Annonce
Danmark

Bekræftet: Trump kigger på muligt køb af Grønland

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
I begyndelsen af september gæster den amerikanske præsident Danmark, og Donald Trump kigger på Grønland.

Den er god nok. Den amerikanske præsident, Donald Trump, kigger på et muligt køb af Grønland.

Det bekræfter Larry Kudlow, økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus. Ifølge Kudlow er Trump-administrationen i gang med at "kigge på" et muligt køb.

Det siger han ifølge det amerikanske netmedie The Hill i Fox News Sunday.

- Danmark ejer Grønland. Danmark er en allieret. Grønland er et strategisk sted. De har en masse værdifulde mineraler.

- Præsidenten, som ved noget om at købe ejendomme, vil gerne kigge på det, siger han til Fox-værten Dana Perino ifølge The Hill.

Tidligere på ugen kom det frem, at Trump havde luftet idéen. Historien kom fra avisen The Wall Street Journal, der baserede den på anonyme kilder. Men historien er angiveligt god nok.

Danske politikere har allerede i stor stil afvist, at Danmark vil sælge Grønland til USA. Men emnet må hermed ventes at blive taget op, når Trump i begyndelsen af september kommer til Danmark.

USA har tidligere overvejet at købe Grønland, der geopolitisk ligger ekstremt vigtigt i forhold til især Ruslands arktiske egne.

Tilbage i 1867 arbejde de amerikanske myndigheder på et køb, da USA købte Alaska af Rusland.

I 1946 fremsatte den daværende amerikanske præsident Harry S. Truman et tilbud til den danske regering om at købe Grønland for 100 millioner dollar.

Tilbuddet blev afvist. Men amerikanerne fik lov til at fastholde deres militære tilstedeværelse på øen - ikke mindst med Thule-basen, der blev etableret i 1952.

Basen er i dag en vigtig brik i USA's ambitioner om at etablere et missilskjold.

Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, afviste fredag i en kortfattet skriftlig kommentar, at Grønland er eller kan komme til at være til salg.

Og det ene af Grønlands to folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz Larsen (IA) afviser ligeledes tanken.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger netop Grønland søndag og mandag.

/ritzau/

Annonce
Læs historien hos The Hill
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers HK For abonnenter

Agesen efter hektisk afslutning mod tophold: - Jeg var rasende

Annonce