Annonce
Randers

Braget i Forum

Som en anskudt fugl dingler nummerpladen med skriften »Hope« ned fra forskærmen på et af de mest ambitiøse bud på en dansk elbil gennem tiderne. Den katastrofale afsløring af en halvfærdig prototype kvalte dog håbet for Hope Whisper, der ellers havde potentiale til at udvikle sig til et eksporteventyr af de store. Arkivfoto: Scanpix

Bildrømme. Den danske el-bil Hope Whisper var forud for sin tid, da den skulle afsløres med pomp og pragt i 1983. Verdenspressen var mødt frem, men det hele endte med den nok pinligste afsløring i historien.

Der var engang i 80erne, hvor alt kunne lade sig gøre - og kunne det ikke, ja så gjorde man forsøget alligevel.

Annonce

Sådan havde i hvert fald én mand det. Koncerndirektør, politiker og iværksætter Thure Barsøe-Carnfeldt.

Han var det, man på godt jantelovsjysk kan kalde »stor i slawet«, og om ham kunne der skrives mangt og meget - blandt andet hvordan han grundlagde virksomheden Hope Computer, blev forsøgt myrdet, kom i Folketinget og til sidst endte i spjældet.

Denne artikel handler imidlertid mindre om manden og i stedet mere om hans måske vildeste projekt, der kunne have ført til et eksporteventyr i milliardklassen, men som i stedet endte med et brag i bogstaveligste forstand.

Thure Barsø-Carnfeldt slog sig allerede i starten af 1970erne ned i Hadsund, nord for Randers.

Her modtog de lokale ham som en lidt for smart kjøwenhavnerknægt, men samtidig skaffede hans computervirksomhed arbejdspladser til området, og de fleste kunne blive enige om, at om ikke andet, så var han i hvert fald både fræk og festlig.

Da Thure Barsø-Carnfeldt i 1980 lader omverden vide, at han vil bygge en elektrisk bil, overrasker det ingen i Hadsund.

Direktøren på computerfabrikken er kendt som en bilentusiast, og selv om de færreste for alvor tror på ideen, tager borgerne i Hadsund alligevel forskud på glæderne og begynder at omtale deres by som »Nordjyllands Detroit«.

På fabrikken bøvler teknikerne med at få prototyperne på Hope Whisper, som bilen hedder, til at fungere. Danmark har yderst begrænset erfaring med bilindustri, og da slet ikke med elbiler, så alle løsninger skal opfindes fra ny.

Nu og da ser man dog en underlig lille bil snige sig rundt på de små veje i kommunen. Som regel med direktøren selv bag rattet, andre gange på ladet af en trailer, og en enkelt gang bugseret af Falck.

Det kommer som en bombe, da Thure Barsøe-Carnfeldt i sommeren 1983 offentligør, at der allerede samme efterår, 14. oktober, vil være verdenspremiere på Hope Whisper i Forum i København med 1000 indbudte gæster fra hele verden og statsminister Poul Schlüter som taler.

Så må der jo virkelig være noget om snakken?

Hvad hadsundborgerne og resten af verden ikke ved, er at Thure Barsøe-Carnfeldt har travlt. Han har en tjeneste til gode ved statsministeren, og den skal indkasseres før folketingsvalget, der venter lige om hjørnet.

I dagene inden afsløringen kæmper teknikerne med at få gjort bare én prototype køreklar, og først natten op til afsløringen læsser bilens designer endelig bilen på ladet af en trailer og sætter kursen mod København.

Halvvejs over Fyn flår modvinden fra en passerende lastbil forskærmen af elbilen, så den trætte designer må ud i mørket for at finde den bortfløjne del.

Næste dag er de der alle sammen. Pressefolk, politikere, og store kanoner fra bilindustrien. Fra Tokyo, Djakarta, Philadelphia og Detroit er de kommet.

Måske tænker nogle af dem, at det er mærkeligt med den hektiske sidsteøjebliks aktivitet omkring bilen, som er dækket af et klæde. Kan det passe, at de er ved at fæstne en forskærm med tape? Sikkert bare rutine...

Mens direktøren for Peugeot roser initiativet, og statsministeren fortæller, hvordan »Danmark har brug for folk, der tør«, sidder bilens designer bag rattet i tusmørket under klædet og kæmper for at holde sig vågen. Han har knoklet med bilen de sidste mange døgn og kan knap holde sig på benene af bar udmattelse.

Udenfor spiller Hadsund skoleorkester »My Fair Lady«, og så løftes klædet af, og bilen afsløres.

Målt på datidens kantede standard er den fantastisk flot. Futuristisk med buttet snude og bløde kurver. Men det er ikke bilens design, der får et sus til at gå gennem forsamlingen.

Inde i kabinen sætter en halvt bevidstløs mand bilen i gang og smadrer den direkte ned i cykelbanens barriere.

En uforudset crash-test for øjnene af verdenspressen, og hvis der efter dén afsløring stadig var nogle, der troede, at der var håb for Hope Whisper, så var det kun indtil, de åbnede avisene næste dag.

»No Hope« blev bilen døbt, og i stedet for Hope Whisper, er det i dag ellerten, folk husker, selv om Hope Whisper var den overlegne af de to - i det mindste på tegnebrættet.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce