Annonce
forside

66-årig beskriver ulvedrab som selvforsvar

Et vildtkamera ved Ulfborg i Vestjylland fangede i 2017 en ulvefamilien med seks unger. Ikke langt herfra skød landmand Mourits Troldtoft i april sidste år en ulv på sin mark. (Arkiv)

Landmand fortryder ikke, at han skød ulv. Han vil forsvare sig i retten med, at ulven ikke var fredet.

En videofilm af en ulv, der løber på en mark inden den bliver nedlagt af tre skud fra en riffel, spredte sig sidste forår og vakte en debat om ulvens rolle i Danmark. Manden bag skuddene har hidtil været anonym men står nu frem og forsvarer sin gerning med, at han handlede i selvforsvar.

Det siger han i et interview med TV2.

16. april sidste år ringer Mourits Troldtofts søn til sin 66-årige far og forklarede ifølge Mourits Troldtoft, at han havde problemer med en opgave på marken, og at ulven løb meget tæt på sønnens traktor.

Mourits Troldtoft siger, at han på grund af helbredsproblemer ikke har luft til at gå mere end 30 meter af gangen. Så han føler sig udsat, når ulven er for tæt på.

Derfor besluttede Mourits Troldtoft 16. april at tage sin jagtriffel med sig og køre ud i bil til sin søn på marken.

- Jeg var jo nødt til at forsvare mig, siger Mourits Troldtoft til TV2.

- Jeg tænkte, at jeg hellere ville dø en naturlig død end blive ædt af en ulv.

Da den 66-årige landmand kommer ud til marken, kan han se, at ulven ikke reagerer på, at sønnen gasser op i sin traktor. Og ulven var stadig på marken, da Mourits Troldtoft gjorde klar til at køre hjem.

- Den var på vej over mod min søn igen, og det var jeg utryg ved, siger landmanden til TV2.

- Så jeg stoppede et par patroner i riflen og sagde, at nu må det får en ende.

Tre skud senere lå ulven død på marken. Ulven er et fredet dyr, og videoen påkaldte stor kritik fra miljøforkæmpere. Modsat mener Mourits Troldtoft, at han var i sin gode ret til at skyde dyret.

- Jeg følte, jeg var i en situation, hvor jeg ikke kunne overskue konsekvenserne og følte, at det kunne gå ud over både mig og min familie.

- Det, kombineret med at vi simpelthen ikke kunne jage den væk, og det er der jo gevaldig billeddokumentation for, jamen så blev det altså nok, siger Mourits Troldtoft til TV2.

- Det kan da godt være den ikke æder mig, men det kan da også godt være, at den gør. Den usikkerhed er da absolut ikke rar at have med at gøre.

I den kommende retssag vil han desuden fremføre, at ulven efter hans opfattelse er en hybrid af en ulv og en hund. Derfor vil den ikke være beskyttet af EU's habitatdirektiv, der giver ulven sin status som fredet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Annonce