tabe, fortæller Birna Ballisager om sønnens skifte til Hadsten frem for eksempelvis Aarhus-klubben Skovbakken eller Horsens IC.

Med skiftet er der kommet basketball på programmet alle ugens dage. Når han ikke træner i Hadsten, træner han med i Harlev, og i weekenderne er der kampe på programmet, mens han også skal passe sin skolegang i 8. klasse.

- Jeg bliver skuffet over mig selv, hvis jeg ikke får lavet mine lektier. Jeg har travlt, men jeg kan godt lide at have travlt. Jeg er heldigvis dårlig til at kede mig, og jeg ved godt, at skolen er vigtig. Jeg prioriterer den, men der er ikke nogen tvivl om, at jeg drømmer om at leve af basketball, siger Jermaine.

Pilen peger mod A-landsholdet for Jermaine Ballisager Webb, som aktuelt er udtaget til det danske U15-landshold. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Pilen peger mod A-landsholdet for Jermaine Ballisager Webb, som aktuelt er udtaget til det danske U15-landshold. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Tilbud fra udlandet

Lige netop muligheden for at leve af basketball har allerede været til diskussion i parcelhuset i Stjær.

En slovensk topklub kontaktede familien med et ønske om at hente Jermaine ned på et ungdomscollege.

- Der er ingen tvivl om, at jeg var klar til at tage afsted, men i sidste ende jeg kan også godt se det fornuftige i at blive i Danmark. Jeg har stadigvæk meget at lære, fortæller Jermaine om beslutningen, som hans mor tog for ham.

Det kunne ikke komme på tale, at Jermaine skulle droppe sin skole i Danmark for at forfølge basketdrømmen i så ung en alder.

- Det er en proces, og det skal man acceptere. Der kan komme en skade, og så skal han have noget at falde tilbage på. Jeg forstår godt, at det er svært for unge mennesker at sige nej til den slags tilbud, men beæret eller ej, så er han stadig for ung, fortæller Birna Ballisager.

Hun pointerer, at det hele ikke handler om basketball på nuværende tidspunkt. Ikke kun den næste sejr. Ikke kun det næste skridt på banen. Ifølge hende skal der bruges ligeså meget energi på at blive en god kammerat, og den del har hun taget sig tid til at forklare sin søn.

- Lige nu handler det kun om at vinde for Jermaine, men jeg har forklaret ham, at det ikke er det vigtigste. Han er i en udviklingsfase, og den skal være sjov. Han er ung og skal få det bedste frem i sig selv, og så skal det med at vinde komme i anden række.

- Selvfølgelig bliver han sulten, men jeg prøver at holde ham lidt nede, og det er for at sige til ham, at han ikke skal hvile på laurbærrene nu. Han skal suge til sig, for der er meget kompetence at opnå både på og uden for banen, fortæller Birna Ballisager.

Mere kritik end ros

Men det er langt fra kun uden for banen, at Jermaine må lægge ører til gode råd eller konstruktiv kritik, som det populært kaldes, når man får fortalt, hvordan man kunne have gjort tingene anderledes.

For på trods af at Jermaine ikke længere har sin mor som træner, sender hun gerne råd mod banen, når hun tager plads på tilskuerpladserne. Ikke fordi Jermaine tigger om det, men fordi hun ikke kan lade være.

- Jeg er meget hård ved ham, og han er ofte meget vred på mig efter kampe. Han har præsteret at vende sig om i en kamp og sige hold kæft til mig, så hele hallen kunne høre det. Men det var også fortjent, for jeg vil altid gerne fortælle ham, hvad han kan gøre bedre. Og ofte er der mere kritik end ros, siger Birna Ballisager.

Kun i sjældne tilfælde mærker Jermaine, at hans mor er stolt over præstationerne på banen, men han kan godt lide, at kun det ekstraordinære værdsættes.

- Jeg kan godt lide, når hun er hård ved mig. Jeg vil ikke hele tiden have at vide, at jeg er god. Jeg gør langt fra alt perfekt, og der er altid ting, som man kan gøre bedre, siger Jermaine.

