Annonce
Randers

Bekymrede forældre: Man tager jo heller ikke kørestolen fra et fysisk handicappet barn

Helle Koch Jensen (tv) og Mia Degn Frandsen er forældre til børn i specialklasser. De er som mange andre bekymrede over kommunen planer om at ændre på specialundervisningen. Mange forældre er ved at lægge sidste hånd på svar til det forslag til ny organisering af specialundervisningen, der er i høring. De er ikke optimistiske. Arkivfoto: Morten Degn
Politikernes planer om en ny organisering af specialundervisningen har fået mange forældre til at skrive høringssvar til kommunen. De opfordrer byrådet til at tænke sig rigtig godt om, før der sættes gang i store forandringer.
Annonce

Randers: Inden sommerferien vil politikerne i byrådet i Randers have besluttet, hvordan specialundervisningen i fremtiden skal organiseres. Formanden for skole- og uddannelsesudvalget, Steen Bundgaard (S), er ikke i tvivl om, at der vil ske ændringer.

Lige nu er et forslag til ny organisering i høring, og når svarene er læst og behandlet af forvaltningen, vil politikerne tage stilling. Som udgangspunkt skal ændringer træde i kraft fra skoleåret 2020/21.

- Men der vil være en tre-årig implementeringsfase, hvis eleverne allerede er visiteret til et tilbud. Og det skal ske, så det fungerer bedst muligt for børnene, så de mærker forandringerne mindst muligt, siger Steen Bundgard.

- Hovedformålet med den nye organisering er, at stoppe pengestrømmen fra det almene skoleområde til specialundervisningen. Den almene folkeskole er ved at blive udhulet.

Steen Bundgaard peger på, at der ikke vil komme flere penge til skoleområdet, selv om man valgte at opdele almen- og specialområdet, som nogle politikere foreslår.

Forslag om ny organisering af specialundervisning

Randers Byråd har sendt et forslag til ny organisering af kommunens specialklasser, specialskoler og ensretning af SFO-tilbuddet på specialområdet i høring indtil 6. maj.

I dag er der specialklasser på 10 af kommunens folkeskoler, og eleverne bliver fordelt i fem forskellige typer af klasser alt efter de vanskeligheder, den enkelte har.

Nogle klasser er placeret på skoler i yderområderne, og der er derfor elever, der bor langt fra den klasse, de går i.

Med forslaget til en ny organisering af specialklasserne er ønsket blandt andet at ændre dette, så transportomkostningerne også bliver mindre. Det kan ske ved enten at oprette fem specialklassecentre eller flytte specialklasserne ud på distriktsskolerne.

I alt er der omkring 650 elever, der modtager specialundervisning i Randers Kommune. De fleste går i specialklasser på de 10 folkeskoler.

Derudover er der elever på specialskolerne Vesterbakkeskolen og Firkløverskolen.
Med forslaget til en ny organisering af specialskolerne er ønsket blandt andet at samle de to skoler rent organisatorisk men fortsat med drift på to matrikler.

I forhold til SFO er der i dag forskel på, om forældre til børn i specialklasser skal betale for SFO. Det skyldes, at specialtilbuddet på nogle skoler har status som et heldagstilbud, hvor det ikke er tilladt at opkræve forældrebetaling.

Her går forslaget ud på at ensrette specialområdet sådan, at der ikke længere er heldagstilbud.

Annonce

Kvalitet - ikke geografi

Mange forældre til børn, der modtager specialundervisning, er dybt bekymrede over udsigten til ændringer, ikke mindst fordi det handler om at bruge færre penge på specialområdet.

En styregruppe af forældre til børn i specialklasser og på specialskoler har skrevet en række høringssvar til politikerne. De skriver blandt andet: "Når et barn er visiteret til et specialtilbud/specialklasse, er det et hjælpemiddel og et behandlingstilbud for at kompensere for deres handicap og dermed give dem mulighed for at have samme livsvilkår/livskvalitet, som børn uden handicap. Man tager hellere ikke kørestolen fra én der ikke kan gå."

Forældrene er bekymrede over udsigten til, at specialklasserne måske spredes ud på distriktsskolerne. "Vi erkender, der er brug for ændringer i forhold til de nuværende specialklasser. Men det burde ikke være nærmiljøprincippet, der er i fokus, derimod ekspertisen i forhold til børnenes diagnoser og den faglig undervisning, så børnene har mulighed for at blive det bedste de kan. Som talerør for en gruppe forældre til børn med specielle behov kan vi derfor ikke anbefale forslagene til ny organiseringen af specialklasser. Virkeligheden er nemlig den for os forældre, at vore børn har været inkluderet i deres disktrikskole og dermed udsat for mange mislykkede forsøg på inklusion, og således ekskluderet fra fællesskabet i nærmiljøet. Det er ikke vigtigt, hvor de er placeret, det er kvaliteten af undervisningen og specialviden i forhold til børnenes diagnoser, der burde være det vigtigste."

Annonce

Skoler bør styrkes

Forældrene undrer sig i høringssvaret over, at politikerne ikke satser på at udnytte, at Randers Kommune i øjeblikket har nogle specialskoler der opnår gode resultater. Ikke mindst fordi personalet har en høj grad af viden og kompetencer på området. Hvorfor ikke satse endnu mere på at udvikle dette, og sælge pladser til andre kommuner?, spørger forældrene.

De peger på, at det ikke vil være gavnligt at samle ledelsen af de to skoler, da de underviser elever med meget forskellige udfordringer. Mens Vesterbakkeskolen primært har elever med fysiske handicap og en grad af mental retardering, så er Firkløverskolens elever normalt til højt begavede, men har udfordringer på andre områder, for eksempel autisme.

Specialskolen Firkløverskolen holdt for nylig idrætsdag. Skolen står også overfor ændringer, hvis politikerne vedtager en ny organisering af specialundervisningen. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Annonce

Frygt for mistrivsel

Forældrene mener, det ikke er en god idé at nedlægge heldagstilbuddet til de børn, der har brug for en sammenhængende hverdag med kompetent personale og i stedet henvise dem til en fritidsordning med mindre normering - og mod betaling, hvilket kan få nogle til at vælge det fra på grund af økonomi.

"Vi frygter med denne forringelse af fritidstilbudet, at vores børn ikke får opøvet og trænet deres sociale kompetencer - med fare for på et senere tidspunkt i deres liv, ikke at kunne magte en ungdomsuddannelse eller at bidrage aktivt til samfundet. Det kan betyde en markant øget udgift for kommunen på sigt. Desuden frygter vi, hvad der kommer til at ske af skader og mistrivsel af børnene, når der ikke er pædagogisk personale nok til at varetagen opgaven."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Randers Kommune i fuld gang med forberedelser: For første gang nogensinde overhaler babyboomere de unge

Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Randers For abonnenter

Leif holder sig aktiv med givende gøremål efter arbejdslivet: 70 år, frisk og frivillig

Annonce