x
Annonce
Danmark

Analyse: Knytnæven har ramt Trine Bramsen - nu handler det om at blive på benene

Forsvarsminister Trine Bramsen under pressemøedet om den verserende sag om manglende kontrol og svindel i Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Trine Bramsen står med sin første møgsag: Svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Nu handler alt om, at hun ikke kommer til at træde det mindste ved siden af i håndteringen af sagen.

Analyse

Annonce

1. Alle har en plan, indtil de får en knytnæve i ansigtet

Alle har en plan, indtil man får en knytnæve i ansigtet. Sætningen er udtalt af den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning Mike Tyson, men mon ikke forsvarsminister Trine Bramsen kan nikke genkendende til citatet?

For en uge siden gik hun rundt på Buckingham Palace i lykkelig uvidenhed om skandalen, der truede. Men da festen i anledningen af NATO’s 70-års fødselsdag var slut, ringede telefonen. Klokken var tæt på midnat, og i den anden ende var forsvarsministeriets departementschef Thomas Ahrenkiel.

Han kunne fortælle, at Rigsrevisionen var på trapperne med en sønderlemmende kritik af Forsvarets Ejendomsstyrelse, hvor det ser ud til, at der er begået ulovligheder. Der var sågar journalister, der havde opsnappet historien og var begyndt at snuse. De vidste altså besked om sagen før den ansvarlig minister.

Pludselig var alle Trine Bramsens planer om selv at sætte en dagsorden kastet til side. Nu handlede det alene om at håndtere en kæmpe krise.

Og på den måde illustrerer den voksende skandale i Forsvaret meget fint, hvad det vil sige at være toppolitiker og minister: Man kan gøre sig strategiske tanker og lægge nok så mange masterplaner, men de holder kun, indtil der pludselig sker noget uventet. Indtil knytnæven rammer en i ansigtet.

2. Håndteringen bliver afgørende

Sagen er en rigtig møgsag, men det er ikke Trine Bramsens møgsag. Forstået på den måde, at hun ikke selv er direkte impliceret i skandalen.

Det betyder dog ikke, at sagen er ufarlig for forsvarsministeren. Hun har ansvaret for at få ryddet op, så befolkningen fortsat kan have tillid til Forsvarets omgang med skatteydernes penge.

Groft sagt vil Trine Bramsen ikke blive holdt ansvarlig for, hvad der skete op til, at departementschefen ringede til hende, men alt, hvad der ligger efter onsdag den 4. december klokken lidt i midnat, er hendes ansvar. Det bliver hendes evne til at håndtere denne sag, der kommer til at afsløre, om hun er en driftsikker minister eller ej.

Indtil videre har den uprøvede minister vist handlekraft. Departementschefen fik som en anden skoledreng besked på at aflevere en redegørelse i løbet af tre døgn, og da denne forelå, fritog Bramsen prompte direktøren for Forsvarets Bygningsstyrelse og koncernstyringsdirektøren i hendes eget departement for tjeneste.

Derudover er der blevet igangsat en række undersøgelser af sagen, ligesom forsvarsministeren ikke vil afvise flere personalemæssige konsekvenser på et senere tidspunkt, hvilket er politiker-lingo for flere fyringer.

Det bliver afgørende for Trine Bramsen, at hun i oprydningsarbejdet får fat ved nællens rod. Viser det sig om et eller to år, at hun ikke fik ryddet ordentligt op, men at ulovlighederne er fortsat, så bliver det hende, de politiske modstandere og journalisterne kommer til at gå efter og ikke embedsmændene.

3. Mistilliden stråler ud af ministeren

Det var et besynderligt pressemøde, forsvarsministeren fik holdt. Selvom Trine Bramsen fik slået fast, at hun har tillid til sin departementschef, så strålede stort set alt, hvad hun sagde af det modsatte.

Et utal af gange fik ministeren således flettet formuleringer så som: ”Det er sådan, jeg har fået forelagt informationerne”, ”som jeg er blevet informeret af departementet” eller ”på baggrund af de informationer, jeg har fået forelagt af ministeriet”. Det var tydeligt, at ministeren gjorde alt for at holde sagen og hendes eget beslutningsgrundlag ud i strakt arm.

Det er nærliggende at antage, at hun gjorde dette, fordi hun ikke stoler på den redegørelse, hun har fået. Ved hele tiden at understrege, at hendes beslutninger hviler på departementets oplysninger, sikrer hun sig også, at det står fuldstændig klart, at det er deres fejl og ansvar, hvis det efterfølgende viser sig, at disse er mangelfulde eller fejlagtige.

Man må antage, at departementschef Ahrenkiel var blevet fyret nu, hvis det var det, Trine Bramsen ville. Men man må håbe for den garvede embedsmand i forsvarsministeriet, at den redegørelse, han har afleveret til sin minister og som bærer hans navn, er korrekt. Viser det sig, at der er fejl og mangler, kan han nok godt begynde og se sig om efter et nyt arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Lokal politisk bekymring for genåbning af institutioner og skoler: Det vil kræve ekstra ressourcer

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Randers

Skoler og institutioner er 'helt klar' efter påske, melder kommunen - Mor er lidt bekymret

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 70 gange højere

Randers

Seks-årige Felix’ død har sendt borgerforslag i Folketinget: Mere end 25.000 underskrifter på et døgn

Annonce