Annonce
Danmark

Bredbåndspulje får private aktører til at vågne op

Ifølge Energifyn udlægger de kun bredbånd med støtte fra bredbåndspuljen, hvis det ikke kan betale sig at gøre det på markedsvilkår. Pressefoto: Energifyn
Flere steder, som på Nordfyn, er bredbåndspuljen årsag til, at private aktører udruller bredbånd i stor stil, selvom der ender med ikke at være støttemidler i projektet. Landdistritkternes Fællesråd kalder det bredbåndspuljens afledte effekt.

Bredbånd: Det er ikke kun udrulning af hurtigt internet for 100 millioner kroner, landets yderområder mister, hvis bredbåndpuljen bliver nedlagt, som der er lagt op til i regeringens finanslovsudspil. Det er også forbedringer af internet steder, hvor bredbåndspuljen ikke bevilger støtte. Sådan lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.

- Der er en afledt effekt af bredbåndspuljen. Ved flere projekter, som ikke ender med at få tilskud, er tilslutningsprocenten så høj, at lokale bredbåndsudrullere siger, de godt kan se en businesscase alligevel. Men det var ikke sket, uden der havde været en proces omkring det, hvor blandt andet tilslutningsprocenten er blevet afklaret. Puljen og det engagement, den skaber, har gjort en stor forskel, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Et af de steder, hvor der er udrullet bredbånd i stor stil uden en eneste støttekrone fra bredbåndspuljen er Nordfyns Kommune. Her satte en arbejdsgruppe sig i 2017 for at få forbedret internettet i seks store landområder i kommunen gennem støtte fra bredbåndspuljen.

Annonce

Tilslutning overraskede

De indgik et samarbejde med Energifyn og begyndte at indsamle bindende tilmeldinger i lokalområdet. Men den store tilslutning til projektet overraskede både de lokale ildsjæle og Energifyn.

- Nordfyns-projektet begyndte med henblik på at søge bredbåndspuljen, fordi vi ikke regnede med, at tilslutningen ville være høj nok til, vi kunne få en businesscase til at hænge sammen. Men da de lokale ildsjæle nået op på en tilslutning på 70 procent af husstandene, kunne vi se, det kunne hænge sammen økonomisk, siger bredbåndsdirektør ved Energifyn, Carsten Nedergaard Hansen.

Derfor endte det med, at projektet slet ikke ansøgte om midler fra bredbåndspuljen. I stedet traf Energifyn i oktober 2017 beslutning om at udrulle fibernet i seks store områder på Nordfyn på kommercielle vilkår. En beslutning, der ikke var blevet truffet, hvis ikke det var for det store forarbejde, der var lavet i forbindelse med arbejdet for at søge bredbåndspuljen.

Energifyn bekræfter, at der på den måde er en afledt effekt af bredbåndspuljen.

- Bredbåndspuljen er medvirkende til at få skabt lyst og interesse til at forsøge at få udrullet bredbånd i mindre befolkede lokalområder, siger Carsten Nedergaard Hansen.

- Bureaukratiske puljepenge

Et af kritikpunkterne mod bredbåndspuljen har været, at den i nogle tilfælde støtter projekter i områder, hvor markedskræfterne på sigt selv ville have sørget for, der blev rullet bredbånd ud. Men hos Energifyn vil de så vidt muligt gerne undgå støtte fra bredbåndspuljen, lyder det fra bredbåndsdirektøren. Derfor skrinlagde de også planen om at søge støtte fra puljen, så snart det viste sig, at de selv kunne få det til at hænge sammen økonomisk.

- Der er rigeligt bureaukrati i at ansøge om bredbåndspulje-midler. Det er ikke noget, vi bare gør for sjovs skyld. De steder vi har fået bredbåndspuljemidler, er projekter, hvor vi ikke ville være kommet med fibernet på almindelige kommercielle vilkår - altså områder, der ville være alt for dyre i forhold til antallet af husstande, siger Carsten Nedergaard Hansen og fortsætter:

- Det ligger i vores tilgang til markedet, at vi agerer efter markedsvilkår. Det er også det, Folketinget vil have, vi skal gøre. Når vi er ude og kigger på et område ser vi på, hvad det vil koste at etablere fibernet der, og hvor stor tilslutning, der skal til, før vores investering kan hentes hjem over en årrække.

Hvis muligheden for at søge bredbåndspuljemidler lukkes, vil borgere i landdistrikter, hvor der er langt mellem husene, skulle betale en langt større etableringsafgift, hvis de ønsker bredbånd.

- Umiddelbart tænker jeg, at en nedlæggelse af puljen vil betyde, at der vil være områder på Fyn, der ikke kommer fibernet ud, siger bredbånddirektøren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Annonce