Annonce
forside

Brandfolk tog ingen chancer: Stor udrykning til midtbybrand

Brandfolk rykkede talstærkt ud, da der natten til mandag udbrød brand midt i Grenaa. Arkivfoto: Annelene Petersen

Grenaa: Der blev ikke taget chancer, da brandalarmen lød kort efter midnat natten til mandag. Her blev der meldt om ild i en bindingsværksejendom på hjørnet af Lillegade og Mellemstrædet midt i Grenaa.

- Det er jo sådan noget, vi frygter. Det er bedre at sætte hårdt ind fra starten og få så meget så muligt på hjul. Det er bedre at afbestille, fortæller indsatsleder Bruno Alexander.

Derfor ankom fem biler med 17 brandfolk hurtigt til stedet. Men halvdelen kunne heldigvis hurtigt sendes hjem igen.

- Branden var opstået i et depotrum, og der var en del røgudvikling. Vi evakuerede naboerne, indtil ilden var under kontrol.

- Brandårsagen er ikke kendt, og jeg ved ikke, om der skal teknikere på. Men jeg tror ikke, den er påsat, siger Bruno Alexander.

Depotrummet, hvor branden opstod, ligger i en gård bag en aflåst port.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Annonce