Annonce
Erhverv

Arktiske miner kan få en stor rolle inden for high-tech

<p>Kringlerne i Grønland kan vise sig at blive en særdeles lønsom mine viser lønsomhedsstudier, lavet af entreprenørselskabet MT Højgaard. Kringlerne regnes desuden for at være et af de mest realistiske mineprojekter at gennemføre i Grøndland. Foto: Morten Rasmussen</p>

Grundfos tror ikke længere på, at det er rentabelt at basere en mine i Kringlerne i Grønland på udvinding af sjældne jordarter. Grønland bør satse på andre metaller, f.eks. til high-tech, specialstål og jetmotorer, mener eksperter.

Internationalt kaldes de Rare Earth Elements, REE, på dansk sjældne jordarters metaller. De er internationalt meget efterspurgte, fordi de bruges i højteknologiske produkter i den grønne industri. Blandt andet til magneter og andre elektroniske komponenter, der indgår i smartphones og motorer til el- og hybridbiler, vindmøller, motorcykler, cykler og lavenergipumper.

Den danske magnetproducent Sintex, et datterselskab i verdens største koncern på produktion af pumper, Grundfos, og Teknologisk Institut har i flere år vist stor interesse for det australske Tanbreezs projekt med udvinding af sjældne jordarter i Kringlerne med Qaqortoq som nærmeste by. Årsagen er, at Grønland i lang tid har været eneste sted i Europa, hvor der er planer om at åbne flere miner med udvinding af sjældne jordarter.Kina kæmpede for monopolet

Historien bag markederne for produktion og salg af Rare Earth Elements er helt speciel. Da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau.

Indtil for nylig kæmpede Kinas regering for at bevare monopolet på udvinding af REE og havde en meget restriktiv politik på udførsel af disse metaller. Ifølge de nationale amerikanske geologiske undersøgelser blev der i 2012 produceret 110.000 ton sjældne jordarter, heraf 86 procent i Kina.

Derfor indledte Sintex og Teknologisk Institut for halvandet år siden et forskningssamarbejde med Tanbreez i »Innovationskonsortiet«. Målet med samarbejdet var bl.a. at se på hele fødekæden fra råstofudvinding i miner og frem til aftagerne af færdige magneter. Men verden ændrer sig, lyder det i dag fra Peter Kjeldsteen, innovationschef i Sintex:

»Siden Innovationskonsortiet er startet, er råvarepriserne på sjældne jordarter faldet. Kineserne eksporterer igen sjældne jordarter på livet løs og uden restriktioner. Desuden har et firma bygget et anlæg til produktion af sjældne jordarter i Malaysia. Heril kommer, at iveren for at investere i minedrift, herunder i sjældne jordarter, er faldet. Min mavefornemmelse siger mig, at hvis Tanbreez vil i gang, bliver det ikke på basis af sjældne jordarter. Hvis man nogensinde skal åbne den mine i Grønland, skal det være på basis af forretning på metallerne tantalium, niobium og zirkonium,« siger Peter Kjeldsten.

Klassiske metaller lærte man langt tilbage i tiden at blande til legeringer, f.eks. kobber og zink til messing. I dag bruger man niobium og tantalium til fremstilling af superledere og legeringer til specialstål, der er dobbelt så stærkt som almindeligt stål. Metallerne bruges også til magneter, hvor de to metaller indgår i samme metallegeringer. Tantalium bruges ligeledes i jetmotorer.

Derfor kan minen i Kringlerne og andre niobium- og tantalium-miner i Grønland fremover ifølge geologer og andre eksperter på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS, komme til at spille en stor rolle i high tech-industrien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers FC

Genlæs livebloggen: Randers taber 2-0 til AGF i Aarhus

Randers FC For abonnenter

Kontraktudløb til sommer: Status på fremtiden for mål-maskinen Marvin Egho

Annonce