Forældrene blev skilt i 2010, hvorefter Jermaines far flyttede til Tromsø i Norge for at træne byens baskethold, men på trods af afstanden så bliver han stadig inddraget, når basketdiskussionerne bryder ud mellem Jermaine og hans mor.

- Vi har skændes mange gange på vej hjem i bilen. Nogle gange har det været så slemt, at vi har ringet til Jermaines far, og så hjælper det tit, når far er enig med mor, griner Birna Ballisager.

A-landsholdet venter

Allerede som 18-årig fik Jermaines mor debut på det danske kvindelandshold, og Jermaine kan meget vel være på vej til at skrive en tilsvarende historie.

Han er udtaget til det danske U15-landshold, som senere på måneden skal spille to turneringer, og ifølge hovedpersonen selv tilskriver han udtagelsen, at han ikke lader sin sport styres af tilfældigheder.

- Jeg giver mig altid 100 procent. Jeg er glad for udtagelsen og havde ikke regnet med det, men det får mig ikke til at slække. Intet skal være overladt til tilfældighederne, og jeg kommer ikke til at leve højt på det resten af mit liv. Jeg vil være en del af landsholdet år efter år, fortæller Jermaine.

På det nuværende A-landshold har samtlige spillere tidligere repræsenteret forskellige ungdomslandshold, og ifølge sportschef i Danmarks Basketball Forbund, Sten Guido, kommer Jermaine også til at indtage A-scenen, hvis han fortsætter sin udvikling.

- Forudsætningerne er der helt klart, og jeg føler mig også ret overbevist om, at det sker, siger Sten Guido, som har fulgt Jermaine gennem de sidste par år.

Ifølge sportschefen har den unge spiller en fantastisk indstilling til at være i en holdsport, som han kombinerer med en samlet pakke af basketballfærdigheder.

- I basket er der ét parameter, som altid gælder, og det er størrelse. Her har Jermaine et naturligt talent, men man kan også se, at han kommer fra en basketfamilie. Han har en legende tilgang til spillet, han har let ved at begå sig på banen og har gode hænder. Det er ikke kun størrelse med ham, for han kan bestemt også spille bold, siger Sten Guido.

Sigter mod udlandet

I Danmark har basketeliten de sidste mange år været et parløb mellem Bakken Bears og Horsens IC, mens klubber som Randers Cimbria, Svendborg Rabbits, FOG Næstved og Hørsholm 79ers indtager subtoppen.

Men hvis det står til Jermaine, så bliver det ikke de danske klubber, som kommer til at bejle til hans første seniorunderskrift.

- Det er ikke min førsteprioritet at spille i Danmark. Jeg vil gerne spille i et land, hvor basketball er højt prioriteret - hvor interessen er større, siger Jermaine.

I fodbold er det den engelske Premier League. I håndbold er det dan tyske Bundesliga. Og i basketball er det ypperste den amerikanske basketliga, NBA. Det højeste niveau, den bedste betaling og den største interesse.

Som alle andre drømmer Jermaine om en karriere blandt de største, men han understreger, at han holder ungdomsdrømmene i snor.

- Alle drømmer om NBA, men jeg vil være mere end stolt af at spille i Spanien, som regnes som verdens næstbedste liga. Men hvis jeg skal være realistisk, så tror jeg, håbet er større end den reelle mulighed, siger han.

Sten Guido understreger, at han stadig mangler at se Jermaine mod spillere fra andre nationer, men sportschefen lægger ikke skjul på, at han ser potentiale til europæisk topbasket.

- Man skal altid være forsigtig med den slags udmeldinger, for der er mange om buddet og mange forbehold. Men han er en af dem, som kandiderer til at komme på den øverste europæiske hylde.

Det betyder med andre ord, at du ikke ser ham komme igennem til NBA?

- Om nogle spillere kan man sige, at NBA er uopnåeligt, men det er det ikke for Jermaine. Det er et nåleøje, men han kan med rette drømme om det.

- Alle andre kravlede igennem stolene, men Jermaine sad fast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce