Annonce
Danmark

Bagmandspolitiet afventer EU-rapport i Messerschmidt-sag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Før EU's svindelenhed afleverer rapport om Meld/Feld-sag vil det danske Bagmandspoliti ikke træffe afgørelse.

I tre år har Bagmandspolitiet behandlet en politianmeldelse mod politiker Morten Messerschmidt (DF) om identitetstyveri. Men hvorfor sagsbehandlingstiden er så lang, og hvor lang tid, der skal gå, før der kommer yderligere skred i sagen, er svært at få et præcist svar på.

Anmeldelsen er en del af den såkaldte Meld/Feld-sag, der rystede Dansk Folkeparti i sommeren 2016 og tiden derefter.

Den daværende DF'er Rikke Karlsson anmeldte Messerschmidt, fordi hendes navn angiveligt var blevet misbrugt. Hun fremstod i papirer som medlem af bestyrelsen i den politiske alliance Meld - men nægtede selv at være det.

Bagmandspolitiet - også kaldet Søik - oplyser til Ritzau, at det afventer en rapport fra EU's kontor til bekæmpelse af svig (Olaf).

Olaf har siden efteråret 2016 undersøgt, hvorvidt og i hvilket der er blevet svindlet med EU-midler, samt Morten Messerschmidts rolle i sagen.

- Når der foreligger en rapport fra Olaf, vil Søik undersøge, om der efter dansk ret er grundlag for at gå videre med sagen, lyder det fra politiinspektør i Søik Thomas Anderskov Riis i en mail til Ritzau.

Rikke Karlsson anmeldte i sin tid sagen til Nordjyllands Politi. Sagen blev hurtigt overdraget til Bagmandspolitiet, som skulle stå for at visitere anmeldelsen, som det hedder.

Det vil sige, at Bagmandspolitiet skulle afgøre, hvorvidt der skulle indledes en egentlig efterforskning - altså en proces, hvor der kan foretages ransagninger, beslaglæggelser, afhøringer og andet.

Visiteringen kan også munde ud i, at anmeldelsen bliver afvist.

Ritzau har spurgt Bagmandspolitiet, hvorvidt der er truffet afgørelse om iværksættelse af efterforskning eller afvisning, og hvorfor det har taget så lang tid.

Og svaret er altså det kortfattede: At man afventer en rapport fra Olaf.

Thomas Anderskov Riis oplyser desuden, at Bagmandspolitiet løbende bistår Olaf. Men uden at komme nærmere ind på hvordan.

Sagens hovedperson, Morten Messerschmidt siger til Ritzau, at han ikke ønsker at udtale sig om den lange sagsbehandlingstid.

Ritzau henvendte sig i slutningen af juli til Olaf for at få oplyst, hvordan sagen står.

- Da der er tale om en igangværende efterforskning, kan Olaf ikke kommentere sagen yderligere, lød det i svaret fra Olaf.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce