Kallesøe spiller med hovedbeskyttelse: Falsk tryghed, siger forsker

Ifølge hjerneforsker Jan Hartvigsen hjælper pandebånd ikke mod hjernerystelser. Arkivfoto: Annelene Petersen

Kallesøe spiller med hovedbeskyttelse: Falsk tryghed, siger forsker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hovedskader er i disse år et stort emne i flere sportsgrene, men forsker på Syddansk Universitet Jan Hartvigsen mener ikke, der er noget generelt problem i dansk sport.

Randers: Hovedskader har været på dagsordenen i flere sportsgrene i de seneste par år.

Særligt Dansk Håndbold Forbund og Divisionsforeningen i fodbold har set en kedelig tendens. I starten af året kom der ekstra fokus på problemstillingen i dansk fodbold, da Superligaprogrammet ONSIDE på TV3 Sport viste en dokumentar om hjernerystelser i Superligaen. Det samme gjorde sig gældende i håndbold, hvor TV2 Sport diskuterede emnet i programmet Kontra.

Men hvor stort er problemet så? Ifølge Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet i Odense, der er en af landets førende forskere inden for hjernerystelser, er den type skade langt fra et stort problem i sport. Til gengæld er det noget, vi alle snakker meget om.

- Man kan sagtens få det indtryk, at vi nærmest er blevet ramt af en epidemi af hjernerystelser i sport, men det er altså ikke tilfældet. Der er ikke noget som helst, der tyder på, at der er kommet flere hjernerystelser i sport end tidligere, siger Jan Hartvigsen.

- Jeg plejer at sammenligne hovedskader med rygskader. Det er noget, der godt kan tage lang tid at komme sig over, og ofte er det noget, man ikke kan sætte en rigtig tidsramme omkring. Og så er der meget få tilfælde af rygskader, der kan være kroniske og give problemer i dagligdagen. Sådan er det også med hovedskader.

Hjernerystelser i elitesport
Randers Amtsavis sætter fokus på hjernerystelser i elitesport.Hvor stort er problemet?Hvor udbredt er det?Og hvilke udfordringer giver det den enkelte idrætsudøver?
Ifølge hjerneforsker Jan Hartvigsen hjælper pandebånd ikke mod hjernerystelser. Arkivfoto: Ole Nielsen
Ifølge hjerneforsker Jan Hartvigsen hjælper pandebånd ikke mod hjernerystelser. Arkivfoto: Ole Nielsen

Kommer og går

Jan Hartvigsen medgiver, at der vil være sportsfolk, der bliver ramt af alvorlige hjernerystelser, og at det derfor også kan være voldsomme oplevelser.

- Der vil altid være nogle enkelte personer, der vil blive udsat for alvorlige hjernerystelser, men det er ikke med til at gøre det til et generelt problem i sportens Danmark, lyder det fra Jan Hartvigsen.

Det helt store spørgsmål er så, hvorfor der er så meget fokus på hovedskader i disse år? Hjerneforskeren mener, at der altid vil være skader, der optager mediebilledet. Det er der flere eksempler på.

- Man kan faktisk sammenligne det lidt med de såkaldte musearme i 1990'erne. I takt med teknologiens frembrud i de år blev flere ramt af skader i armene, fordi de brugte meget tid foran computeren. I dag hører vi ikke om de problemer, og det er på trods af, at vi bruger computere endnu mere i dag end i 1990'erne, fastslår Jan Hartvigsen.

- Jeg tror derfor også, at det dør ud med hjernerystelser. Lige nu er det noget, vi taler meget om, fordi medierne sætter fokus på nogle alvorlige tilfælde. Men på et tidspunkt er jeg overbevist om, at det ikke vil blive set som et stort problem mere, siger han.

Falsk tryghed

Danske håndboldfans kan formentlig huske, da Randers HK-profilen Maria Fisker ikke fik lov til at spille med pandebånd til EM-slutrunden med landsholdet i Sverige i december 2016.

Et pandebånd, som hun, og flere andre elitesportsudøvere, bruger for at beskytte sig mod at få flere hjernerystelser.

Unge Mikkel Kallesøe fra Randers FC har været ramt af fem hjernerystelser, og han er også begyndt at benytte sig af et pandebånd. Ifølge ham er det en stor tryghed at spille med pandebåndet, der kan tage de værste stød, hvis han bliver ramt i hovedet.

Men på trods af Mikkel Kallesøes forklaringer, mener Jan Hartvigsen ikke, at pandebånd og hjelm er redskaber, der hjælper udøverne mod hovedskader.

- Der er ikke noget som helst, der tyder på, at pandebånd og lignende forebygger eller forhindrer hjernerystelser. Så på den måde kan man godt kalde det for en falsk tryghed, siger Jan Hartvigsen, der samtidigt ikke mener, at hovedskader helt vil kunne undgås i sportens verden.

- Det ligger lidt i sportens natur, at du kan få slag mod hovedet. Boldene kommer i høj fart, og derfor er det umuligt helt at undgå. Det er ikke redskaberne, der er vil hjælpe, men vi skal i stedet sætte ind, når uheldet er ude, forklarer han.

Klare instrukser

I stedet for hjelme og pandebånd mener Jan Hartvigsen, at man skal kigge mere i retning af Danmarks Idrætsforbund, hvor der er udarbejdet nogle retningslinjer for, hvad man skal gøre, når sportsfolk bliver ramt af hjernerystelser.

- Det bedste, vi kan gøre, er at have så mange retningslinjer som overhovedet muligt, når skaden er sket. Førsteprioritet er at få stoppet med at spille kamp eller træning, hvis en atlet bliver ramt af skade i hovedet, siger Jan Hartvigsen.

- Derudover er det også vigtigt at gøre spillerne i sportsklubberne opmærksomme på problemet, så det ikke kun er trænere og læger, der er bevidste om hovedskader. Det tror jeg, vil kunne være en stor hjælp i bekæmpelsen af alvorlige hovedskader, da spillerne så ikke fortsætter med at træne eller spille kamp, slutter Jan Hartvigsen.

Kallesøe spiller med hovedbeskyttelse: Falsk tryghed, siger forsker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce