Annonce
Danmark

Alternativets tidligere gruppeforkvinde sætter sine penge på Fock

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Carolina Magdalena Maier spår, at medstifter Josephine Fock bliver Alternativets nye politiske leder.

Der er seks kandidater med i opløbet om at blive Alternativets nye politiske leder.

Men ifølge Carolina Magdalena Maier, som er tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde for partiet, er der kun tre af dem, der har en reel chance for at blive valgt.

Det er partiets nuværende politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, tidligere folketingsmedlem Josephine Fock og forsker i klimapolitik Theresa Scavenius.

Blandt de tre kandidater er Josephine Fock, som var med til at stifte partiet, klar favorit, vurderer Carolina Magdalena Maier.

- Hun er dygtig og solid og har kæmpe respekt på Christiansborg i de faglige miljøer, og det skal man ikke underkende. Jeg lagde også mærke til, at hun fik massiv opbakning fra de gamle medlemmer af Alternativet på de sociale medier, da hun meldte sit kandidatur, siger Carolina Magdalena Maier.

- Derfor tror jeg, at hun står stærkt internt, og mange regner med, at det er hende, som kan samle partiet igen i en periode, hvor det har været lidt nede.

Rasmus Nordqvist har været helt tæt på den nuværende politiske leder, Uffe Elbæk, og han er blevet betragtet som en kronprins.

Selv om han er en dygtig politisk strateg, kan det blive hans store ulempe, at han har stået så tæt på Uffe Elbæk, fordi noget af den kritik, Elbæk har fået, også smitter af på ham, vurderer Carolina Magdalena Maier.

- Jeg tror ikke på, at det bliver ham. Dels vil mange gerne have en kvinde, og så har han stået enormt tæt på Uffe Elbæk. Der har været stor utilfredshed med partiets ledelse de seneste år, siger hun.

- Det, at han har stået så tæt på, kan være hans ulempe, fordi mange gerne vil have noget nyt, og han repræsenterer nok lidt mere af det samme.

Den akademiske Theresa Scavenius har som kandidat blandt andet de fordele, at hun er kvinde og er en ny frisk stemme i debatten.

Men ifølge Carolina Magdalena Maier synes mange medlemmer af Alternativet, at hun bliver for elitær, og desuden mangler hun parlamentarisk erfaring.

- Det er en kæmpe ulempe, at hun aldrig har siddet med andre partiledere rundt om et forhandlingsbord, og alt det der tager jo år at lære, siger Magdalena Maier.

Carolina Magdalena Maier blev ikke valgt til Folketinget ved valget i juni, og hun har siden meldt sig ud af partiet. Hun har også tidligere sagt, at hun mener, at partiet har brug for en anden leder end Uffe Elbæk.

/ritzau/

Annonce
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Randers For abonnenter

Ekspert: Det vil tage flere byrådsperioder at få bugt med konfliktkultur

Annonce