Annonce
Kultur

Børnekor skal opleve Aakjærs Jenle

Bassisten Jerry Scheff fik en sang om demokrati af Jennumparkens Børnekor. Her er han fotogtaferet medfFolkene bag Doors-koncerten, Jan Puggaard Hansen og Leif Bressum. Arkivfoto: Jacob Lerche
Takket være en donation fra koncerten med Jerry Scheff og orkestret The Doors Tribute på Tange Olga får Jennumparkens Børnekor nu mulighed for at komme på udflugt til Jeppe Aakjærs Museum i Himmerland.

Randers: Efter et vellykket arrangement med bassisten Jerry Scheff, der blandt mange andre har spillet sammen med Jim Morrison, og bandet The Doors Tribute på Tante Olga forleden, kom der et behageligt efterspil for det kendte og flittige børnekor, Jennumparkens Børnekor.

Koret fik nemlig en check på 4.000 kr., der er øremærket en udflugt til Jeppe Aakjærs museumshjem Jenle i Himmerland. På den måde får børnene et grundigere kendskab til digteren bag nogle af de sange, der står på børnekorets repertoire.

Fælles musikoplevelser fremmer integration og samvær, er børnekorets motto.

Og det blev demonstreret dagen efter koncerten, hvor tre af korets medlemmer sang "Demokratisangen" for Jerry Sheff i forbindelsen med overrækkelsen af donationen foran MacAle. Se videoen, hvor børnene får lidt hjælp af korleder Birgitte Kaas Sørensen, da de sang for den gamle mester. Vi kan når vi vil.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce