Vurdering: Frankrig er bedste bud på en verdensmester

Er det de kommende verdensmestre, der jubler her? Frankrig synes lige nu at være et godt bud på en samlet vinder - kampen mod Belgien ligner lidt en moralsk finale. Foto: Jason Cairnduff/Scanpix

Vurdering: Frankrig er bedste bud på en verdensmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frankrig har den mest erfarne træner og det mest komplette hold, Belgiens største stjerner synes at finde formen på det rigtige tidspunkt, England virker uimponeret og Kroatien har en målmand, der vinder kampe på den mest dramatiske facon. Vi kigger her på de fire semifinalister og rangerer dem efter formodet styrke.

VM er blevet til EM.

Det ligger fast efter kvartfinalerne, der kostede både Uruguay og Brasilien livet i turneringen. Tilbage er der fire hold, hvoraf to har været verdensmester før, Frankrig og England, mens både belgierne og kroaterne en enkelt gang før har prøvet at nå en semifinale.

Vi rangerer her de fire hold efter formodet styrke.

Frankrig

Når vi kigger ned over de sidste fire hold i turneringen, står Frankrig frem som det hold, der har haft den sværeste vej hertil. Godt nok havde Belgien, der vel kommer tættest på, Brasilien i kvartfinalen, men inden da var det Japan, og selv om det var bøvlet nok, er Argentina og Uruguay, som franskmændene måtte nedlægge, sammenlagt af en anden kaliber.

Og det imponerende er, at franskmændenes har spillet sig i semifinalen på to forskellige måder.

Mod Argentina var det offensiven - frem for nogen Kylian Mbappé - der gjorde det fremragende, og mod Uruguay var det organisationen og den defensive struktur, der lukkede modstanderen helt ned. Didier Deschamps' hold fremstår umiddelbart som det mest homogene mandskab og er faktisk uden svagheder.

Dertil kommer, at de øvrige offensive esser, Antoine Griezmann og Olivier Giroud, endnu mangler at ramme deres topniveau. Altså at afgøre kampe på egen hånd.

Endelig sidder der en fransk trumf på trænerbænken. Hvor de øvrige tre hold alle har trænere, der er uprøvet i den store sammenhæng, besidder Didier Deschamps rutinen og erfaringen fra otte år på posten. Samtidig skal man - selv om han selv forsøger at underspille det - ikke underkende VM-historikken. Deschamps har været verdensmester før som spiller, han kender mekanismerne i de store turneringer - han har en god fornemmelse for, hvordan man vinder.

Belgien

Det hold, der slår Brasilien, vil altid være et godt bud på en verdensmester. Eller i hvert fald en finaledeltager. Ikke siden 1986 er et hold, der har slået brasilianerne, slået ud før finalen - det skete for Frankrig, der tabte til Vesttyskland i semifinalen ved slutrunden i Mexico.

Men det er ikke kun historien, der giver belgierne en mere end rimelig mulighed for at blive verdensmester, det er også de faktuelle omstændigheder omkring kampene ved denne slutrunde.

Jo, Belgien havde en gedigen gang med medvind mod Brasilien, men det er værd at bemærke, at holdets fire største profiler alle spillede fremragende og synes at have fundet formen på det rette tidspunkt.

Thibaut Courtois spillede sin hidtil bedste kamp i målet, Eden Hazard var eminent til at holde på bolden, da belgierne var mest presset, Kevin de Bruyne fik fra sin mere fremskudte position langt mere ud af sine muligheder, og Romelu Lukaku viste sig som den opspilstation og kontrabrik, der er så vigtig i det belgiske spil.

Belgierne har et stærkt kollektiv, der dog svækkes en smule af karantæne til backen Thomas Meunier, der spillede en fin kamp over for Neymar. Hvis de skal helt til tops, kræver det topform af de allerbedste, og kan de fire ovennævnte holde stilen i resten af turneringen, kan den gyldne generation vinde guld.

England

Den engelske landstræner Gareth Southgate havde nok håbet på Rusland som modstander i semifinalen, men når det nu blev kroaterne, har det formentlig passet ham fint, at det hele endte i forlænget spilletid og straffespark.

England er trods den kolossale succes stadig en lidt ukendt størrelse, al den stund at englænderne faktisk har til gode at møde et klassehold i denne turnering. Den sidste gruppekamp mod Belgien gælder ikke, idet begge hold stillede med stort set hele B-kæden.

Colombia og Sverige har ikke samme klasse som Kroatien og vinderen af Belgien-Frankrig, og derfor er det svært at spå om englændernes muligheder. Det er stadig et ungt hold, det kan stadig nå at krakelere under presset - specielt hvis spillerne får en fornemmelse af, hvad der er gang i hjemme på øen - men omvendt er det måske også lige præcis denne ubekymrede indstilling, der kan bære længere, end den allerede har båret. Bemærkelsesværdigt var i hvert fald den yderst afdæmpede jubel efter Dele Allis afgørende mål mod Sverige - det lignede ikke en flok overgearede ungdomsspillere, der bare var glade for at være i fjernsynet. Holdet ligner i det hele taget en ret perfekt blanding af erfaring og talent.

Samtidig har England omsider fået en målmand, der tager med hænder. Jordan Pickford var rystende nervøs, da turneringen startede, men nu ligner han en mur - en mur, som kroaterne godt kan risikere at løbe panden mod.

Kroatien

Når Kroatien rangeres nederst i denne sammenhæng, hænger det først og fremmest sammen med de fysiske ressourcer, der synes at være mere end pressede. Allerede i ottendedelsfinalen lignede kroaterne nogen, der havde løbet tre maratonløb med høje knæløftninger - også inden den forlængede spilletid - og det blev ikke ret meget bedre af, at de skulle ud i opslidende ekstra 30 minutter mod Rusland lørdag aften.

Det var faktisk lidt overraskende at se trætte kroater mod danskerne, fordi de - lige som de tre andre semifinalister i øvrigt - sparede næsten hele holdet i den tredje gruppekamp, men det var ikke desto mindre indtrykket mod Rusland.

Luka Modric havde det fysiske overskud i de sidste minutter af kvartfinalen, og det er så i øvrigt bekræftelsen på, at han er ved at spille sig ind i en rolle som slutrundens måske allerbedste spiller. Han smider aldrig en bold, han arbejder som en hest og tager så også ansvar, når det kræves - jovist, ingen af hans tre straffespark i denne turnering har indtil videre været overbevisende, men han sparker. Hver gang.

Og han er så ikke den eneste klassespiller på et kroatisk hold, der er godt besat stort set over hele banen. Ivan Rakitic danner et sublimt par på midtbanen med Modric, og i Rebic, Kramaric, Mandzukic og Perisic har kroaterne en imponerende bredde i offensiven.

Endelig må vi ikke glemme Danijel Subasic. Monaco-keeperen har taget livet af både Danmark og Rusland fra 11 meter i de seneste to kampe, og man skal ikke undervurdere betydningen af at kunne vinde kampe på den måde.

Vurdering: Frankrig er bedste bud på en verdensmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce