Annonce
forside

"4-0 til Palle" henviser til mordsag fra fortiden

Palle Sørensen var manden, der 18. september 1965 skød og dræbte fire betjente på Amager. Fotoet her er taget umiddelbart efter han meldte sig selv til politiet tre dage efter drabene. Foto: Politimuseet

Fra tid til anden oplever betjente i Nordjyllands og Østjyllands Politi at blive mødt med skældsord, der kan ramme mere end andre. Et af dem er udtrykket "4-0 til Palle", som har en ualmindelig voldsom historie bag sig.

Mariagerfjord: "4-0 til Palle". Sådan er det så småt begyndt at blive populært at sige blandt folk - og især unge - som vil give udtryk for deres utilfredshed med ordensmagten og dens arbejde. Udtrykket er en reference til en politisag, som er så gammel, at det formentlig er de færreste af udtrykkets brugere, der reelt er klar over den.

For der ligger nemlig en ganske forfærdelig handling bag udtrykket. Det fortæller sekretariatschef Michael Graversen fra Nordjyllands Politi.

- "4-0 til Palle" er jo en reference til et firedobbelt politimord, som blev begået for mange, mange år tilbage. Der er tale om en historisk frygtelig sag for politiet i Danmark, som vi heldigvis ikke har set magen til siden, siger han om sagen, der tilbage i 1965 rystede hele den danske befolkning og ikke mindst det danske politivæsen.

Dengang skød og dræbte den på det tidspunkt 38-årige Palle Sørensen fire politimænd fra Tårnby Station på Amager i forbindelse med, at han ad to omgange blev standset i sin bil af politipatruljer, da han var på vej hjem fra en indbrudsturné i området.

Palle Sørensen blev først anholdt, da han meldte sig selv efter tre dages intensiv politiefterforskning. Han blev idømt fængsel på livstid for mordet på de fire betjente og sad fængslet i 33 år, indtil han som 71-årig blev benådet og løsladt i 1998.

Annonce

- Det må jo være fordi, at folk ikke tænker over, hvad det er, de siger. Det er jo en ret harsk udmelding at komme med, for det er jo en hånlig hentydning til nogle kolleger, der blev slået ihjel.

Torben Rimmen Petersen, politikommissær

Begyndte hos bz'erne

Selve udtrykket "4-0 til Palle" blev dog først for alvor taget i brug under bz-bevægelsens storhedstid i 1980'erne. Sammen med kampråbet "Politikontrol - skaber mere vold" blev referencen til drabet på de fire betjente således et af bz'ernes flittigt brugte verbale udgydelser mod ordensmagten.

Selv den dag i dag bruges begge udtryk stadig fra tid til anden. Det fortæller politikommissær Torben Rimmen Petersen fra Nordjyllands Politi.

- Hvis vi snakker "4-0 til Palle", er det jo et udtryk, der har overlevet sig selv igennem mange år. Det dukker op mindst en eller to gange om året i alle politikredse i landet, hvis man begynder at søge på det. Men det er jo et udtryk for dumhed, og det er som regel i forbindelse med, at folk er meget, meget fulde eller ophidsede, at den kommer, siger Torben Rimmen Petersen.

Han var tilbage i 1980'erne udstationeret ved Tårnby Politistation på Amager, hvor de fire betjente fra 1965 netop kom fra, og genkender uden problemer både mordsagen og udtrykket, der fulgte efter. Og derfor har han heller ikke meget til overs for dem, der gør brug af "4-0 til Palle".

- Jeg synes, det er plat. Det må jo være fordi, at folk ikke tænker over, hvad det er, de siger. Det er jo en ret harsk udmelding at komme med, for det er jo en hånlig hentydning til nogle kolleger, der blev slået ihjel, siger han.

Et skyggepunkt i sagsbehandlingen

Nordjyllands Politi har ingen konkrete opgørelser over, hvor mange bøder man har delt ud på baggrund af borgeres brug af udtrykket "4-0 til Palle". For som sekretariatschef Michael Graversen forklarer, så udfylder betjentene som regel kun de strengt nødvendigste oplysninger, når de skriver sager på bødeforlæg.

- Typisk ville man i forbindelse med sådan en sag skrive, at modtageren af bøden har råbt fornærmeligt eller krænkende mod politiet. Derfor er det svært at få overblik over, hvor ofte betjentene oplever at blive mødt af lige præcis det her udbrud. Men det er trods alt mit indtryk, at det ikke sker særligt ofte, siger han.

Ligesådan lyder meldingen hos politikollegerne i Østjylland. Her har pressemedarbejder Janni Lundager ved hjælp af en hurtig søgning fundet 15 sager siden 2009, hvor udtrykket er blevet brugt og skrevet ned i politirapportens korte resumé. Men der kan sagtens være flere sager end de 15, fastslår hun.

- Hvis udtrykket ikke fremgår af sagernes resumé, så kan jeg ikke finde dem. Men umiddelbart er det et udtryk, der i hvert fald popper op en gang eller to hvert halve år, siger hun.

Brugen af "4-0 til Palle" anses som udgangspunkt for at være en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det forekommer dog også, at udtrykket bliver noteret som en overtrædelse af straffelovens paragraf 121, som går på brugen af hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale af tjenestemænd i funktion.

En overtrædelse af den paragraf straffes som minimum med en bøde på 1500 kroner eller i værste fald med fængsel i op til et år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik For abonnenter

Kronikken: Ledelse i konstant forandring

Alle ledere vil helt sikkert gerne være dygtige ledere. Man vil gerne være tydelig med, hvad man står for, vise retning, vise tillid, have en åben dør. Ledelse er også magt. En magt der lidt for nemt kan komme til udtryk med kynisme. Det vil den dygtige leder gerne undgå. Kynisme er nemlig, som jeg ser det, et værn mod sig selv i forhold til omverdenen. Det kan være den ”stærke” leder, der skærer igennem og tager en beslutning uden forklaring. Kynisme er en erhvervssygdom, som ledere og magthavere generelt burde behandles for. Den dygtige leder vil gerne følge med tiden, være opdateret på det faglige niveau, forudse udviklingen og træffe de rigtige beslutninger til firmaets eller organisationens interesse. Generelt skal en leder være ”ekspert” på rigtig mange områder. Eller i hvert fald være skarp på at kende sine begrænsninger og vide, hvor eksperterne er. Uanset om det er en lille, mellemstor eller stor virksomhed. Regler og ny viden er lige omfattende, hvad enten du er leder i en lille virksomhed med fem medarbejdere eller en stor med flere hundrede. Man har samme ansvar overfor alle regler, som f.eks. personalejura, miljø, kvalitetsgodkendelser, certificeringer, markedsføring, IT-sikkerhed og meget mere. Det udfordrer rigtig mange virksomheder. Det er svært og tidkrævende at følge med i, når man nu bare gerne vil producere varer og sælge dem. I tiden er den store udfordring ”bæredygtig ledelse”. Det er ikke mere ”bare” en sort bundlinje. Det er 17 bundlinjer. FN’s 17 verdensmål bliver en meget vigtig indsats for virksomhederne. Ikke alle 17 på en gang, man må gerne prioritere og se hvilket verdensmål, man som virksomhed kan gøre mest for under hensyntagen til den økonomiske bundlinje. Det kræver nye forretningsmodeller og det kan kræve f.eks. nye KPI’er (Key Performance Indicators) inden for bæredygtighed i forbindelse med afregning af bonus m.m. De seneste årtiers ledelses- og organisationstænkning har været baseret på matematiske kalkuler, der har resulterer i, at produktionen i verden stiger lodret. Og den er ikke bæredygtig. Det handler således om at bevæge lande, virksomheder og verden i en ny retning, fordi verden ikke kan rumme al den produktion. Se for jer de bjerge af affald i Indonesien, som medierne i disse dage bringer. ”Der skal formuleres nye kriterier for og billeder af, hvad det er for en verden, vi vil lede os hen imod” siger Professor Emeritus Steen Hildebrand i sin nye bog ”Danmark og Verdensmålene – en ny dagsorden”. Han fortsætter ” Hvilke mål skal være styrede for vores beslutninger? Hvilke indtægter og omkostninger skal medregnes i de kalkuler, vi opstiller med henblik på at træffe vores beslutninger? Hvilke grænser eller begrænsninger skal vi respektere og overholde, når vi træffer og implementerer vores beslutninger? Hvilke tidshorisonter skal vi arbejde med og skal vi tage hensyn til de kommende generationer”. Der er nok for en leder at tage fat på. Oven i er hele digitaliseringen også en kæmpe ledelsesmæssig opgave, som kræver stor indsigt og opmærksomhed. Digitalisering kan være en del af løsninger på bæredygtighed. Alt det, der nu er pakket sammen i en smartphone, krævede før mange u-bæredygtige løsninger. Arbejdet med verdensmålene er også en mulighed for virksomheden for at udvikle sig, så man står mål med det, forbrugerne efterspørger. Eksperter på bæredygtighedsområdet fortæller mig, at det er vigtigt at tænke nutid og ikke fremtid. Det vil sige, at det er vigtigt at komme i gang. Træf nogle beslutninger, der giver synlige resultater for din virksomhed, dine kunder og dine medarbejdere. Det kan være så simpelt som at tænke over det generelle forbrug. Spørg dig selv ”Har du brug for, at buffeten i personale kantinen bugner af mad? Hvad gør du ved det overskydende? Er det nødvendigt, at firmabilerne er benzinslugende firehjulstrækker til almindelig landevejs- og bykørsel? Kan du skabe respekt hos både kunder og medarbejdere ved at sætte dine bæredygtige beslutninger ind i en fortælling om, hvad der er jeres bidrag til at passe på klimaet og miljøet? At lede en virksomhed i en tid, hvor bærdygtighed er af afgørende betydning, involverer også mange dilemmaer. De åbenlyst rigtige bæredygtige beslutninger kan udfordres af de økonomisk ansvarlige dispositioner. Det er lige det fremtidens ledere skal være klædt på til at navigere i. Sammen med alt det andet en leder også skal kunne. I Randers arbejdes der på sagen fra flere sider. På uddannelsessiden er både Tradium og Dania i fuld gang med flere initiativer, der gør, at de studerende får viden om bæredygtighed med i bagagen ud i erhvervslivet.

Danmark

Betjentsøn bragede ind i Diana: - Politiet skjulte sandheden og jeg blev dømt

Annonce