Annonce
Udland

Bankerne i EU er sundere men bankunion er endt i blindgyde

François Lenoir/Reuters
Andelen af misligholdte lån daler, konstaterer EU-kommissær, som appellerer til at afslutte bankunion.

Europas banker er blevet sundere de seneste år, og andelen af misligholdte lån er faldende.

Det konstaterer EU-Kommissionen i en statusrapport, som præsenteres onsdag af EU-kommissær og næstformand for finansiel stabilitet, Valdis Dombrovskis.

Det ærgrer derfor kommissæren, at det går trægt med at afslutte den bankunion, hvis mål er at sikre unionen mod kriser i fremtiden.

- Desværre står vi stadig i en blindgyde. Der er ingen fremskridt sket overhovedet, på trods af at der faktisk er sket meget med at nedbringe risikoen i den finansielle sektor, siger Dombrovskis om ordningen for indskydergaranti.

Han opfordrer EU-landene til komme videre med at fuldende bankunionen, der handler om afvikling af nødlidende banker, tilsyn med banker og en garanti for indskud.

EU-landenes finansministre mødes de næste dage i Luxembourg for at drøfte den omstridte indskydergarantiordning (Edis).

- Jeg mener, at færdiggørelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen er af afgørende betydning. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at nå det de næste fem år. Det er vigtigt for den finansielle stabilitet, siger kommissæren.

Han konstaterer, at viljen til at komme videre var stor, da EU stod midt i en finansiel krise. Men når man - som nu - er på vej ud af krisen, daler viljen til at finde fælles løsninger.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce