Annonce
Læserbrev

3F: Vi skal passe på den danske model

Læserbrev: Karsten Høgild, der er direktør for Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), har på det seneste haft travlt med at sværte 3F til. Han tager afsæt i den såkaldte Lauge Bonde-sag, hvor en arbejdsgiver ifølge Karsten Høgild er blevet tvunget til at tegne overenskomst med 3F. En overenskomst, der ifølge Karsten Høgild stiller medarbejderne ringere, end hvis de havde aftale med KA.

Lad mig slå én ting fast her: Der har ikke været tale om tvang eller chikane.

Og lige så vigtigt: 3F tilbyder naturligvis ikke en ringere overenskomst.

Der er tydeligvis brug for at få ryddet op i al den misinformation og forkerte påstande, der er i luften i denne sag.

Der bliver for det første helt tydeligt rodet godt og grundigt sammen på Lauge Bondes lokalaftale, KA’s overenskomst og 3F’s overenskomst. Det er tre forskellige aftaler – tre forskellige vilkår.

Lauge Bonde har ikke ønsket at fortælle 3F om deres lokalaftale hos Lauge Bonde. Til gengæld kender vi KA’s overenskomst og kan påvise, at 3F sagtens kan matche den. Når man sammenligner KA’s overenskomst med 3F’s på en gennemsnitsløn inden for det pågældende område, er der meget store forskelle.

Bare for at nævne nogle eksempler så kan man på KA’s holde én barns sygedag. Hos 3F er der for det første mulighed for at holde to – og for det andet helt til barnet er 14. Imod 12 hos KA. Det samme gælder for retten til at afholde feriefridage – her er man også bedre stillet på 3F’s overenskomst, da den giver ret til fem feriefridage uden anciennitet. Vi har en højere SH-indbetaling, og på 3F’s overenskomst har du desuden mulighed for akkord, hvilket for de fleste betyder en højere løn. Der er i 3F’s aftale en rigtig god arbejdsgiverbetalt sundhedsordning. Hvorimod Lauge Bonde ikke vil oplyse om, hvordan det ser ud i deres aftale.

Det principielle i hele denne sag handler om, at styrken i den danske model netop er, at der er ét fælles grundlag for arbejdsforhold. Det er det, vi sikrer med en 3F-overenskomst.

KA ønsker, at det skal være muligt med konkurrerende overenskomster, hvilket for alvor vil ødelægge den gensidige balance og stabilitet i den danske model. Hvis det lykkes for KA, så er det kun fantasien, der sætter grænser for laveste fællesnævner.

Så skal vi ikke lige finde en ordentlig tone frem og lægge alle de falske påstande i skuffen. Vi har ét mål og ét sigte, og det er at sikre de bedst mulige løn- og arbejdsforhold for ansatte på 3F’s overenskomst.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hallo. Må vi så være her?

Ægtepar består ikke af en mand og en kvinde, men af to personer, der er gift med hinanden. Det fremgår af den opdaterede udgave af Den Danske Ordbog. Samme ordbog kan dog godt acceptere, at man kan tale om et brudepar, selvom der ikke er nogen brud til stede, når to mænd bliver gift. Sproget udvikler sig. Forandrer sig. Hvad det også skal. Men i denne tid affyres der geværsalver af krav om rettelser fra minoritetsgrupper, der føler sig forurettede. Og naturligvis skal det korrekte sprog ikke støde mennesker. Omvendt er der mange, der er godt trætte af, at sproget er blevet en politisk kampplads, orkestreret af vakse krænkelsesparate mennesker. Så må man ikke lave indianerfest på Københavns Universitet, fordi det virker krænkende. Pippis far er forlængst blevet konverteret til bovlam konge i Sydhavet. Det svenske ord hen, der bruges om begge køn, lurer lige om hjørnet. For det bliver vel løsningen, hvis der er en pige, der ikke vil kaldes hun, eller en dreng, der ikke vil kaldes han. Det er bare synd for det store flertal af piger og drenge, der hellere end gerne vil være en hun og en han. De samme børn skal også forholde sig til kønsneutrale toiletter og baderum. De bliver nærmest tvunget til at reflektere over deres køn, fordi der er nogle få ulykkelige børn, der har et problem med deres kønsorientering. De skal naturligvis hjælpes og have al den støtte, de har brug for. Hvad mon Den Danske Ordbog vil sige til en henvendelse fra vestjyder, der ikke føler sig inkluderet i det danske samfund, medmindre vi får genindført ordet a i stedet for jeg. Deres bedsteforældre sagde a derhjemme, men ifølge dansk retskrivning skulle de lære at skrive jeg i skolen. Måske de føler sig krænkede. Måske de vil have en rettelse føjet ind i ordbogen ved næste opdatering, så jeg også kan udtales a og betyde det samme. Og mens vi går og tænker over, hvad det næste nye sproglige påfund bliver, køber ganske almindelige praktiserende muslimer boller i Føtex. Revnende ligeglade med, om det hedder juleboller eller vinterboller - bare kvaliteten er i orden.

Annonce