Annonce
Udland

Amerikansk rapport afslører systematisk vold mod rohingyaer

I en ny rapport konkluderer USA, at Myanmars militær systematisk både dræber og voldtager rohingyaer.

USA har dokumenteret omfattende, systematisk vold begået af Myanmars militær mod landets rohingyaer - heriblandt drab og voldtægter.

Konklusionen kommer i en rapport, der mandag blev udgivet af det amerikanske udenrigsministerium. USA offentliggjorde i samme ombæring, at landet giver et bidrag på 185 millioner dollar til rohingya-flygtninge.

Mandagens rapport er baseret på interviews foretaget i april med 1024 voksne rohingyaer, der er flygtet til Bangladesh.

82 procent af de adspurgte svarer, at de personligt har været vidne til drab. 51 procent melder om seksuel vold.

- Undersøgelsen afslører, at den seneste vold i den nordlige delstat Rakhine er ekstrem, meget omfattende og øjensynligt drevet af en vilje til at terrorisere rohingyaerne og fortrænge dem, lyder det i rapporten.

Her fremgår det også, hvordan Myanmars militær i nogle tilfælde udfører angrebene på rohingyaerne.

Blandet andet tvinger soldaterne rohingya-kvinder til at forlade deres hjem.

- Herefter vælger de en lille gruppe kvinder - ofte fire eller fem, men nogle gange op til 20 - som op mod 15 soldater tager med ud på marker, ind i skoven, i huse, skoler, moskéer eller på toiletter og sammen voldtager dem.

- Mange ofre bliver efterfølgende dræbt, selv om det ikke altid er tilfældet, lyder det i rapporten fra det amerikanske udenrigsministerium.

Myanmars hær indledte i august sidste år indledte en offensiv mod det primært muslimske rohingya-mindretal. Sidan da er 700.000 rohingyaer flygtet fra deres primære opholdssted, delstaten Rakhine, til Bangladesh.

Mange har også tidligere fortalt om, hvordan soldater har dræbt deres familiemedlemmer og brændt deres landsbyer ned.

Myanmar er under stort pres fra det internationale samfund.

I en rapport anbefalede FN for nylig, at Myanmars hærchef og andre ledere i hæren bør retsforfølges for folkedrab på de muslimske rohingyaer.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce