Annonce
Danmark

Arbejdsgivere om tidlig pension: S spiller hasard med landets fremtid

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, præsenterede partiets udspil til en pensionsreform på Plejecenter Sølund i København tirsdag. Fagbevægelsen tager godt imod forslaget, mens arbejdsgiverne er meget kritiske. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet vil give håndværkeren og den ufaglærte adgang til tidligere folkepension end akademikeren. Men det er at placere en bombe under Danmarks økonomi, mener dem, der betaler håndværkeren og den ufaglærtes løn.

Reformudspil: Pensionsalderen skal ifølge Socialdemokratiet være lavere for borgere, der meget tidligt er trådt ind på arbejdsmarkedet, end for dem, der har tilbragt 8-10 år på gymnasierne og universiteterne. Det skrev avisen Danmark tirsdag.

Socialdemokratiet har ambitioner om, at det nye pensionssystem skal gælde allerede fra næste år, hvis partiet vinder det kommende valg. Først skal reformudspillet dog files til og gøres mere konkret i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, men hvis S også har ambitioner om at opnå enighed med arbejdsgiverne, kan partiet allerede godt begynde at varme makulatoren op og forberede sig på at få reformen kørt til ulæselige strimler.

- Socialdemokratiet spiller hasard med landets fremtid. Forslaget om at sænke pensionsalderen er en bombe under vores gode økonomi. Vi har allerede stor mangel på faglærte arbejdere, og nu vil Socialdemokratiet reducere antallet af hænder på arbejdsmarkedet yderligere. Det er ganske enkelt uansvarligt, siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad.

Det betyder ikke, at DA ikke vil være med til at diskutere med Socialdemokratiet, om der kan ændres noget for at hjælpe nedslidte på arbejdsmarkedet:

- Men jeg kan sige meget klart allerede nu, at vi kommer ikke til være med til noget, der gør, at der bliver færre af de hænder, vi har så hårdt brug for, siger han.

Annonce

Det har S forslået

1. Ret til tidlig pension: De allerede vedtagne aldergrænser for folkepension skal bestå - 65,5 år i 2019 stigende til 68 i 2030 - men under skal udspindes et net, der giver alle, der har arbejdet et sted over 40 år ret til folkepension. De konkrete kriterier vil Socialdemokratiet finde frem til sammen med arbejdsmarkedets parter og de partier, der evt. skal være med til at vedtage en ny pensionsreform, hvis S vinder valget. Retten skal gælde alle - også selv om de ikke er nedslidt.2. Mulighed for tidlig pension: Hvis man ikke lever op til de objektive kriterier for retten til tidlig pension, men alligevel er nedslidt, skal man have mulighed for at blive visiteret til tidlig folkepension.

3. Bankerne skal betale gildet: Socialdemokratiet har afsat tre milliarder om året til tidlig pension. Halvdelen skal barberes af finanssektoren overskud. Den anden halvdel skal findes ved bl.a. at fjerne virksomheders ret til at trække høje lønninger fra i skat og ved at sløjfe skattelettelser på aktieindkomster.

Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hæv pensionen

I Dansk Erhverv har direktør Brian Mikkelsen set udspillet med samme grad af rædsel som DA. Han vil i den stik modsatte retning end Socialdemokratiets.

- Vi bør hæve, ikke sænke pensionsalderen. Idéen om at sætte folk automatisk på pension, når de har arbejdet i 40 år, er ikke gangbar, siger han.

- Vi anser ærlig talt udspillet som ret alvorligt og bekymrende. Forhøjelserne af efterlønsalderen fra 62 til 65 har været en meget stor succes. Folk har været i stand til at arbejde, siger Dansk Industris underdirektør Steen Nielsen, som heller ikke er glad for forslaget.

Direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen er også stærkt kritisk, men dog i sammenligning med DA, DI og Dansk Erhverv nærmest imødekommende.

- Vi er altid interesseret i at se på tingene på nye måder, men når det er sagt, er jeg tilbageholdende over for at give en ret til tidligere pension. Jeg er med på, at det er meget forskelligt, hvordan man bliver slidt på arbejdsmarkedet. Murerarbejde er meget tungt og fysisk, men alt efter arbejdsmiljøet kan det også være ganske belastende at arbejde på et kontor. Socialdemokratiet demonstrerer også et meget gammeldags blik på arbejdsmarkedet. I fremtiden vil man i langt højere grad skifte spor. Først er man håndværker, og så bliver man måske rådgiver eller andet, siger Morten Frihagen.

Fire meninger om tidlig pension

Hvis Socialdemokratiet skal gennemføre en reform efter valget, der sænker pensionsalderen for mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, vil opgaven være at skabe et flertal i rød blok sammen med enten Radikale eller Dansk Folkeparti. Læs her hvordan partierne tager imod forslaget:Radikale. Sofie Carsten Nielsen, stedfortrædende politisk ordfører: - Jeg ser forslaget som en invitation til at tale sammen. Og kommer det til at handle om at målrette en indsats for at hjælpe dem, der bliver slidt ned, er vi med langt hen ad vejen. For os er det bare vigtigt, at vi ikke reelt kommer til at genindføre efterlønnen, fordi så vil vi ikke være i stand til at finansiere vores velfærd. Det kan godt ligne en ny efterløn, når man vil give en rettighed til tidlig pension. Men lad os se, om ikke vi kan få enderne til at mødes. Ideen om at nedslidte skal have hjælp, står vi sammen om.

Dansk Folkeparti. Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører: - Vi er enig med S i, at det er nødvendigt at se på bedre mulighed for at trække sig tilbage, når man er nedslidt. Det handler bare om hvordan. Og her er S meget ukonkret. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad de vil og hvordan, selv om jeg forstår, at hensigten er god. Hvor nedslidt skal man være? Hvor mange år skal man have arbejdet? Jeg er 63 år og begyndte at arbejde som 16-årig. Med en grænse på 41-42 år kunne jeg have gået på folkepension som 57-58-årig. Det ville jeg meget gerne have betakket mig for. Dansk Folkeparti møder altid op til forhandlinger, og jeg tror da godt, at man vil kunne finde ud af at lave en løsning for nedslidte.

Alternativet. Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører: - Jeg har hænderne oppe over hovedet. Det er et stærkt udspil. Stor ros til S. De taler om en model, der allerede fungerer i Tyskland, og som jeg har plæderet for længe. Princippet "først ind på arbejdsmarkedet, først ud" er indlysende rigtigt, og at det ikke skal være en gave, men en ret. I dag forventer vi, at mennesker skal slide sig fuldstændigt op, inden de kan komme ud af arbejdsmarkedet. Vi har alle retten til at nyde et ordentligt otium - vi skal ikke efterlade sundheden på arbejdsmarkedet. Det her handler om respekt for en god alderdom.

SF. Karsten Hønge, politisk ordfører: - Dette er et af de allervigtigste emner for os, og forslaget fra S ligner meget det, vi selv har fremlagt. Vi er glade for, at S nu adresserer noget, der bekymrer rigtigt mange mennesker. Og så viser det en tydelig forskel på centrum-venstre og højre. Regeringspartierne vil jo ikke løfte en finger for de nedslidte. Det vil kunne skabe noget gejst i den kommende valgkamp. En pensionsreform kan bare ikke stå alene - vi bliver også nødt til at investere massivt i et sikkert og sundt arbejdsliv og give langt bedre betingelser for videre- og voksenuddannelse, så folk lettere kan skifte spor, så vi bedre kan undgå nedslidning.

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Arkivfoto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Glæde i fagbevægelsen

Lettere bliver det for Socialdemokratiet at få håndværkeren og den ufaglærtes egne organisationer til at spille med. I 3F, der repræsenterer 280.000 mennesker, har man nærmest en følelse af, at Socialdemkratiet er gået længere, end 3F havde turdet håbe på.

- Vi er meget glædeligt overraskede. Socialdemokratiet kommer med et meget, meget seriøst og kvalificeret bud på, hvordan vi ser på de mest nedslidte på arbejdsmarkedet. Det er jo vores medlemmer, der knokler på smertestillende medicin. Hver femte forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen - enten til førtidspension, ressourceforløb eller fordi de simpelthen dør. De fortjener gode og værdige leveår efter arbejdslivet. Der rammer forslaget plet, siger 3F-næstformand Tina Christensen.

Fagforbundet NNF organiserer blandt andet slagteriarbejdere - de udgør halvdelen af forbundets 20.000 medlemmer.

- Vi har utrolig mange nedslidte på vores slagterier. Går forslaget igennem, vil 60-80 procent af vores medlemmer være dækket af det, så jeg er meget glad, og det er mit bagland også. Der er en stolthed over, at vi har et arbejderparti, der tør fremsætte sådan et forslag, siger formand i NNF Ole Wehlast

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Analyse: Der ligger en handel bag den seneste udvikling i sagen om Stjernehuset

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC For abonnenter

Transfervinduet i Randers FC: En spiller er uafklaret, en anden kan få lov at gå

Annonce