Annonce
forside

Aalborg vil have letbane tilbage på sporet

Politikerne i den nordjyske hovedstad arbejder ufortrødent videre med planerne om en letbane i Aalborg, selv om der ikke er nogen midler at komme efter i regeringens finanslovudspil.

Aalborg Kommune har ikke tænkt sig at opgive planen om en letbane i landets fjerdestørste by.

Annonce

To politiske udvalg indstiller nu til byrådet, at man fortsætter med planerne, selv om regeringen ikke har afsat de ventede millioner til projektet på finanslovudspillet.

»Det gør vi, fordi vi selvfølgelig skal være klar, når det forhåbentlig lykkes os at få letbanen tilbage på finansloven,« siger Hans Henrik Henriksen (S), rådmand i by- og landskabsforvaltningen, i en skriftlig kommentar.

By- og Landskabsudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget har onsdag indstillet til Aalborg Byråd, at byrådet godkender kommuneplantillæg og miljørapport for Aalborg Letbane. Dermed fortsætter planlægningen af en aalborgensisk letbane som modsvar til letbaneplanerne i Aarhus og Odense.

I slutningen af september kom det frem, at regeringens udkast til finanslov opererer med et rundt nul til den nordjyske letbane. Det sendte chokbølger gennem byrådet, der havde ventet, at bevillingen i finansloven var en formsag.

By- og landskabsrådmanden håber, at pengene igen kan finde vej under de kommende finanslovforhandlinger.

»Aalborg Letbane er en god forretning, og i statens samlede budget for 2016 drejer det sig om en beskeden post på 41 millioner kroner. Det er en meget lille del af de samlede investeringer i dansk infrastruktur, men en investering af uvurderlig betydning for væksten i Nordjylland,« siger Hans Henrik Henriksen.

Mads Duedahl (V), der er rådmand i sundheds- og kulturforvaltningen, mener, at letbanen i den nordjyske hovedstad vil være en god forretning.

»Erfaringer viser, at letbanen vil kaste op imod 13 gange af investeringen igen. I modsætning til for eksempel øget busdrift er letbanen en blivende investering, som giver investorer den fornødne tillid til den kommende udvikling,« siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Til angreb, denne gang er det Randers, der skal have

Som alle andre lokalsamfund skal vi her hos os handle hurtigt, når nye muligheder viser sig. Sådan en situation har vi netop nu, mens Skat endnu ikke har besluttet, hvor myndigheden vil placere sit nye kontrolskattecenter med 250 medarbejdere. Som lokalsamfund skal vi gøre os lækre og fortælle Skat om alle vores fortræffeligheder. Og vi skal bede vores lokale medlemmer af Folketinget stå sammen og vise deres værd. Det er meget muligt, at den finanslov, der indeholder 750 millioner kroner øremærket nyt kontrolskattecenter, er fostret af Socialdemokratiet, og at det randrusianske, socialdemokratiske folketingsmedlem Malte Larsen derfor har en særlig mulighed for at påvirke, hvor millionerne skal skabe nye skattearbejdspladser. Men, finansloven er stemt igennem med støtte fra SF, blandt andre, og derfor har også randrusianske Charlotte Broman Mølbæk særlige muligheder for at påvirke placeringen af hundredvis af nye skattearbejdspladser. Det samme har Michael Aastrup Jensen fra Venstre, som ganske vist hverken er medlem af regering eller støttepartier, men som alligevel har lovet at kæmpe den randrusianske sag sammen med Malte og Mølbæk. Vi forventer at se Michael, Malte og Mølbæk gøre fælles front for Randers i de kommende dage. Vi må forudse, at mange andre folketingsmedlemmer gør nøjagtig det samme for deres lokalsamfund, og derfor er der ikke et sekund at spilde. Det er korrekt, at Randers har relativt færre statslige arbejdspladser end andre større provinsbyer som Aalborg, Odense og Aarhus, men det giver os næppe noget nævneværdigt forspring, hvad angår mulighederne for at få fingre i de 250 nye skattearbejdspladser eller blot nogle af dem. Til angreb, denne gang er det Randers, der skal have. Det vil være sund fornuft at få vores skattebygning i Toldbodgade fyldt op igen - i stedet for at have en skattebygning stående halvtom. Det vil være intelligent indflytning af statsarbejdspladser fra det yderste Østdanmark - som flere og flere kalder København.

Annonce