Annonce
Danmark

Aula må vente: Flere kommuner udskyder nyt it-system endnu en gang

Oprindeligt var det planen, at alle folkeskoler skulle have udskiftet it-systemet Skoleintra - også kendt som Forældreintra - med Aula. Den nye deadline hedder i uge 43. Mindst fire kommuner vælger dog at udskyde implementeringen yderligere. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Det nye it-system Aula, der skal erstatte Skoleintra, er blevet udskudt tre gange. Planen er, at Aula skal implementeres på landets folkeskoler i uge 43, men Køge og Horsens Kommuner udskyder det endnu en gang. I Køge drejer det sig om bekymring for datasikkerheden, mens udskydelsen i Horsens skyldes hensyntagen til lærernes planlagte arbejdstid.

It: Det nye it-system Aula, der skal overtage pladsen efter Skoleintra og Forældreintra på landets folkeskoler, skulle efter planen være implementeret på folkeskoler i alle kommuner i august. Det blev udskudt til uge 43, hvilket var tredje gang, implementeringen blev udskudt.

Senest har skolechef i Køge Kommune Søren Thorborg meldt ud til fagbladet Folkeskolen, at kommunen i en mail opfordrer skolerne til at vente med at indføre systemet til efter nytår på grund af bekymring for datasikkerhed og manglende funktionalitet. Derudover oplyser Søren Thorborg i mailen, at der er en håndfuld andre kommuner, som overvejer eller også har besluttet sig for at udskyde indkøringen af Aula.

Han ønsker dog ikke at oplyse til avisen Danmark, hvilke andre kommuner der er tale om. Ifølge Kombit, der er kommunernes it-fællesskab, drejer det sig indtil videre om fire kommuner, der har valgt at udskyde implementeringen.

Annonce

Vi har valgt at tage hensyn til medarbejdernes i forvejen planlagte arbejdstid. Det kræver en del af medarbejderne at komme ind i et nyt system som Aula, og det mener vi ikke, at de har tid til i efteråret, da deres arbejdstid allerede er planlagt meget nøje. Derfor venter vi til foråret med at køre det i stilling.

- Projektleder for Aula i Horsens Kommune, Kaspar Hro Kragh Jensen.

Horsens udskyder også

En af de kommuner, der har valgt at udskyde Aula, er Horsens Kommune. Her har man beasluttet, at det nye it-system først skal ud på landets folkeskoler til påske. I Horsens er det dog ikke på grund af bekymring om datasikkerhed, man vil udskyde implementeringen.

- Vi har valgt at tage hensyn til medarbejdernes i forvejen planlagte arbejdstid. Det kræver en del af medarbejderne at komme ind i et nyt system som Aula, og det mener vi ikke, at de har tid til i efteråret, da deres arbejdstid allerede er planlagt meget nøje. Derfor venter vi til foråret, fortæller projektleder for Aula i Horsens Kommune Kaspar Hro Kragh Jensen.

Derudover har kommunen udskudt tidspunktet for indkøringen af Aula på grund af tekniske detaljer, da data fra Skoleintra skal kopieres over til Aula, hvilket skal gøres i en ferie, hvor medarbejderne ikke benytter systemet.

Superbrugere på standby

I første omgang var det meningen, at Aula skulle ud på folkeskolerne i august, og at lærerne på folkeskolerne i Horsens Kommune skulle have undervisning i det nye it-system fra 90 uddannede superbrugere i første og sidste uge af elevernes sommerferie. Men også det er altså udskudt til engang i det nye år.

- I har uddannet 90 superbrugere - hvordan skal de kunne lære det videre til kollegaerne, når der går så langt tid, fra de har lært det, til det indføres?

- Det bliver en øvelse. Vi har løbende uddannet superbrugerne siden november 2018, så alle kunne være klar til skolestart 2019. Når nu vi udsætter det til påsken 2020, kræver det selvfølgelig, de får en opfriskning og bliver klædt ordentligt på igen. Det vil selvfølgelig koste lidt ekstra tid, at de skal have genopfrisket, hvad de har lært, lyder det fra Kaspar Hro Kragh Jensen.

Men ifølge projektlederen betyder udskydelsen ikke, at uddannelsen af medarbejderne kommer til at koste kommunen flere penge.

- Der var gjort klar til, at lærerne skulle uddannes i platformen op til sommerferien, men de ressourcer gjorde vi ikke brug af på daværende tidspunkt, så dem bruger vi bare op mod påske i stedet.

Kaspar Hro Kragh Jensen er overbevist om, at systemet kommer til at fungere rigtig godt, når først det er blevet implementeret på alle folkeskoler.

- Vi håber på en flyvende start, men vi er også klar over, at det kræver tid at vænne sig til et helt nyt system. Vi tager det stille og roligt, og glæder os til at komme i gang med at bruge Aula til påske.

Det kan Aula

  • It-systemet Aula skal indføres på folkeskoler i alle landets 98 kommuner, mens dagtilbud i 95 ud af 98 kommuner kommer til at benytte sig af systemet.
  • Aula skal understøtte samarbejdet om børns læring og trivsel med god kommunikation mellem pædagogisk personale, børn og deres forældre.
  • Derudover skal systemet skabe sammenhæng på tværs af skole- og dagtilbudsområdet og lette kommunikation mellem skole/dagtilbud og hjem og indbyrdes mellem brugere ved at styrke dialogen om barnet.
  • Når Aula er implementeret, vil der være omkring to millioner brugere af platformen - elever, forældre, pædagogisk personale, ledere, vejledere, skoleforvaltning med flere.
  • Aula kravspecificeres og indkøbes af Kombit, kommunernes it-fællesskab, mens Kommunernes Landsforening står for programledelsen i forbindelse med BPI-initiativet (Brugerportalsinitiativ, red.). Det er Netcompany, i samarbejde med Frog og Advice, der udvikler Aula og sikrer, at løsningen implementeres.

Kilde: Kommunernes Landsforening og Aulainfo.dk

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce