Annonce
Danmark

Bedre sundhedsvæsen kræver grundige løsninger

Lars Løkke Rasmussen. Foto: Ritzau/Scanpix

Danmark er på rette spor. Beskæftigelsen er højere end nogensinde. Færre er på kontanthjælp og dagpenge. Antallet på offentlig forsørgelse er det laveste i mere end tredive år. Mange unge tager en uddannelse. Og på en dag med god blæst dækker vindmøller hele vores elforbrug. På få generationer er Danmark blevet et rigt og trygt land. Jeg kan ikke forestille mig en plet på kloden, hvor jeg hellere ville bo. Det er ikke kommet af sig selv. Danmarks fremgang bygger på hårdt arbejde og holdbare løsninger, skabt og formet i fællesskab.

Vores sundhedsvæsen er et godt eksempel. Jeg blev sundhedsminister i 2001. Jeg husker stadig, hvordan patienterne totalt havde tabt tilliden til det danske sundhedsvæsen. Lange ventetider, fejloperationer af kræftpatienter og masser af historier om danskere, som opsøgte tvivlsomme behandlinger i udlandet, fordi systemet herhjemme havde givet op. Siden da er det gået frem. Ventetiderne er kortere, behandlingerne er bedre. Flere overlever alvorlige sygdom. Vi har investeret massivt i nye superhuse med næsten 50 mia. kr. - flere læger, flere sygeplejersker. Meget er blevet bedre, fordi vi dengang tog bestik af fremtiden og leverede grundige løsninger. Det skal vi også gøre nu. I løbet af bare de næste 10 år vil vi få 230.000 personer flere over 75 år i Danmark. De vil få brug for pleje og behandling, som vil presse sundhedsvæsnet og personale yderligere.

Socialdemokratiet har givet et løst bud på en løsning: Tvangsudstationering af læger og 1.000 flere sygeplejersker. Men når alene antallet af diabetikere næsten fordobles over 10 år, så rækker 1.000 nye sygeplejersker ikke langt. Regeringen ønsker en langt mere ambitiøs og gennemarbejdet kurs for sundhedsvæsenet. Vi ønsker, at flere borgere skal behandles tættere på eget hjem i nye sundhedshuse, så der bliver kortere rejsetid for patienterne og mindre pres på sygehusene. Sundhedshusene skal understøttes af 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor hospitaler, praktiserende læger og kommuner arbejder sammen om at skabe bedre sammenhæng i behandlingen og undgå unødige indlæggelser.

Regeringen vil afsætte ekstra seks milliarder kroner til indsatsen. Penge, som kommer udover de midler som ellers afsættes til sundhedsområdet og som skal medvirke til, at de praktiserende læger og kommunerne kan opbygge den fornødne kapacitet og kompetence. Samtidig ønsker vi, at alle borgere får samme høje behandlingskvalitet, og får overholdt deres patientrettigheder. Sådan er det ikke i regionerne i dag. Derfor skal flere ting løses på nationalt niveau. For eksempel har det været uhensigtsmæssigt, at it-systemer købes og implementeres forskelligt fra region til region.

Derudover ønsker vi flere varme hænder. Vi vil øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen, så vi i de næste tre år optager omkring 2.000 flere sygeplejersker end i de seneste tre år. Som igen er 1.300 flere end i årene 2011-2014. Og vi vil arbejde for, at flere sygeplejersker får mulighed for at øge deres ugentlige arbejdstid. Det kræver blandt andet bedre ledelse og gode ansættelsesforhold. Men først som sidst ønsker vi, at fremtidens sundhedsvæsen bygges i fællesskab og på et solidt fundament af viden og gennemarbejdede løsninger. Derfor har innovationsministeren og sundhedsministeren - siden vi fremlagde vores forslag - afholdt 24 møder med i alt 40 interessent- og faggrupper samt 4 eksperter. På møderne har flere efterspurgt, at de nye sundhedsfællesskaber bliver stærkere. Og kommunerne har ønsket en stærkere repræsentation i sundhedsforvaltningerne.

Regeringen har lyttet til alle forslag og vil justere udspillet på flere områder som optakt til, at vi går i gang med de politiske forhandlinger. Det skal stå klart, at flertallet i sundhedsfællesskaberne kan løbe med en god idé, selvom for eksempel én kommune ikke vil være med. Og vi vil give sundhedsfællesskaberne penge til at skubbe på udviklingen af de nye løsninger, der skal udvikles. Vi vil også finde en model, hvor kommunerne i den nye struktur får god mulighed for at fremføre deres perspektiver på sundhedsvæsnet, så vi får skabt den nødvendige lokale forankring.

Vi skylder både patienter, pårørende og personale at lytte, samarbejde og lave hjemmearbejdet ordentligt. Sundhed skal ikke være en ideologisk kampplads, som splitter. Det skal være en fælles sag, som samler. Og hvor patienten sættes først.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet: Flere indbrud gennem taget

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Randers For abonnenter

Randers-chauffører vil have ansvaret for dyrenes helbred tilbage til landmænd: - Vi har ikke en chance

Randers For abonnenter

Fødevarestyrelsen har siden februar haft fokus på at sanktionere chaufførerne mindre

Annonce