Annonce
Danmark

Alkoholpolitik på landets gymnasier: Man kan også more sig uden alkohol

Susan Mose, der er rektor på Sct. Knuds Gymnasium i Odense, var med til at indføre et alkoholkodeks på skolen tilbage i 2017. Arkivfoto: Danske Gymnasier.

Størstedelen af landets gymnasier har indført en alkoholpolitik, så der er klare regler for, hvad eleverne må og ikke må, når de er til fest på skolen. Sct. Knuds Gymnasium i Odense indførte for to år siden et alkoholkodeks, som ifølge rektor

Alkoholpolitik: Med skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse følger en stigning i unges alkoholforbrug. Ifølge en undersøgelse foretaget af Megafon for Sundhedsstyrelsen i september 2018 har 96 procent af landets gymnasier indført en alkoholpolitik eller et kodeks om alkohol på skolen.

Et af de gymnasier, der har valgt at indføre et kodeks for alkohol, er Sct. Knuds Gymnasium i Odense. I 2017 valgte rektor Susan Mose sammen med rektor for Nordfyns Gymnasium Kurt René Eriksen at tage initiativ til en fælles alkoholpolitik, som alle fynske STX-gymnasier siden har tilsluttet sig.

- Vi har valgt at lave et fælles kodeks, så vi ikke bliver spillet ud mod hinanden som gymnasier. Hvis man på det ene gymnasium må drikke alt det, man vil, og man på det andet gymnasium kun får serveret en enkelt øl eller to, kan der være en tendens til, at de unge vælger det første gymnasium. Derfor har vi valgt at lave et fælles kodeks, der signalerer, at man også kan more sig uden en masse alkohol, fortæller Susan Mose.

Annonce

Ændret adfærd

Kodekset på de fynske gymnasier indeholder et regelsæt, som sætter rammerne for, hvordan skolen håndterer alkohol, samt hvilken rolle alkohol har på skolen. Der må for eksempel ikke serveres alkohol, der er stærkere end øl, der bliver kun holdt lukkede fester, og så bliver eleverne sendt hjem, hvis de er for berusede til at deltage i festen.

Selv om det ikke var den store omvæltning for eleverne på Sct. Knuds Gymnasium, der i forvejen havde regler for festerne på skolen, at der blev indført et kodeks, har det ændret en smule på elevernes adfærd.

- Der er selvfølgelig stadig unge, der drikker sig fulde til festerne, men der er en lille tendens til, at det er blevet lettere at være den elev, der ikke drikker alkohol. Og så er eleverne også gode til at reagere, hvis der er en, der får det dårligt i løbet af aftenen, siger Susan Mose.

Også forældrenes ansvar

Og det er ikke kun eleverne, der bliver præsenteret for skolens alkoholkodeks. Også forældrene bliver inddraget i politikken, når deres barn starter på gymnasiet. På Sct. Knuds Gymnasium bliver skolens alkoholkodeks sendt rundt til både elever og forældre i e-boks, inden eleverne starter på skolen. Derudover bliver forældrene inviteret til informationsmøde på skolen inden den første fest.

Susan Mose mener nemlig, at det er vigtigt, at forældrene også tager ansvar for deres børns alkoholforbrug.

- Vi kan gøre rigtig meget som skole, men hvis eleverne drikker sig sanseløst berusede til forfesterne, nytter det ikke ret meget. Forældrene kan måske have en tendens til at tro, at deres børn er voksne, når de er startet på en ungdomsuddannelse, men det er de ikke. Derfor er det vigtigt, at de stadig holder øje med, hvad der foregår til for eksempel forfesterne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce