Annonce
Danmark

71 syrere er rejst hjem mod betaling siden 1. maj

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet mener, at det er en dyr, men god løsning at tilbyde syrere betaling for at rejse hjem.

71 syrere er siden 1. maj vendt tilbage til Syrien fra Danmark. Det viser nye tal fra Dansk Flygtningehjælp, skriver Kristeligt Dagblad.

De er rejst hjem med en støtte på minimum 140.000 kroner fra den danske stat. Før det var ingen syrere rejst hjem mod betaling.

I foråret trådte nye regler i kraft for herboende syrere, så de ikke længere mister opholdstilladelsen i Danmark, hvis de rejser hjem.

I stedet har de nu et år til at fortryde beslutningen, og det har sat skub i tendensen, mener Dansk Flygtningehjælp.

Det er Dansk Flygtningehjælp, der står for at rådgive flygtninge, der gerne vil vende tilbage til deres hjemland.

Organisationen får mange henvendelser fra syrere om muligheden for at vende hjem med støtte.

- Mange synes ganske enkelt, at det er for svært at komme ind på arbejdsmarkedet og etablere sig i Danmark, siger asylchef Eva Singer til Kristeligt Dagblad.

- Penge betyder noget i overvejelserne, men det betyder også noget, at de kan fortryde, hvis Syrien viser sig at være for farligt.

Det er ikke kun syrere, der kan rejse tilbage til deres hjemland mod betaling.

Alene i årets første ti måneder er 438 flygtninge og indvandrere rejst hjem med en check fra det offentlige.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til Kristeligt Dagblad, at man i år regner med at bruge 102 millioner kroner på at betale flygtninge for at rejse hjem.

Beløbet får Dansk Folkeparti til at spærre øjnene op, selv om partiet selv har lagt stemmer til de nuværende regler.

- Det er en god nyhed, når flygtninge rejser hjem. Men i det her tilfælde er det også en underlig nyhed, siger udlændingeordfører Pia Kjærsgaard til Kristeligt Dagblad.

- Det er et vildt højt beløb, og jeg kan godt forstå, hvis folk undrer sig.

Hun vil bede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om en redegørelse, for at finde ud af om beløbet er ved at være i overkanten.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, er klar til at se på, om beløbet er passende. Men alt i alt står partiet på mål for ordningen, siger han til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Kristeligt Dablad
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Alarm 112

Østjyllands Politi med i landsdækkende aktion mod planlagt terrorangreb

Annonce