Annonce
Østjylland

Boligblok-politik: Da Aarhus skød i vejret på de bare marker

Børn leger foran de nyopførte boligblokke på Charlottehøj ved Uglevej og Dybedalen i 1961, som Stadsarkitektens Kontor lavede bebyggelsesplaner for. Det store højhus kom først i 1962. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.
I denne måned er det 100 år siden, at Stadsarkitektens Kontor blev oprettet, og siden har kontoret med stadsarkitekten i spidsen haft stor indflydelse på byens udvikling. I anledning af jubilæet sætter stadsarkivet i disser uger fokus på nogle af de opgaver, som har været inde over Stadsarkitektens Kontor.

AARHUS: Et af de områder, som Stadsarkitektens Kontor siden 1950’erne har haft stor indflydelse på, er bebyggelsesplaner for byens boligområder. Aarhus Kommune lå i 1950 klemt inde mellem Vejlby, Hasle-Skejby- Lisbjerg, Tilst-Kasted, Åby, Viby og Holme-Tranbjerg, der alle var selvstændige sognekommuner. Kommunen var ved at løbe tør for byggegrunde, så indtil kommunesammenlægningen i 1970 blev pladsproblemerne løst ved at bygge opad.

Annonce
Vorrevangskvarteret ved Illerupvej blev også opført på baggrund af en bebyggelsesplan udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor. Her var både kiosk, slagter og trikotageforretning. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1965, Aarhus Stadsarkiv.

Fra mark til højhus

Rundt omkring i kommunen var der endnu nogle få ubebyggede markarealer eller kolonihaveområder. Mange af dem måtte snart vige til fordel for etagebyggeri. Et af områderne var Charlottehøj, hvor kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan med 550 lejligheder ved Paludan-Müllers Vej, Høgevej, Ekkodalen og Hammershusvej og med flere steder.

Det blev besluttet, at halvdelen af boligerne skulle opføres som boligforeningslejligheder, imens den anden halvdel skulle opføres af private bygherrer og konsortier. Desuden blev der givet mulighed for opførelsen af et 12-etagers højhus, der i 1962 blev realiseret som Højhus Charlottehøj, dog i 16 etager.

Også ved Stjernepladsen (1949-1959), Vorrevangen (1953), Frydenlund (1961) og Herredsvang (1968) stod kontoret for at udvikle bebyggelsesplaner for områderne. Ved Vorrevangen omfattede planen udover boliger også skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Ved Herredsvang var det en del af planen at oprette parcelhusområdet i Kalenderkvarteret. Både blokke og parcelhuse blev opført i løbet af 1970’erne.

Med kollektivhuse og biograf

Et andet stort boligprojekt for Stadsarkitektens Kontor i 1950’erne var bebyggelsen af Langenæs. I 1952-56 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for området. Planen blev lavet på baggrund af en arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P.E. Skriver i 1952, og efter denne udarbejdede kontoret en ambitiøs plan med boliger, herunder kollektivhuse, butikker, biograf og børneinstitutioner.

Derudover arbejdede kontoret i 1955-56 på de bebyggelsesplaner, der gav mulighed for byggeri af højhuse langs Marselis Boulevard. Disse højhuse blev realiseret i 1966 efter tegninger af Friis og Moltke. Friis og Moltke stod også bag tegningerne til ejendommene ved Vestervang, som blev til på baggrund af en bebyggelsesplan udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor i 1962.

Bebyggelsesplan udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor i 1952-1953 for Langenæs. Kortet stammer fra Aarhus Kommunes beretning 1952/1953. Stadsarkivet.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Kirkegårdsleder: Det koster 100.000 kroner at rense skændede gravsten

Randers

Israels ambassadør kommer til Randers: - Det er meget bekymrende og trist

Annonce