Annonce
Randers

Af jord er det kommet

Rundt omkring i landskabet kan man støde på grusgrave. Store huller i jorden, som nogle måske ikke ligefrem synes pynter. Men de er her af flere grunde, og landskabet skal nok blive kønt igen. Foto: Anne Myrup Pedersen
Nogle gange spørger man sig selv: ”Hvor kommer det her egentlig fra?” eller: ”Hvordan laver man mon dét?” Rundt omkring i Danmark ligger der grusgrave, og netop ved at køre forbi en af dem, opstod spørgsmålet: ”Hvordan fungerer en grusgrav, og hvad laver de dernede?”. Det tog vi ud for at undersøge.
Annonce

Randers: Hos Nymølle Stenindustri Romalt har man i over 20 år udvundet råstoffer. I daglig tale kaldet sten. Sten, der bruges til underlag, inden man lægger asfalt og sten, der bruges i betonindustrien til blandt andet boliger.

Men før det kommer så langt, skal man jo vide, hvor man får de bedste sten.

Meget forsimplet starter man med at sætte nogle geologer i arbejde. Geologerne graver smalle, dybe huller for at se på forekomster af råstoffer. Hvis man vurderer, at der er noget at komme efter, graver man større huller. Først her kan man begynde at sætte ikke-stationære maskiner ud. Når hullet har en vis størrelse, kan man sætte mere permanente maskiner på pladsen, og så er arbejdet for alvor i gang.

En sådan proces tager flere år, og geologerne starter nogle gange deres arbejde otte-10 år, inden der kommer en grusgrav.

Under hele forløbet er alle parter i tæt dialog med områdets naboer for at sikre, at arbejdet generer mindst muligt. Inden man begynder at grave, skal der desuden laves en råstofplan, en graveplan og en efterbehandlingsplan.

Her ved Romalt er efterbehandlingsplanen, som ved de fleste andre grusgrave, at hullet skal dækkes delvist til og blive til et grønt, rekreativt dalområde. Derfor kan de få naboer rundt om graven se frem til en blændende udsigt om cirka 10 år, når der ikke er mere grus at komme efter. Det burde være stensikkert.

At arbejde i en grusgrav er ironisk nok et meget stille arbejde. Selvom maskinerne larmer, så arbejder man meget alene og isoleret. En god lydbog eller musik er guld værd. Og hvis man er kommet igennem en arbejdsdag og kun har sagt fem ord til kollegaen, har det været en god dag. Foto: Anne Myrup Pedersen
Stenene bliver sorteret i store knusesten og sand. Knusestene bliver kørt i to maskiner, en til betonproduktion, hvor stenene bliver vasket og sorteret i tre størrelse. Og en til veje, hvor stenene er lidt større og efterfølgende bliver blandet med sand, og giver stabilgrus. Foto: Anne Myrup Pedersen
Maskiner, der er er tomme, bliver mere slidte, fordi de er vant til den store belastning fra stenene. Derfor står maskinerne aldrig stå i løbet af en dag, og de bliver fodret jævnligt. Foto: Anne Myrup Pedersen
Hver dag får Nymølle Stenindustri ved Romalt besøg af 75-100 lastbiler, der hver henter ca. 30 tons sten. Hvert år udvinder man ca. 550.000 tons råstoffer. Foto: Anne Myrup Pedersen
Maskinerne holder godt 20 år, og maskinerne her har stået her siden begyndelsen. Vejr og brug har sat sine spor, men inden i sker der ofte udskiftninger, så maskinerne er i topform. Foto: Anne Myrup Pedersen
Grusgrave er ofte hjem for dyreliv, når der ikke arbejdes på pladsen. I Romalt har de over de sidste tre-fire år haft besøg af en hornugle, der trods larm og rysten har lavet rede i en af de store maskiner. I år er første år med unger.Foto: Anne Myrup Pedersen
Man graver forskellige steder fra for at få så homogent et produkt som muligt. Tidligt i processen bliver de allerstørste sten sorteret fra. De bliver enten givet til haveelskere eller solgt til brug ved en havn. Foto: Anne Myrup Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC For abonnenter

Navne, noter og bud på opstillingen: Talenter banker på mod Esbjerg

Randers FC

Thomasberg tvivler på puljesejren: Kommer ikke i allerstærkeste opstilling

Annonce