Annonce
Navne

40 års arbejde med lykkeligt resultat

Heino Wessel Hansen har arbejdet på sin bog i 40 år. Arkivfoto: Annelene Petersen
Heino Wessel Hansens bog om Randers-Hadsund Jernbane er et værk i mammutstørrelse.

- Tanker ved et 40-års jubilæum med et lykkeligt resultat.

Denne overskrift havde tidligere lærer i Randers, Heino Wessel Hansen, valgt som overskrift for den tale, som han holdt, da bogen "Hadsund-Peter" om Randers-Hadsund Jernbane blev præsenteret i Hadsund Egnssamlings lokaler.

Baggrunden er, at Heino Wessel Hansen mere eller mindre uafbrudt har arbejdet på sin bog i 40 år.

Annonce

Det lykkelige resultat er blevet et sandt mammutværk, 450 rigt illustrerede sider, vel at mærke i A4-format. Bogen vejer adskillige kilo.

Indholdet er - som karakteristisk for Heino Wessel Hansen - velskrevet, historisk dokumenteret, ikke mindst gennem de mange billeder, og et sandt klenodie for enhver lokal jernbaneentusiast.

Som Lise Andersen, tidligere museumsleder og gift med Heino Wessel Hansen, bemærkede ved præsentationen.

- Der er ikke den sten, der ikke er vendt!

Selv har Lise Andersen haft en vigtig rolle i tilblivelsen. Det er nemlig hende, der - sagt med ægtemandens ord - har gjort svære forsøg på at stille den towlige mand tilfreds.

Lise Andersen har som ansvarlig for layoutet forvandlet manus og billeder til den færdige bog.

- Og der blev aldrig sure miner hen over spisebordet, hvor bogen er blevet til, kunne Heino Wessel Hansen fortælle.

Grundigt arbejde

"Hadsund-Peter" er grundigt arbejde. Gennem de 450 sider føres man fra de første spæde tanker om en privat jernbane - og dens forløb - mellem Randers og Hadsund, over den officielle indvielse den 9. oktober 1883, de første driftsår, de vanskelige krigsår, skinnebusperioden og afviklingen efter nedlæggelsen den 31. marts 1969.

Det righoldige billedmateriale afspejler også udviklingen. Billederne fra banens seneste år er i farver, alle øvrige naturligvis sort-hvide.

Heino Wessel Hansen har hentet materiale mange steder. Ikke mindst på Randers Stadsarkiv, og der var da også en særlig tak til lederen, Tina Jensen Knudsen, ved præsentationen.

Også lokalarkiverne i banens område har bidraget, og det samme har Rigsarkivet (tidligere Landsarkivet) i Viborg, hvor banens arkiv befinder sig.

Indtil sin død i 1989 bidrog også Bent Dyrholm med at indsamle materiale, og det var ham, der fik banens arkiver anbragt i Viborg. På et tidspunkt overdrager Heino Wessel Hansen Bent Dyrholms og sine egne arkiver til Randers Stadsarkiv.

Annonce

De mange historier

Randers-Hadsund Jernbane var som mange bekendt populær, og servicenivauet i en klasse for sig.

Herom vidner talrige historier, tilmed helt autentiske, og dem har Heino Wessel Hansen heldigvis taget et udvalg af med i bogen.

Som for eksempel om den mand i Mostrup ved Hald, som ringede til banens kontor og bad toget afvente, at han blev barberet. Det skete.

Eller om ejendomsmægler Jens Mikkelsen fra Havndal, der havde drukket lidt rigeligt lidkøb i Randers og bad stationsbestyreren om at få stillet et særtog til rådighed. Der blev fremskaffet et lokomotiv og en vogn, som Jens Mikkelsen jo var helt alene om - bortset fra de rødspætter, han havde lovet sin kone at tage med fra Randers!

Mange vil vide, at en motorfører sagtens kunne overtales til at stoppe for optagning eller afsætning af passagerer ude på linjen. I bogen er der et herligt billede fra den nuværende Møgelvangsvej i Dalbyover, hvor tre kvindelige passagerer netop er blevet sat af - helt uofficielt, men når nu de tre damer havde nærmere hjem, kunne man da godt lige stoppe.

Annonce

Den sorte side

Heino Wessel Hansen medtager også den sorte side af jernbanedriften, nemlig ulykkerne, ofte med dødelig udgang for de bilister, der kolliderede med togene.

Hertil kan føjes, at nærværende skribent som redaktionssekretær på Randers Dagblad en dag i slutningen af 1960erne fik en meget vred landmand i røret. Han havde - igen - oplevet en påkørsel tæt ved sin gård ved Dronningborg:

- Nu må I sørge for, at den bane bliver nedlagt, lød det.

Nedlagt blev banen - baggrunden beskrives udførligt i bogen - men den dag i dag er der adskillige minder om den, herunder talrige bygninger, hvilket Heino Wessel Hansen også fint har fået med.

Ved præsentationen blev en sang, skrevet til banens åbning den 9. oktober 1883, sunget, vel akkompagneret af tre musikere fra Rebild Spillemændene. Den gik på melodien "Vor gamle Caro holdt en Støj", og første vers sluttede således:

- Vil du med! Vil du med! Vil du med til Hadsund!

Annonce
Randers For abonnenter

Smitten breder sig blandt politikerne: Borgmester Torben Hansen er også ramt af corona

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 4148 personer er smittet -  12 er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Randers

Kraftigt snefald på vej: Snestorm rammer store dele af Jylland

Randers FC For abonnenter

Kommentar: Med Greve på holdet havde det formentlig heddet top 3

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Alarm 112

Flere uheld end normalt: Kør forsigtigt det er glat

For abonnenter

Kassetænkning holder hjemløse fanget i hjemløshed

Randers For abonnenter

Coronasmittet borgmester var til gallapremiere med små 300 gæster: Sådan vil filmens producer tackle situationen

Østjylland

Hovedvej var spærret: 84-årig kvinde dræbt i ulykke

Randers For abonnenter

Byrådet ramt af corona: Bjarne Overmark og Kasper Fuhr er isolerede og resten er blevet opfordret til test

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

Randers

Meget fuld, råbende mand anholdt: Nægtede at forlade 7-Eleven

Randers For abonnenter

Sådan lyder dommen over Hvidsten-to'eren: Fantastisk flot film, men hvor er den dybere psykologiske vinkel?

Randers

Politiet søger vidner til cykelbrand ved Randers Station: - Undersøgelser tyder på påsat brand

Annonce