Annonce
Østjylland

Aarhus går foran: Kulturlivet blev født på ny - med mundbind

Avisens udsendte i Aarhus Teater på første balkon - og med mundbind. Foto: Lene Grønborg Poulsen
Til teaterkoncert med C.V. Jørgensen, mundbind og en uventet hilsen fra coronalandet Kina.
Annonce

AARHUS: Mette Frederiksen lægger op til, at kulturlivet skal i gang efter coronastoppet. Statsministeren bebudede lørdag, at der skal findes en måde at få det detroniserede kulturliv vækket til live på. Aarhus Teater er gået foran og har vist vejen.

Fredag viste teatret den første større forestilling i landet siden landets lukning i marts. Det var ikke et krav, men en anbefaling, at gæsterne i den store sal til "Teaterkoncert C. V. Jørgensen", skulle bære mundbind.

Sært nok var jeg med til teatrets sidste forestilling før lukningen, Kaj Munks "Ordet" på Scala,  og nu her den første efter åbningen.

Annonce

Kun hver anden plads besat

Og hvordan gik det så?

Kun halvdelen af de 700 pladser var i brug, så der var god plads mellem os, bortset selvfølgelig fra dem, der var i familie.

Mundbind blev udleveret ved ankomsten uden for teatret. Jeg havde taget mine egne med hjemmefra, indkøbt for en sikkerheds skyld, for jeg bruger uhyre sjældent offentlig transport, så mundbind har været unødvendige.

Vi skulle holde os på pladserne, også i pausen.

Annonce

Op på første

"Jeg gik op i en spids for at se mig omkring", synger C.V. Jørgensen.

Jeg gik op på første sal, for billetten var til første række på første balkon. Tre gange undervejs blev jeg mødt af visirklædte kontrollører, som hjalp os alle med at finde på plads og overholde coronareglerne. Det var ikke til at tage fejl.

En del blandt publikum tilhørte måske "de gamle og grå", men ikke "de glemte" for nu at citere endnu en C.V. Jørgensen-tekst.

Instruktør Nikolaj Cederholm var i salen og skulle se, om hans anstrengelser med skuespillerne havde båret den nødvendige frugt. En anden (film)instruktør Nils Malmros var der også ligesom skuespilleren Trine Pallesen, sangeren Julie Berthelsen og byens kulturdirektør Kirsten Jørgensen.

Annonce

Mundbind itu

Mundbindene havde jeg i tasken. Det ene var gået itu undervejs, opdagede jeg, da jeg ville tage det på uden for teatret. Den ene strop var gået af ved hæftningen på mundbindet, så det var ubrugeligt. Jeg tog det andet og havde stadig mulighed for at få fingre i et af dem, teatret generøst uddelte på gaden udenfor.

Vejret var tropeagtigt, så det var lige til en fest i Teatergaden ved Bispetorv. Fest blev det ikke, men megen smalltalk blandt de mange gæster, og der var ingen grund til at gå ind før nødvendigt. Kl. 19.30 begyndte forestillingen.

Annonce

Bankrøver eller...?

Brugen af mundbind var min debut, så for at få en fornemmelse af, hvor genkendelig, jeg var, henvendte jeg mig til teatrets økonomiske direktør Allan Aagaard. Han er tidligere bankdirektør, så han burde være den rette at spørge, om han mente, at jeg ville blive genkendt, hvis jeg havde tænkt mig at begå et bankrøveri. Han kunne ikke anbefale at forsøge, var hans svar, så nu vidste jeg, at folk nok ville genkende mig.

På balkonen sad journalistkollega Lene Grønborg Poulsen fra Radio4, så her havde jeg en god mulighed for at dokumentere min tilstedeværelse ved at lade hende tage et billede med mobiltelefonen.

Annonce

God plads og trygt

Der kan være trængsel i det 120 år gamle teater med smalle gange, når man er til udsolgte forestillinger. Men her var god plads, både på gange, toiletter og ved sæderne. Ingen kø, ingen risiko for at komme tæt på andre, hvis man så sig for.

Det virkede trygt, hvis man var mødt op med corona-frygt i baglommen.

Mundbindet var ikke behageligt i begyndelsen, men jeg tænkte, at jeg nok kunne vænne mig til det i løbet af forestillingen.

Det var lidt varmt inde bag "masken", og det var som om brillerne duggede lidt i begyndelsen. Men det gik over. Nogen urolig sjæl synes jeg ikke, jeg er, men mundbindet flyttede sig alligevel undervejs. Gang på gang måtte jeg skubbe det på plads, så det også dækkede næsen.

Men når numrene toppede, og vi blev revet med af den lækre musik, scenografi og C.V. Jørgensens skønne, underfundige tekster, kunne jeg glemme mundbindet totalt. Først når et mindre medrivende nummer gik i gang, kom jeg igen i tanke om, at jeg var forsynet med mundbindet.


Men lige som det gik allerbedst, og vi var nået til sidste nummer, skete det, der ikke måtte ske.

Citat fra artiklen


Det var i øvrigt langt fra alle publikummer. En vurdering siger mig, at lidt under halvdelen holdt sig til vejledningen om, at mundbind ikke var et krav, men en anbefaling. De klarede sig uden.

Annonce

God tid i pausen

I pausen skulle vi  blive på pladserne, sagde en stemme i højttaleren, med mindre et besøg på toilettet trængte sig på. Så der var god tid til at fordøje første del af den gribende teaterkoncert, gennemgå sange i programmet og se, hvad der ventede i anden runde.

Mark Linn, Tue West, Aarhus Teaters egen Emil Prenter og de seks andre på scenen kørte på med samme energi og professionalisme. Der var bifald, og vi nød det.

Men lige som det gik allerbedst, og vi var nået til sidste nummer, skete det, der ikke måtte ske. I endnu et forsøg på at holde mundbindet over næsen forlod også stroppen her selve mundbindet. Det kunne ikke holdes oppe længere. Jeg forsøgte at skubbe det på plads, men det var umuligt, og jeg måtte opgive. Slutningen blev uden mundbind, så jeg håber ikke, jeg medbragte smitte. Det tyder intet nu på.

Annonce

Hilsen fra Kina

Vi gik direkte ud fra teatret, intet afterparty eller drinks på stedet, bare ud på gaden og videre, nogle hjem, andre måske til en drink. Åbent var der og liv, musik og snak i Kannikegade og ikke mindst i Frederiksgade, som jeg gik igennem på vej til bilen, mens jeg funderede over forestillingen.

Den var en god oplevelse. Ja, lige bortset fra mundbindet, som altså skal købes i en god kvalitet, og det er nødvendigt at tjekke det.

Og her er den så, den lille hilsen fra Kina. Der kommer køletasken fra - uden corona. Foto: Hans Petersen

Jeg tænkte, om det mon var lavet i Kina... med sædvanlig skepsis til, at ting derfra ofte har kort levetid. Og så kom jeg i tanke om køletasken, som var af gult kunststof og med termosølvpapir indvendig.

Gad vide, hvor den var lavet?

Jeg tog et tjek. Jo, ganske rigtigt. Det var en lille uventet hilsen fra det land, der har bragt os i den usædvanlige situation, vi er i nu.

"Made in China" stod der selvfølgelig på den lille lap inde i tasken. Bare den nu ikke har bragt coronasmitte med...

Se til Aarhus, Mette

Ringen var sluttet. Det begyndte på et marked i Wuhan og sluttede (indtil videre) på et teater på den anden side af kloden med en lille hilsen og en reminder om, at hele verden stadig er koblet sammen.

Og en konklusion på det hele:

Vi kan ikke vide, om nogen er blevet smittet, men Aarhus Teaters omsorgsfulde måde ser ud til at være et godt eksempel på, hvordan coronasmitten kan holdes fra døren og kulturlivet alligevel foldes ud.

Så Mette Frederiksen, se til Aarhus og sæt i gang. Lad kulturen leve.

Teaterkoncerten

  • Aarhus Teater spiller "Teaterkoncert C.V. Jørgensen indtil 15. september.
  • Se mere på www.aarhusteater.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC For abonnenter

Tilbagevendt Tosin skal slippes løs: - God nyhed med ekstra frihed

Annonce