Annonce
Udland

Medier: Gidseltager er skudt efter drama i brasiliansk bus

En bevæbnet mand hældte angiveligt benzin ud i en bus med adskillige gidsler i Rio de Janeiro i Brasilien.

En bevæbnet mand er angiveligt blevet skudt, efter at han tirsdag holdt adskillige personer som gidsler i en offentlig bus på en bro i Rio de Janeiro.

Det oplyser det brasilianske medie Globo ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Globo citerer vidner og politikilder, der siger, at der blev affyret skud på broen. Globo skriver også, at gidseltageren er blevet dræbt af skuddene.

Det er dog ikke officielt blevet bekræftet.

Nyhedsbureauet AFP citerer også lokale medier for, at gerningsmanden er blevet dræbt af politiets skud efter den timelange gidseltagning.

Ifølge gidsler, som blev løsladt, havde manden hældt benzin ud i bussen og truet med at sætte ild til den. Bussen befandt sig på en travl bro, der forbinder forstaden Sao Goncalo med Rio de Janeiro.

Ifølge det lokale politi blev der indledt forhandlinger med manden omkring klokken 05.30 tirsdag morgen lokal tid - omkring 10.30 dansk tid.

Vidner oplyser, at manden identificerede sig som politimand. Det er tirsdag eftermiddag dansk tid dog ikke blevet bekræftet officielt.

Ifølge myndighederne fremsatte manden ikke nogen særlige krav. De tilføjer, at han virkede til at have "psykiske problemer".

Rio de Janeiros særlige politistyrke, der er kendt som Bope, stod for forhandlingerne med gidseltageren. En snigskytte blev blandt andet også placeret i nærheden af bussen.

Trafikken på broen er blokeret i begge retninger, og hundredvis af biler holdt tirsdag formiddag lokal tid i kø. Det skriver nyhedsbureauet AP.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce