Annonce
Danmark

Børnechef om plakatpåbud til børnepassere: Ministerium sagde nej til at lade dagplejeplakat hænge

Børnechefen i Kolding Kommune, Merete Lund Westergaard, fortæller, at man fra kommunens side allerede i april spurgte Børne- og Socialministeriet, om det var i orden, at man i private pasningsordninger har den populære "dagpleje-plakat" hængende. Det må man ikke, lød det fra ministeriet. Arkivfoto: Søren Gylling
Kolding Kommunes børnechef fortæller, at man i foråret spurgte Børne- og Socialministeriet, om den omdiskuterede plakat med overskriften "dagplejeren" måtte hænge i de private pasningsordninger. Svaret var et blankt nej.

Kolding: At man i de private pasningsordninger i Kolding ikke må have en humoristisk plakat om børn med overskriften "dagplejeren" hængende, er ikke noget ansatte i Kolding Kommune har fundet på.

Det forklarer kommunens børnechef Merete Lund Westergaard i forbindelse med den meget debat, som en mail fra den kommunale dagplejechef til alle private pasningsordninger i Kolding har skabt. I mailen, som blev sendt ud tirsdag, skriver dagplejechefen, at de lidt over 50 private børnepassere ikke må have dagpleje-plakaten, som kan købes i adskillige netbutikker, hængende. I mailen forklares det, at årsagen er, at de ifølge en ny lov fra årsskiftet ikke længere må omtale sig selv som dagplejere.

- I april poppede denne sag op. I forbindelse med tilsyn med de private pasningsordninger opdagede vores ansatte, at der nogle få steder hang de her plakater. Det spørger vi ind til hos Børne- og Socialministeriet, og svaret fra ministeriet er, at man der mener, at det er en overtrædelse af reglerne at have plakaten hængende. Man må ikke have den hængende i rum, hvor der pågår pasning, fortæller børnechef Merete Lund Westergaard til JyskeVestkysten.

Annonce

Private pasningsordninger

  • Per 1. januar 2019 trådte der nye landsdækkende regler i kraft for de private pasningsordninger, og der kom blandt andet nye krav til kommunernes tilsyn med de private ordninger.
  • De private børnepassere må ikke længere kalde sig private dagplejere.
  • Der stilles også krav om, at ordene privat pasningsordning skal indgå i de private pasningsordningers domænenavne på nettet.

Vi skal tjekke dem

Kan de ansatte, der fører tilsyn med de private pasningsordninger, ikke bare se gennem fingre med plakaterne?

- Det er et godt spørgsmål. Vi er ude i områder, hvor man godt kan komme til at tænke, om vi er ude i overformynderi. Men vi står altså administrativt med det dilemma, at vi er pålagt at skulle tjekke de her ting, og vi kan ikke vende det blinde øje til i længden.

Hvad sker der, hvis de dagplejere, der har dagpleje-plakaten hængende, ikke tager den ned?

- Det har jeg ikke overvejet. Men alt kan løses med dialog, og det er ikke sådan, at vi har kæmpe sanktioner.

Men hvad kan der ske, hvis nogle lader den hænge?

- Så siger vi venligt til dem, at det må vi finde en anden løsning på.

Nyt orienteringsmøde

Risikerer man at miste sin tilladelse til at drive privat pasningsordning?

- Det vil jeg anse som meget restriktivt.

Man har i dagplejeafdelingen valgt tirsdag at sende en mail ud til alle private pasningsordninger om at de skal overstrege overskriften på dagpleje-plakaten. Burde man have grebet sagen an på en anden måde?

- Man kan bestemt overveje, om man kunne have gjort noget anderledes. Før de nye tilsynskrav blev indført 1. januar i år holdt vi et orienteringsmøde for de private pasningsordninger i efteråret 2018. Vi har besluttet at holde et orienteringsmøde en gang om året, og nogle gange egner sådan nogle møder sig måske bedre til, at man kan tage sådan en snak.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Østjylland For abonnenter

Grønne energitiltag på vej: Flere steder på Djursland gør klar til store solcelleparker

Annonce