Annonce
forside

Aarhusiansk letbane forventes at åbne i december

Premieren på Aarhus Letbane blev aflyst for to måneder siden, da Trafikstyrelsen ikke kunne give grønt lys. Nu regner parterne dog med, at banen er lige på trapperne til at kunne åbne på strækningen fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital.

Aarhusianerne kan komme ud og køre med letbanen fra midten af december, lyder meldingen efter krisemøde.

Den stærkt forsinkede letbane i Aarhus vil være klar til at fragte passagerer fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital fra midten af december.

Det er forventningen hos både Trafikstyrelsen og letbanens ejere, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, efter et møde mellem parterne torsdag eftermiddag.

- Det har været vigtigt for os at få et møde, se hinanden i øjnene og have en fælles ambition, men også et fælles ansvar. Der er allerede gået lang tid i forhold til planlagt, derfor skal vi i mål nu, siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) efter mødet, der varede cirka en time, på Aarhus Rådhus.

Letbanen skulle være åbnet 23. september, hvor der var planlagt en større åbningsfest.

Den måtte dog aflyses dagen før, da letbanen og operatøren, der skal drive den, Keolis, ikke havde fået de nødvendige sikkerhedsgodkendelser fra Trafikstyrelsen.

Styrelsen meddelte dengang, at der nok ville gå mellem fem og otte uger, før alle godkendelser ville være på plads.

Men det kom ikke til at holde stik. Letbanen kører stadig ikke med passagerer. Men nu lysner det forude, forklarer Trafikstyrelsens direktør, Carsten Falk Hansen.

- Der har været en god progression i kvaliteten af det materiale, vi har set. Det gør, at vi kan sige, at der i uge 50 nok er en godkendelse. Det kan godt være, der er nogle konditioner. Men at man kan komme ud og køre med passagerer, det er bestemt forventningen, siger direktøren efter mødet.

Spørgsmål: Men hvad er det egentlig, der er stridspunktet?

- Det er de tekniske regler for, at banen kan komme ud at køre. Det er et stort kompleks af mange ting, siger Carsten Falk Hansen.

Spørgsmål: Er letbanen farlig at køre med, eller er det nogle papirer, der mangler?

- Det er ikke kun et spørgsmål om papirer, men også om hvad der står i de papirer. Vi har ikke sagt, at letbanen er farlig at køre med, vi har heller ikke sagt det modsatte.

- Det er et sikkerhedsledelsessystem, der skal dokumentere, at man kan håndtere de forskellige risici, der kan opstå. Og det var ikke tilstrækkeligt, det vi så i første omgang, siger Carsten Falk Hansen.

Mens den indre strækning ventes at være klar i uge 50, kommer der til at gå yderligere tid, inden banen kan åbne på strækningen fra Aarhus til Odder.

Her mangler banen endnu at blive testkørt, og først i begyndelsen af januar vil man være klar med et bud på, hvornår denne strækning kan åbne.

Den afgående regionsrådsformand Bent Hansen (S) håber, at der snart kommer skred i tingene, også på denne del af strækningen.

- Det koster penge hver eneste måned, så vi håber på en hurtig, tillidsfuld og dialogbaseret proces med nogle velafviklede testkørsler inden jul. Så kan vi primo januar fastlægge om ikke en dato, så en uge for, hvornår det bliver, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Randers

Flere partier vil sætte skatten op

Fodbold For abonnenter

Overblik og reaktioner: Vivild og Vorup styrer mod gyserkamp i sidste spillerunde

Annonce