Annonce
Indland

400 kvadratmeter brosten på Kongens Nytorv skal lægges om

Claus Bech/Ritzau Scanpix
På Kongens Nytorv skal undersiden af stenene være ru. Ikke glat. Så nu skal 400 kvadratmeter lægges om.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan brosten ser ud på undersiden - altså den side som ikke ser dagens lys, men kun er i kontakt med stabilgrus og afretningssand.

I hvert fald ikke, når stenene ligger på Kongens Nytorv midt i København.

Og er man brolægger i Københavnsområdet, er der god grund til at klappe i sine barkede hænder. For arbejdet på pladsen foran Det Kongelige Teater og Hotel D'Angleterre synes at være garant for, hvad der minder om fast arbejde.

400 kvadratmeter af de brosten, som er blevet lagt ud på pladsen, der i årevis har været gravet op på grund af metroarbejde, skal nemlig lægges om. Igen. Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen hedder det, at stenene ikke har "den rigtige historiske kvalitet". Forskellen på de sten, som ligger der nu, og de sten, der skal lægges i stedet, er undersiden.

Den er på de nuværende sten glat, men skal være ru, fremgår det af Metroselskabets meddelelse.

Arbejdet kommer til at tage halvanden måned, hvor dele af pladsen vil være spærret af.

Brolæggercirkusset på Kongens Nytorv - sådan vil nogen måske kalde det - skriver sig ind i en historie om gentagen opbrydning og ilægning af belægning på pladsen.

Kongens Nytorv blev på grund af metrobyggeriet forvandlet til en byggeplads i 2012. Allerede i 2018 blev en del af pladsen åbnet igen, og brosten blev lagt ned. Men kun for at blive pillet op igen.

Berlingske kunne dengang fortælle, hvordan entreprenøren med ansvar for at lægge stenene blev færdig, inden en anden entreprenør med ansvar for at lægge drænrør gik i gang.

Helt planlagt, lød det dengang fra Metroselskabet - men resultatet var ikke desto mindre, at allerede ilagte sten skulle pilles op og lægges i igen.

Pladsen var også centrum for en belægningsaffære tilbage i 2004, da Kronprinsparret skulle giftes. Også dengang var der byggerod på pladsen, men det fiksede Københavns Kommune med asfalt.

Det blev lagt, parret blev gift, asfalten blev fjernet.

Denne gang er kongehuset kun indirekte centrum for belægningsudskiftningen. De 400 kvadratmeter sten, som skal skiftes, befinder sig i pladsens haveanlæg, Krinsen, som omkranser rytterstatuen af Kong Christian V.

Han var rigets anden enevældige konge og under ham blev rigskansler Griffenfeld dømt til halshugning.

Skulle nogen af den grund driste sig til i et muntert øjeblik at anvende det historiske faktum til at betegne de nutidige omstændigheder omkring pladsens belægning som "hovedløs", må det dog bemærkes at dødsstraffen i sidste øjeblik blev ændret til livsvarigt fængsel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Randers For abonnenter

Ekspert: Det vil tage flere byrådsperioder at få bugt med konfliktkultur

Annonce