Annonce
Østjylland

650 kreative mennesker slap fantasien løs

Bertram, Anders, Asbjørn, Lucas og Mike i gang med et spil i en dommedagsverden. Foto: Lars Rasborg

Mariagerfjord Gymnasium, Hobro, lagde i påsken rammer til den 26. årlige internationale fastaval i rollespil.

I påsken var der internationalt rollespilstræf - kaldet fastaval - på Mariagerfjord Gymnasium i Hobro. Det var 26. gang, at arrangementet blev holdt, men første gang på Mariagerfjord Gymnasium. 650 deltagere fra ni lande mødtes til ni dage med spil, fest og samvær.

Dirtbusteren Neophos Langfinger Skamløs Balls, der har det med af finde ting, der ikke tilhører ham. Foto: Lars Rasborg

Men er rollespil blot en flok nørdede unge, der mødes for at klæde sig ud i drabelige kostumer og løbe rundt i skovbunden og kaste besværgelser på hinanden, mens de svinger gummisværd over hovedet?

Infoboss Elias Hefler med den eftertragtede gyldne pingvin Otto. Foto: Lars Rasborg

»Nej, eller det er i hvert fald kun en del af rollespilsfænomenet,« forklarer infoboss Elias Hefler. Han er med i gruppen, der arrangerer dette års fastaval. »Der er så mange myter omkring rollespil. Men gennemsnitsalderen her er på 27,5 år, og den ældste deltager er over 60. De fleste spiller rollespil på den måde, at der op til fastavalen bliver lavet en række forskellige scenarier - små historier, hvor fire-fem spillere sætter sig sammen med en instruktør, der så udlægger retningslinjerne for historien. Derefter får spillerne en karakter - en rolle, som man så selv udvikler.«

»Scenarierne kan være hvad som helst - jeg har i år lavet en Don Juan historie - og der er en historie over den gamle film Metropolis, men i virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad historien kan handle om og i hvilket miljø, den kan udspille sig. Jeg tror, at hvis man først har fået smag for rollespil, så bliver man hængende. Vi har folk på denne fastaval, der har været med lige fra starten for 27 år siden,« siger Elias Hefler.

»Nu er det første gang, vi er her på Mariagerfjord Gymnasium, men det har haft den fordel, at vi har kunnet få god hjælp af Østerskov Efterskole, der ligger i nærheden. De har en rollespilslinje og har været en kæmpehjælp med at få stablet arrangementet på benene. I Danmark bliver der holdt omkring 20 conventions eller træf om året, hvor fastavalen er blandt de to største. Der er en i København i efterårsferien og så vores i påskeferien. Vores er altid et sted i Jylland - sidste år var vi på Silkeborg Semninarium - og vi går efter steder, der har mange lokaler - gerne 30-40 stykker, hvor de forskellige grupper kan trække sig tilbage og spille det scenarie, de er blevet tildelt.«

»Derudover er det vigtigt, at der skal være overnatningsmuligheder for i hvert fald 400 mennesker. Så meget plads er en forudsætning for, at arrangementet kan lade sig gøre. Også fordi vi i år blandt andet har en café, hvor man kan købe lidt kaffe og frugt, og en brætspilscafé, hvor man kan sidde og spille,« siger Elias Hefler.

Fastavalen slutter af med uddelingen af den eftertragtede gyldne pingvin, kaldet Otto, der i bedste Oscarstil uddeles til en række forskellige kategorier, og så har man naturligvis også et brag af en fest.

I et af de mange lokaler på gymnasiet stødte vi på Asbjørn, Mike, Lucas, Anders og Bertram, der var i gang med et spil, der foregik i en verden efter dommedag. Men hvorfor samles fem gutter om et bord i et lokale kun udstyret med et kort oprids af historien og nogle terninger og et stykke papir.

»Det er en rar afveksling fra almindelige brætspil. Her er der kun de regler, du selv aftaler. Du er ikke bundet af nogle regler, der måske virker lidt mærkelige i en given situation. Her kan man tale sammen og aftale, at man gør sådan og sådan. Hvis man for eksempel får at vide, at i den næste by er der en gruppe sindssyge rockere. Så er det måske mere smart at gå uden om, og så aftaler man bare det. Man får brugt en masse kreativitet på den måde,« forklarer Mike.

Asbjørn er i dette spil instruktør eller spil-leder, så det er ham, der træder til, hvis der er tvivlsspørgsmål.

»Det her er et supplement til almindelige brætspil som vi også spiller. Det er bare en anden måde at slappe af på. Ens fantasi bliver udfordret. Man er en figur i anden verden, hvor nogle grundpræmisser er blevet udstukket, og så tager man den ellers derfra,« siger Asbjørn.

I øvrigt er det formentlig et tilfælde, at vi kom ind i et lokale, hvor der kun er drenge. I hvert fald var kvindekønnet rigt repræsenteret på fastavalen, så der røg endnu en myte.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce