Annonce
Debat

Asylcenter Randers lukker

Siden december 2012 har der eksisteret et asylcenter i Søren Møllers Gade. Sidste år i marts skulle centret lukke ned. Men det blev udsat på ubestemt tid. Tiden er ikke længere ubestemt. Fra 31. marts i år er der ikke længere et asylcenter i Randers.

Jeg har været frivillig i centret siden 2014. Aktiviteter som skoleklub, legestue, cykelværksted, ture til Bazar Vest, til skøjtebanen, i cirkus med mere har opmuntret og adspredt både voksne og børn på centret. Jeg har været med til fester, hvor der har været spændende eksotisk mad og glad kædedans. Til fester og planlagte aktiviteter har stedets beboere gemt væk bekymring og uvished om fremtiden.

Men jeg har også set ængstelige mænd, kvinder og børn stå afventende udenfor asylcentrets kontor. Hvor langt er min ansøgning om asyl?

I Grækenland, Bulgarien og Serbien fryser flygtninge og migranter. Siden årsskiftet er mindst fem døde på grund af det barske vejr. De europæiske lande dukker sig og vil ikke finde fælles fodslav i løsning af flygtningeproblemet. Forrige år tog Danmark imod 21.000 flygtninge, og sidste år blev det til sølle 6000.

Integrationsminister Inger Støjberg vil ikke modtage flere kvoteflygtninge, og hun har fået opbakning af Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Antallet af asylansøgere skal ned, før Danmark kan tage imod flere kvoteflygtninge.

Danmark har ellers siden 1989 haft en aftale med FN om, at vi hvert år skal tage imod 500 flygtninge fra asyllejre rundt om i verden.

Når man som jeg har mødt asylansøgere fra verdens mange brændpunkter, føles hele argumentationen absurd og uforståelig. Man bliver trist til mode, synes, beslutningerne er uanstændige.

I Søren Møllers Gade lå et forladt plejehjem indtil december 2012. Fra april ligger der igen et mennesketomt plejehjem i Søren Møllers Gade.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Randers FC

Randers FC-profil efter overlegent oplæg: Dejligt at sende en gammel Randers-spiller ud efter pølser

Annonce