Annonce
Danmark

3F i faglig konflikt med 20 virksomheder under KA på ét år: Kræver, de skifter til 3F-overenskomst

Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening, mener at 3F udsætter foreningen for unfair konkurrence for at skabe monopol. Arkivfoto: Jesper Voldgaard
Medlemmerne af Kristelig Arbejdsgiverforening føler enorm afmagt, når 3F kræver overenskomst. Direktør mener, at 3F er ved at skabe monopol på området.

DANMARK: Bare i år er 20 medlemsvirksomheder på bygge- og anlægsområdet hos Kristelig Arbejdsgiverforening blevet konfliktet af 3F, der kræver, at de skal udskifte KA-overenskomsten med en overenskomst hos 3F. Det sker, selvom en overenskomst hos Kristelig Arbejdsgiverforening i arbejdsretlig forstand regnes som en fuldgyldig overenskomst.

- Vores medlemmer er totalt uforstående overfor det, når de allerede har en overenskomst, og at en organisation kan komme og tvinge dem, siger Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening.

Men det kan 3F - og ganske lovligt. Fagforbundet kan konflikte sig til en overenskomst hos virksomheder, der står udenfor Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, hvilket Kristelig Arbejdsgiverforening gør. Det sikrer den danske model. For Kristelig Arbejdsgiverforening er det vigtigere at en virksomhed er overenskomstdækket, end hvor den er overenskomstdækket.

Men når 3F dukker op med et krav om at virksomheder skal skifte overenskomst, er det kilde til stor frustration. I en konflikt er der risiko for, at virksomheden knækker halsen og må dreje nøglen om.

- Vores medlemmer føler en enorm afmagt og føler sig tvunget til at skrive under på en aftale med 3F. Vi prøver at råde og vejlede, men det er ikke os, der skal spille hasard med virksomheden. Det er virksomheden selv, der skal bestemme, hvor langt de vil gå, forklarer Karsten Høgild.

Typisk vælger virksomhederne at skrive under på en tiltrædelsesoverenskomst med 3F for at få ro. Kristelig Arbejdsgiverforening tilser, om alt er gået fuldstændig lovligt til, og er der det mindste tvivl, tages sagen i Arbejdsretten.

Historisk set har Kristelig Arbejdsgiverforening haft bygge-anlægsområdet som et stort fagområde. Men det er faldende på grund af 3F.

- Det er vi kede af, for det er et vigtigt område at tilbyde overenskomst til, konstaterer Karsten Høgild, der også bemærker, at 3F svækker den styrke, som Kristelig Arbejdsgiverforening har på området.

- På andre områder har vi en konkurrencelovgivning, men det er undtaget på arbejdsmarkeds-området. Det gør, at 3F kan opnå monopol, og det er unfair, mener Karsten Høgild.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce