x
Annonce
Erhverv

Bødkere og karetmagere på retur: Den Gamle By vækker glemte håndværk til live

53-årige Niels Meyer er uddannet restaureringsarkitekt og har derudover en baggrund som tømrer. Han har været ansat i Den Gamle By i snart 20 år, først som museumsinspektør og siden som bygningschef. Foto: Axel Schütt
I Den Gamle By er svundne håndværk og glemte teknikker guld værd. De forsyner museet med alt fra tønder til håndmalede skilte og hjul, og de sikrer, at de fredede huse står præcis, som de gjorde dengang, de blev opført. Og netop de kvaliteter er også efterspurgt uden for Den Gamle By.

AARHUS: På en sommerdag i Den Gamle By summer frilandsmuseet af liv.

Her kan man se hestevogne trille over brostenene, mens kærrer fyldt købmandsvarer trækkes fra den ene ende af byen til den anden. I de mange bevaringsværdige huse finder man både flere udstillinger om håndværk, men også smede, bødkere og hjulmagere, der arbejder koncentreret i værkstederne, kun afbrudt af nysgerrige gæster med spørgsmål om lidt af hvert.

Det er dog ikke kun for publikums skyld, at håndværkerne trækker i arbejdstøjet. Faktisk arbejder de året rundt på at bygge, bevare og restaurere frilandsmuseet, så det forbliver et autentisk aftryk af de forskellige byggestile og måder at leve på, der har været i det danske samfund gennem årene. Et arbejde, der kræver noget udover det sædvanlige af de omkring 30 håndværkere, som Den Gamle By har ansat på stedet.

For mens materialer som mursten kan holde i flere hundrede år, nedbrydes blandt andet træ af vind og vejr. Og det stiller særlige krav til håndværkerne, der har måttet tilegne sig nogle af de arbejdsmetoder, som tømrere, murere og malere benyttede for flere hundrede år siden.

- Så autenticiteten ligger ikke altid i materialerne, men også i håndværket, forklarer Niels Meyer, der som bygningschef i Den Gamle By står i spidsen for frilandsmuseets håndværksafdelinger, udstillingsafdelinger og tegnestue.

Annonce

Den Gamle By

Den Gamle By blev grundlagt i 1909 som verdens første frilandsmuseum for byernes kulturhistorie og åbnede i 1914 på sin nuværende placering i Botanisk Have i Aarhus midtby.

Museet består i dag af 80 historiske huse fra 25 byer over hele Danmark og rummer talrige boliger, værksteder, butikker og genstande fra stort set alle byer i Danmark.

Den Gamle By har årligt mellem 400.000 og 500.000 gæster, heraf 16 procent fra udlandet.

I alt er cirka 600 personer i løbet af året ansat i Den Gamle By, heraf en del er projekt- og sæsonansatte.

Kilde: Den Gamle By

Selvforsyning og formidling

I alt har Den Gamle By lidt over 20 forskellige håndværk udstillet.

Langt størstedelen af udstillingerne giver de besøgende et indblik i håndværksfag, der for længst er forsvundet ud af det danske samfund. Der gælder for eksempel udstillingen med xylografen, som med en særlig teknik, der minder om træsnit, frembragte illustrationer til bøger, aviser og magasiner, før fotografiet fortrængte teknikken.

- Det er et for længst uddødt håndværk og en af de museumsoplevelser, som vi ikke tror, vil blive vakt til live igen, fortæller Niels Meyer.

Men andre håndværksfag som bødkere, hjulmagere, trædrejere, billedskærere og skiltemalere, der i resten af landet enten betragtes som uddøde eller som meget små fag, har til gengæld fået lidt af en genoplivning i Den Gamle By, hvor de er med at levendegøre historien.

- Vores kerneområde er at formidle, så vi holder primært håndværkene i live for vores egen skyld, så vi kan bevare museet. Men vi gør det selvfølgelig også for at vise håndværkene frem for vores gæster, fortæller Niels Meyer.

Det gælder eksempelvis karetmagerfaget, der i øjeblikket er stærkt på retur i Den Gamle By.

Efterspurgte evner

- Karetmagerfaget er et uddøende fag. Men i Den Gamle By har vi jo både hestevogne, der kører rundt, og kærrer, som bliver trukket med på brostenene. Og de bliver hurtigt slidt op, fordi brostenene er så hårde ved hjulene, forklarer Niels Meyer, mens han viser rundt i det hjulmagerværksted, der for tiden fremstiller hjul i til de mange køretøjer.

På samme vis er skiltemalerne en nødvendig arbejdskraft i Den Gamle By, hvor de fremstiller de håndmalede skilte, som hænger ude foran butikkerne i byen.

- P.t. er vi booket ind på vores egne projekter. Men vi har lige fået en forespørgsel fra en blikkenslager, der gerne ville høre, om vi kunne lave et håndmalet skilt til hans forretning, fortæller Niels Meyer.

Også murerne, malerne, tømrerne, smedene og snedkeren, der alle holder gamle håndværksmæssige færdigheder i live i Den Gamle By, har kompetencer, der er efterspurgte uden frilandsmuseet.

De ansatte malere er for eksempel specialiserede i særlige dekorationsteknikker som marmorering og forgyldning. Murerne har særlig forstand på stukarbejde.

Tømrerne ligger inde med viden om alt fra, hvordan man fremstiller autentiske træpumper, der særligt blev brugt i tiden før 1800-tallet til at pumpe vand op af brønde med, til særlige økseteknikker til at hugge i egetræ med, der blev brugt langt op i 1900-tallet til at tilhugge træbjælkerne til bindingsværkshuse. Og smedene kan også arbejde som håndsmede med alt fra beslag til kreationer af forskellige redskaber i metal.

Alt sammen håndværksteknikker og håndværk, der er efterspurgte, når det gælder vedligeholdelse og restaurering af særligt fredede og bevaringsværdige bygninger af ældre dato.

Denne Laugsal fra 1932 var oprindeligt mødested for de forskellige håndværkerlaug i byen. Salen er oprindeligt opført i Paradisgade, hvor biografen i dag ligger. Hver frise repræsenterer et håndværk, og i alt er der over 50 håndværksfag repræsenteret. Foto: Axel Schütt

En dyrere timeløn

- Vi arbejder selvfølgelig primært med håndværkene for at være selvforsynende, men vi prøver også at arbejde ud af huset ved for eksempel at løse opgaver for andre museer eller hjælpe til med at vedligeholde kommunale fredede bygninger, private fredede huse og kirker, fortæller Niels Meyer.

Han er dog helt indforstået med, at ikke alle håndværk kan holdes i live. Og han mener heller ikke, at det er museets opgave at genoplive alle håndværk.

- Det er et vilkår ved industrialiseringen, at nogle håndværk kommer til og andre dør ud. Det er ikke noget at græde over. Det er tværtimod en udvikling, som vi skal stå ved, fordi den samtidig har givet os et velfærdssamfund og bedre løn, siger bygningschefen, der ser det som en naturlig udvikling, at maskiner, der har kunnet løse de samme håndværksmæssige opgaver hurtigere og mere præcist, har taget over.

- Derudover har det traditionelt set været sådan, at en håndværkers tid var en billig vare, mens materialerne var dyre. Og i dag er de omvendt. Så det har tvunget os til at finde måder, hvor vi kan spare på tiden ved blandt andet at tilføre flere billige maskinfremstillede produkter, understreger han og tilføjer:

- Så vi må se i øjnene, at vi selv har valgt, at det skal være på den måde i kraft af det velfærdssamfund, som vi selv har ønsket.

Jesper Nielsen er ansat som kombineret glarmester og låsesmed i Den Gamle By. Her har han blandt andet færdiggjort dette blyindfattede vinduesglas, der skal af sted til Glud Museum i Juelsminde. Foto: Axel Schütt

På vej med kurser

Niels Meyer tror dog ikke nødvendigvis, at slaget er helt tabt for alle de specialhåndværk, der engang var store, men som i dag snarere er nichehåndværk.

- Vi er på vej ind i klimabevidste tider. Så det kan ske, at der kommer en ændring i forhold til, at vi begynder at sætte større pris på kvalitet og derfor gerne vil betale mere for et godt håndværk, der holder længere tid, siger han og nævner som eksempel håndsnedkererede stole.

- Så der er et fremtidsperspektiv i, at nogle håndværk kan få en renæssance i forhold til den kvalitetsbevidsthed og ressourcebevidsthed, der er kommet frem. Og det vil vi gerne medvirke til, tilføjer han.

Blandt andet derfor barsler Den Gamle By med planer om at starte en kursusvirksomhed op, der kan klæde bygningshåndværkere på med nogle af de færdigheder, som håndværkerne i Den Gamle By er eksperter i.

- Der er trods alt en efterspørgsel, eftersom der er flere herregårde, fredede bygninger og kirker, der har brug for vedligeholdelse samtidig med, at der bliver færre håndværkere til at løse opgaverne. Så der vil vi gerne kunne supplere og hjælpe folk med at få de kompetencer, der skal til, fortæller Niels Meyer.

- Men vores mål helt overordnet er fortsat at være et autentisk og levende museum, der kan skabe en levende kulturarv, understreger han.

I Den gamle By kan man se udstillinger af flere håndværk, der ikke længere er en del af samfundet. Det gælder blandt andet lysestøberen her, der havde sin storhedstid, før elektriciteten kom til. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Randers

31-årig havde hash i underbukserne

Annonce