Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Billeder fra et dystert landskab

Carsten Müller Nielsen. Foto: David Foli/Jensen & Dalgaard
Carsten Müller Nielsen: ”De døde fylder dagene med en smag af mønter”.

Bøger: Hvis man kender lidt til Carsten Müller Nielsens forfatterskab, forventer man ikke at blive strøget med hårene som læser. Det er barske sager, man møder. Hans roman om komponisten Messiaen foregik i en krigsfangelejr, og hans nye roman foregår i et landskab og med mennesker, der er ramt af følgerne af reaktorkatastrofen i Tjernobyl.

Titlen, ”De døde fylder dagene med en smag af mønter”, varsler heller ikke idyl.

Det starter ellers med nogle kattekillinger. Men man skal ikke læse mange linjer, før romanens mørke tone er slået an. Vi befinder os i et forladt hus, hvor de efterladte katte kæmper for overlevelse. Vi er nemlig i den såkaldte zone, det område omkring Tjernobyl, der skulle forlades af beboerne. Og vi er i den mandlige hovedpersons mormors hus, der er præget af at være hastigt forladt, og hvor dyr søger ind i kampen for overlevelse. Støvet har lagt sig overalt, råddenskaben breder sig.

Hovedhandlingen udspiller sig ikke i zonen, men i Tartu, en estisk by, hvortil barnebarnet, der som soldat har medvirket ved oprydningen i det radioaktive område, har søgt ind. Han møder på et værtshus en prostitueret, og vi får en samtale, der belyser begges situation. Den samtale er romanens bærende del. De er begge to ofre for en grum virkelighed. Han ramt af strålingen, hun ramt af forliste ambitioner.

Det er ikke bare katastrofen og personerne, der er skildret mørkt. Fattigdom og forfald præger generelt romanens miljøer.

Carsten Müller Nielsen har en fabelagtig evne til at skildre virkeligheden, helt ned i de mindste detaljer, ja, banaliteter. Det har han tilfælles med to af romanens personer, nemlig med luderens morfar, der skrev dagbog om dagens trivialiteter, men også med hendes store forbillede, fotografen og kunstneren Sophie Calle, for hvem alt har interesse som objekt for kameraets linse.

Müller Nielsens tekst er i den grad præget af synet. Alt er set. Og det, der kunne synes væsentligt, er ofte kun antydet.

Denne roman er en gave til læseren. Vel er den grum og sine steder voldsom, men der er sprækker af lys i den, for eksempel når kvinden, der må leve af sin krop, kærtegner hovedpersonens hånd. Og han ønsker ikke mere. Der er ømhed i det møde.

Og så er det, der bliver til kunst, altid en berigelse for modtageren, hvor grumt det end er. Også for læseren af Carsten Müller Nielsens roman.

Carsten Müller Nielsen: ”De døde fylder dagene med en smag af mønter”

176 sider. Jensen & Dalgaard, er udkommet, 5 af 6 stjerner

Annonce
Carsten Müller Nielsen: ”de døde fylder dagene med en smag af mønter”. Foto: Jensen & Dalgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Annonce