Annonce
Indland

Aula er den nye digitale megafon mellem skole og hjem

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

De fleste folkeskoler går mandag over til den nye kommunikationsplatform Aula, der afløser ForældreIntra.

Når klokken mandag ringer ind efter efterårsferien, har de fleste af landets folkeskoler fået et helt nyt ansigt udadtil.

Efter mere end fire års tilløb og flere runder af udsættelser går den nye kommunikationsplatform Aula i luften.

Det sker, når Aula fra mandag den 21. oktober afløser SkoleIntra, der blandt andet er den digitale paraply for ElevIntra og ForældreIntra.

Aula er kommunernes hidtil største it-projekt.

Og ifølge projektleder Jakob Volmer i Kombit, der er kommunernes selskab til indkøb af it-løsninger, kan forældre og børn godt glæde sig.

- Først og fremmest er Aula en forenkling af det, de er vant til. Der er ryddet op og skåret ind til benet for at understøtte den gode kommunikation mellem skolerne og børnene og deres forældre, siger han.

Spørgsmål: Hvor kommer forældrene især til at mærke en forskel?

- Kommunikationen med skolen bliver lettere tilgængelig og mere overskuelig. Og så er det en løsning, der er helt fremme i bussen i forhold til sikkerhed og dataetik.

I første omgang omfatter Aula kun folkeskolerne, men fra næste år bliver det også muligt for de kommunale dagtilbud at kommunikere med forældrene via Aula.

- Det giver fra et forældreperspektiv den fordel, at man kan stå med ét sted, hvor al kommunikationen omkring ens børn er samlet, siger Jakob Volmer.

Frem mod premieredatoen mandag har Aula været i brug på 24 testskoler i 12 kommuner.

På en af skolerne, Vester Hassing Skole i Aalborg Kommune, har tilbagemeldingerne fra personalet generelt været gode.

Men flere af forældrene har ifølge Niels Holger Thrane Skovmand, der er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen, ikke delt begejstringen.

- Det er selvfølgelig work in progress, og der er mange af de fejl, vi har oplevet, der er blevet rettet løbende. Men der er altså en del benspænd stadigvæk, siger han.

Niels Holger Thrane Skovmand fortæller, at han fra flere forældre har fået tilbagemeldinger om, at de faktisk foretrækker ForældreIntra, som han ellers betegner som notorisk udskældt.

Derfor frygter han også, at en del forældre vil vende Aula ryggen, når de møder de problemer, som forældrene på Vester Hassing Skole har oplevet.

- Sagt på en meget diplomatisk måde vil de mindre ressourcestærke måske ikke have tålmodigheden til at komme på, siger han.

Ti af landets 98 kommuner har ifølge Kombit valgt at udskyde introduktionen af Aula til senere på året eller til næste år.

/ritzau/

Annonce
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Pia Olsen Dyhr brugte Randers som kulisse for klimabudskab: - Vi skal være beredte på fremtidens ekstreme vejr

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce