Annonce
Danmark

Bekræftet: Trump kigger på muligt køb af Grønland

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
I begyndelsen af september gæster den amerikanske præsident Danmark, og Donald Trump kigger på Grønland.

Den er god nok. Den amerikanske præsident, Donald Trump, kigger på et muligt køb af Grønland.

Det bekræfter Larry Kudlow, økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus. Ifølge Kudlow er Trump-administrationen i gang med at "kigge på" et muligt køb.

Det siger han ifølge det amerikanske netmedie The Hill i Fox News Sunday.

- Danmark ejer Grønland. Danmark er en allieret. Grønland er et strategisk sted. De har en masse værdifulde mineraler.

- Præsidenten, som ved noget om at købe ejendomme, vil gerne kigge på det, siger han til Fox-værten Dana Perino ifølge The Hill.

Tidligere på ugen kom det frem, at Trump havde luftet idéen. Historien kom fra avisen The Wall Street Journal, der baserede den på anonyme kilder. Men historien er angiveligt god nok.

Danske politikere har allerede i stor stil afvist, at Danmark vil sælge Grønland til USA. Men emnet må hermed ventes at blive taget op, når Trump i begyndelsen af september kommer til Danmark.

USA har tidligere overvejet at købe Grønland, der geopolitisk ligger ekstremt vigtigt i forhold til især Ruslands arktiske egne.

Tilbage i 1867 arbejde de amerikanske myndigheder på et køb, da USA købte Alaska af Rusland.

I 1946 fremsatte den daværende amerikanske præsident Harry S. Truman et tilbud til den danske regering om at købe Grønland for 100 millioner dollar.

Tilbuddet blev afvist. Men amerikanerne fik lov til at fastholde deres militære tilstedeværelse på øen - ikke mindst med Thule-basen, der blev etableret i 1952.

Basen er i dag en vigtig brik i USA's ambitioner om at etablere et missilskjold.

Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, afviste fredag i en kortfattet skriftlig kommentar, at Grønland er eller kan komme til at være til salg.

Og det ene af Grønlands to folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz Larsen (IA) afviser ligeledes tanken.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger netop Grønland søndag og mandag.

/ritzau/

Annonce
Læs historien hos The Hill
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Annonce