Annonce
Danmark

Behov for mere forskning i hjernerystelser: Men først skal pengene virke og gøre gavn

Jane Heitmann er sundhedsordfører for regeringspartiet Venstre. Foto: Steen Brogaard

Regeringspartiet Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, anerkender, at der er behov for mere forskning i hjernerystelser, men den vigtigste opgave er først og fremmest at udbrede den viden, der er, mener hun.

- Center for hjernerystelse skal gøre viden og aktuel evidens tilgængelig for både hjernerystelsesramte og fagprofessionelle. Men der er bred enighed om, at der mangler evidens på området. Mener du, at de 8,5 millioner kroner, der er sat af via satspuljeaftalen, løser problemet, hvis der også skal yderligere forskning til?

- Der er bestemt brug for forskning. Men først og fremmest skal vi samle den aktuelle evidens og gøre viden tilgængelig, sådan at de, der arbejder med feltet, kan give borgerne den bedst mulige behandling.

- Der er netop bred enighed om, at der er mangel på evidens. Bør man ikke prioritere at sætte flere penge af til forskning i hjernerystelser?

- Først skal de penge, vi har sat af, ud at virke. Vi skal samle viden, selv om den er sparsom. Så man kan bruge den viden, der er, til at hjælpe mennesker, der på ulykkelig vis stadig har følger længe efter, at de har fået en hjernerystelse.

- Vil du arbejde for, at der ydes permanent støtte til drift af det nye center for hjernerystelse?

- En del af de penge, der er sat af via satspuljemidlerne, skal bruges til, at centret skal evalueres eksternt (i 2022, red.). Nu skal pengene først ud at virke og gøre gavn, og når bevillingsperioden er udløbet, skal vi se på erfaringerne og tage en diskussion om, hvorvidt det er den rigtige model, eller om det er noget andet, der skal til.

- Det anslås, at 3000-4000 danskere årligt rammes af langvarig hjernerystelse, hvilket i værste fald kan medføre, at vedkommende mister tilknytning til arbejdsmarkedet. Risikerer vi ikke, at det bliver dyrere i sidste ende, hvis man ikke prioriterer forskning i emnet økonomisk?

- Med satspuljemidlerne prioriterer vi netop, at fagprofessionelle får del i den viden, der er, for der er lagt op til, at vidensdelingen skal være bedre. Både i forhold til de fagprofessionelle og de mennesker, der sidder på jobcentrene og skal sikre borgerne det bedst mulige forløb. Udfordingen er, at der er en meget stor uensartethed i hele landet. Et dansk center for hjernerystelse skal sikre, at der er en ensartethed. Sundhedsreformen kan også hjælpe til, at man bliver bedre til at tale sammen på tværs af sygehuse, regioner og kommuner.

- Er hjernerystelse en lidelse, der har høj politisk prioritet, eller drukner den lidt blandt de mange andre alvorlige lidelser som kræft, stress og depression?

- Jeg synes, at vi med satspuljemidlerne sender et meget tydeligt politisk signal om, at der er politisk bevågenhed omkring denne gruppe.

- Hvad mener du, er centrets vigtigste opgave?

- Jeg har en klar forventning om, at når vi får samlet evidens og udbredt best practice, så bliver borgerne tilbudt en mere fokuseret indsats, og færre bliver tabt mellem to stole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Ekstraordinær og rørende hjælpsomhed fra vennepar: Kørte 800 kilometer for at hjælpe ægtepar hjem i karantæne

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce