Fra harakiri til Harry Kane - man kan godt tabe med stil

Så så det ud i det meste af kampen mellem England og Colombia. Sydamerikanerne var nærmest ude af kontrol, og den værste af dem alle sammen var anfører RadamelFalcao. Foto: Francisco Leong/Scanpix

Fra harakiri til Harry Kane - man kan godt tabe med stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Japan tog sportsligt afsked med VM-turneringen på den mest frygtelige måde, men japanernes måde at håndtere modgangen på var eksemplarisk. Colombia faldt i den helt anden grøft. Både under og efter kampen.

Samtidig med, at de japanske fans gik og ryddede op efter sig på tilskuerpladserne på Rostov Arena efter kampen mod Belgien mandag aften, tog den japanske holdleder lige et ekstra, grundigt kig i alle hjørner af omklædningsrummet for nu at sikre sig, at hans spillere havde efterladt de nydelige faciliteter i ordentlig stand. Det havde de. Naturligvis.

Alligevel kom han i tanke om, at der da manglede noget.

Han fandt en filtpen og et stykke papir frem og skrev med sirlige kyrilliske bogstaver:

- Tak!.

Skiltet placerede han på en af bænkene, så han ikke var i tvivl om, at arrangørerne ville finde det og forstå beskeden.

Og på den måde tog japanerne afsked med VM-slutrunden.

På den mest ydmyge og behagelige måde.

Selv om de var røget ud af turneringen på den mest brutale og frygtelige måde.

Belgien var i knæ

Japanerne havde jo været på randen af den hidtil største, enkelte sensation, da de havde titelfavoritterne fra Belgien på randen af et nederlag. Med 20 minutter tilbage førte de frisk og offensivt spillende asiater med 2-0, og belgierne syntes ikke at have noget modsvar.

Men en heldig scoring på hovedstød og en planlagt scoring på samme måde åbnede kampen, og i kampens sidste sekunder slog favoritterne til. Otte sekunder efter et japansk hjørnespark lå bolden i det japanske mål.

Fantastisk kontramål - taktisk harakiri.

Torskedumt og naivt af japanerne, men trods alt også så brutalt, at det var nærliggende for en gangs skyld at bruge ordet "synd" om et fodboldholds skæbne.

Men trods den frygtelige nedtur, krakelerede den stolte, japanske facade aldrig. Jo, spillerne var knuste, nogle af dem græd, men ingen gav andre end sig selv skylden. Ingen trådte ved siden af. Heller ikke træner Akira Nishino, der på værdig vis gav kollega Roberto Martinez hånden, lykønskede ham med sejren og senere selv tog hele skylden for nederlaget. Mens forsvarsspilleren Maya Hoshida i øvrigt tog sig tid til at sige tak til alle de frivillige ved VM. Klasse.

Og da japanerne havde sundet sig, ryddede de pænt op efter sig, forlod stadion med den mest værdige måde og giver os kun gode minder.

Fra harakiri til Harry Kane

Det gør Colombia til gengæld ikke.

I Sydamerika hersker bare en anden kultur end i Asien.

Vi var ellers mange, der var blevet fascineret af colombianerne efter 3-0-sejren over Polen. Det var kreativt, det var offensivt, det var effektivt. Colombia lignede på det tidspunkt et hold, man skulle tage alvorligt - og faktisk også kunne have sympati for.

Det blev helt og aldeles spoleret af kampen mod England.

Lad gå, at colombianerne spillede defensivt, det er der så mange hold, der gør, og man spiller jo på den måde, der giver mest mening og størst chance for succes.

Nej, det var sydamerikanernes opførsel, der var frastødende og langt, langt over grænsen.

Det eskalerede, da England i starten af anden halvleg fik tildelt et helt korrekt straffespark - Harry Kane blev mast til jorden. Protester fra colombianerne, selvfølgelig, det hører med. Men de blev ved. Og ved. Og ved. Med anfører Radamel Falcao som den værste af dem alle.

Og mens seks-syv colombianere omringede den amerikanske dommer Mark Geiger, der i øvrigt aldrig fik styr på den kamp og leverede den svageste af alle præstationer under dette VM, så Johan Mojica lige sit snit til at øve hærværk mod straffesparkspletten. Han trådte og jokkede så meget på den lille klat kridt, at der opstod et hul i plænen, så det blev sværere for Harry Kane, der skal skulle sparke straffesparket.

Usportsligt og usympatisk er milde udtryk for den opførsel - heldigvis lod Kane sig ikke mærke og scorede til 1-0.

Træner på afveje

Men balladen stoppede ikke der.

Fra da var kampen ude af Mark Geigers kontrol, fordi sydamerikanerne benyttede hver eneste nærkamp til at forsøge at presse dommeren til at straffe englænderne.

Inden pausen havde Wilmar Barrios stanget Jordan Henderson i brystet og op under hagen og på forunderlig vis undgået et rødt kort - alligevel følte colombianerne sig forfulgt af dommeren kampen igennem.

Og det fortsatte minsandten efter nederlaget, da træner Jose Pekerman til alles forbløffelse gav udtryk for, at det var englændernes skyld, at kampen blev så ujævn og rå.

Hovedrystende tåbelig reaktion fra en træner, der på ingen måde havde kontrol over sit eget hold. Men som måske havde brug for at skyde skylden på alle andre end sig selv for at undgå det uundgåelige - fyresedlen.

Det er et internt colombiansk anliggende, om Pekerman skal fortsætte eller ej. Det er til gengæld en sag for alle fodboldelskere, når et hold fører sig frem på den frygtelige facon i en stor slutrunde.

Vi er nok mange, der følte, at det var fedt, at England omsider fik has på sit kompleks i straffesparkskonkurrencen.

Vi er nok endnu flere, der synes, at det var fedt, at det gik ud over Colombia.

Fra harakiri til Harry Kane - man kan godt tabe med stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce