Annonce
Navne

Besættelsesbog med tråde til Randers

Senere oberst og regionsleder i Hjemmeværnet Bjørn Scheibye virkede som militær støtte for grupper i modstandsbevægelsen. Arkivfoto: Ulla Broch
Bind 4 fra Pernille Pedersen beskæftiger sig indgående med togsabotagerne.

Bind 4 fra forfatteren Pernille Pedersen, Hjortshøj, har nok titlen "Det vestlige Nordjylland under besættelsen", men der er i det over 700 sider store værk adskillige tråde til Randers, og som det tidligere er beskrevet, var modstandsfolkenes inddeling i distrikter ikke sammenfaldende med de officielle geografiske grænser.

Formelt var det "Europas bedste nedkastningschef", alias Anton Tolstrup, der havde foretaget distriktsinddelingen, men Pernille Pedersen mener nu, at den reelt blev foretaget af senere garnisonskommandant og oberst på Randers Kaserne, C.C. Schøller. Han var også blandt de ledende modstandsfolk dengang.

I denne omtale vil det specielt være togsabotagehandlingerne, der omtales.

Annonce

I et kapitel gengiver Pernille Pedersen en rapport fra modstandsbevægelsens jyllandsledelse, dateret 8. februar 1945.

Her meldes blandt andet, at en befalingsmand, premierløjtnant B. Scheibye, er afgivet fra Viborg til militær assistance. Samme (Bjørn) Scheibye blev senere oberst og regionsleder i Hjemmeværnet i Hjemmeværnet og vil i den sammenhæng huskes af mange hjemmeværnsfolk her på egnen.

Desuden refererer Pernille Pedersen, at Randers og Djursland har fået militær assistance fra ritmester Bjørnholm, Skive.

Pudderdåsen

Endnu en lokal facet inden omtalen af togsabotagerne:

I november 1944 måtte Annie Langberg, dengang med efternavnet Mouritzen, Randers, flygte til Sverige sammen med sabotøren Jens Lillelund, Aalborg.

Annie Langberg, dengang Mouritzen, gik under navnet Pudderdåsen. Arkivfoto: Richard Sylvestersen

Den unge dame gik under navnet Pudderdåsen, formentlig på grund af, at hun var blevet kåret til Frøken Randers og i øvrigt var meget smuk. Hun havde fået et brev med fra før nævnte Toldstrup, som bad en kontakt i Sverige, Gyberg, sørge for et "anstændigt Underhold" til hende "og i øvrigt være Frøkenen behjælpelig i enhver Henseende".

Anni Mouritzen var flygtet til søs, og i bogen gengives en typisk passagerliste fra en sådan "Kattegatrute". Den rummer navne som Agnete Christensen Hovedskou, Sandgade 6, Randers, Joan Hovedskou, samme adresse, og Laia Hovedskou, også Sandgade 6. Vi gengiver den stavemåde, der anvendtes dengang.

Annonce

Sabotagerne

Over 25 sider i bogen omtaler Pernille Pedersen de mange jernbanesabotager, som folk fra modstandsbevægelsen udførte i bogens område.

Det skal her indskydes, at der jo dengang fandtes mange flere togstrækninger -  heraf mange privatbaner - end i dag. Af flere grunde var den tyske besættelsesmagt afhængig af togdriften, så alene en sabotage af de dengang nødvendige drejeskiver, hvor damplokomotiverne skulle vendes, var virksom.

En noget speciel detalje:

Natten mellem fredag den 23. februar og lørdag den 24. februar 1945 var den tyske øverstkommanderende i Danmark, general Lindemann, rejst med tog fra Thisted til sit hovedkvarter i Silkeborg.

Det havde nogle sabotører fået nys om, og de anbragte en bombe på skinnerne et sted mellem Struer og Jerne. Fire vogne, deriblandt en sovevogn, blev afsporet, men generalen slap uskadt og fortsatte, som det blev skrevet dengang, "sin Rejse til Silkeborg i Automobil".

Lindemann tog en grusom hævn:

Han fik danske medløbere v. Henning Bothilsen Nielsen til allerede den 24. februar at anbringe en bombe i den første personvogn i nateksprestoget Aalborg-København. Eksplosionen indtraf mellem Aalborg og Hobro (ved Tobberup), og 10 passagerer blev dræbt, 36 kvæstet.

Men ikke nok med det - general Lindemann beordrede også den nærmest liggende gård på stedet ved Struer afbrænde, selv om den tilhørte en totalt sagesløs landmand. Af samme årsag fik den tyske general tilnavnet "Pyromangeneralen".

Blandt bogens mange fortræffelige fotografier ses i øvrigt samme Lindemann sammen med nogle stabsofficerer spadsere fra spisesalonen på Silkeborg Bad. Både hans og de øvriges nærmest forstenede ansigtsudtryk fortæller, at de har erkendt, at krigen er tabt.

Ikke alle sabotager forløb efter planen. Således den 29. juli 1944, da der var lagt sprængladninger ud ca. 500 meter nordøst for den daværende Stevnstrup Station. Der bortsprængtes ganske vist 1.75 meter af den nordlige skinne, men toget kunne fortsætte, og toggangen kunne derefter afvikles på den modsatte skinne.

Annonce

Drama ved Langå

Den almindeligt kendte togsabotage ved Langå i 1943 omtales ikke i det nye bind. Men en anden er ganske dramatisk. Den fandt sted 29. april 1945 mellem Bjerringbro og Ulstrup. Hensigten var at sinke to tyske troppetransporttog.

Vi citerer fra bogen:

"Under Sprængningen holdt et større tysk Tog med Soldater og Flygtninge i Langaa, hvor Denonationerne hørtes, hvorfor man advarede den tyske Lokomotivfører mod at køre. Kl. ca. 6 kørte Toget, skønt Føreren fik at vide, at Skinneeftersynet endnu ikke var afsluttet. Kl. 6.30 løb Toget med fuld Fart ind over de sprængte Skinner, samtidig med, at Skinnetilsynet naaede Stedet. 14 Vogne afsporedes, mange af dem knust. 6 mand dræbt paa Stedet, hvoraf 3 Soldater, mellem 20 og 30 haardt saaret. Banen farbar 3.5. Morgen".

Pernille Pedersen oplyser, at i alt blev 7.682 meter skinner ødelagt ved sabotageaktioner under besættelsen. Desuden ødelagdes 408 sporskifter og 239 skinnekryds. Der blev ødelagt 25 jernbanebroer og 19 vandtårne.

Sikringsanlæggene på 23 stationer, heraf i knudepunkter som Aarhus og Esbjerg, blev ødelagt. Flere lokomotivremiser blev sprængt. Desuden seks drejeskiver, og lokomotiverne på dem blev kørt ned i drejeskivernes gruber. Endelig blev også flere af DSBs store kørekraner ødelagt, så oprydningsarbejdet blev forsinket.

Bogen er udgivet på forlaget Vrejlev.

Annonce
Randers For abonnenter

Nye trængsler for trafikanter i Randers venter forude: Først var det Hvidemøllebroen, nu skal et af de mest befærdede kryds flyttes

Østjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Østjylland

Politiet må ikke straffe fartsyndere i turistområde: Borgere føler sig magtesløse i spil mellem systemer

Randers For abonnenter

Marienlund skyder op med nye ejerlejligheder midt i populær bydel: Seks ud af 12 lejligheder er allerede solgt inden rejsegildet

Randers

Kære Verdo-kunde: Næste år skal du betale mere end dobbelt så meget som i år for at holde varmen i din bolig

Randers

Politiet søger vidner efter sag om blufærdighedskrænkelse: Fremmed satte sig ind på passagersædet og befamlede og kyssede 21-årig kvinde

Randers

Mand gjorde beboere utrygge i boligområde: Spyttede efterfølgende betjent i ansigtet og slog ham i hovedet med en sko

Randers FC For abonnenter

Det er muligt, tv ikke ville sende, men i Randers elsker vi pokalen af en grund

Navne

25 års jubilæum: Arkivets materiale er der for at blive brugt

Østjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Randers

Hotel Stephansen lukker restauranten til jul: - Det er vel en overgang på vej mod et salg af hotellet

Randers

Camilla og Finn er sikre i deres sag: Derfor lugter det på Randers Havn

Randers

Næsten alle partier står bag: 50 millioner kroner ekstra til børneområdet hvert år

Sport For abonnenter

Udkørt Randers HK-profil utilfreds med løst krudt i skudarmen: - Det er svært, når kroppen siger fra

Østjylland

Kandidat til HK's ledelse krænkede medarbejder verbalt til julefrokost

Annonce