Annonce
Danmark

Brexit er her: Esbjerg Havn er forberedt på brexit

På Esbjerg Havn har man blandt andet gjort klar til, at der på pladsen her kan opbevares ekstra trailere, der skal sejles til England fra Esbjerg i stedet for at blive transporteret gennem den Engelske Kanal. Foto: Martin Ravn
Om bare to uger vinker Storbritannien efter planen farvel til EU, når brexit træder i kraft 31. oktober. På Esbjerg Havn har man forberedt sig på, hvad brexit betyder for godstransporten mellem Danmark og England. Selv om ingen endnu ved, hvad brexit reelt kommer til at betyde, er Esbjerg Havn klar til de ændrede arbejdsgange.

Brexit: Solen prøver ihærdigt at trænge igennem den grå, disede efterårshimmel, der hænger tungt over Esbjerg Havn. Kurt Mathiesen kører frem til det lille anlæg, der giver adgang til havneområdet. Han indtaster en kode, og en bom åbner sig foran bilen.

- Ligesom alle andre havne i landet er vi terrorsikret på alle tænkelige måder. Man kan kun komme ind med kort eller kode, siger havneassistenten og kører forbi bommen i den lydløse elbil.

Den store havnefront åbner sig. 4,5 millioner kvadratmeter. Så stor er Esbjerg Havn. En havn, der ligesom store dele af det danske erhvervsliv gennem den seneste tid har forberedt sig på brexit. Men i virkeligheden er det begrænset, hvor meget havnen kan forberede sig inden 31. oktober, hvor Storbritannien efter planen vinker farvel til EU.

Annonce

Tre ændringer på Esbjerg Havn i forbindelse med brexit

1 Toldstyrelsen på Esbjerg Havn er flyttet i større lokaler på en mere central placering på havnen. I alt har Toldstyrelsen ansat 42 nye medarbejdere i forbindelse med brexit - de tre af dem er blevet ansat på Esbjerg Havn.

2 Et nyt område på Esbjerg Havn er blevet klargjort, hvis der skulle komme mere gods til Esbjerg, som skal opbevares på havnen i forbindelse med øget toldbehandling.

3 Blue Water Shipping har i forbindelse med forberedelserne til brexit på vegne af Fødevarestyrelsen oprettet et såkaldt BIP-center (Border Inspection Post) på Esbjerg Havn. Centeret er et veterinærkontrolcenter, hvor dyrlæger skal inspicere animalske varer, både fødevarer og non-food som eksempelvis hundefoder, der kommer fra Storbritannien til Danmark.

Ekstra trailerplads

Kurt Mathiesen peger ud mod en stor plads med havet på den ene side og resten af Esbjergs havnemiljø på den anden. Pladsen, der er på størrelse med flere fodboldbaner, ligger i den fjerneste afkrog på Østhavnen. Og lige netop den plads kan få stor betydning, hvis mængden af gods fra Danmark til England kommer til at stige i forbindelse med brexit.

- Det er her, vi forestiller os, at vi kan udvide til ekstra trailere, hvis det bliver nødvendigt, fortæller Kurt Mathiesen.

I dag kommer 200 trailere, som skal videre til Immingham i England, igennem Esbjerg Havn hver eneste dag. Men med brexit kan det tal komme til at se væsentlig anderledes ud.

- I virkeligheden ved vi ikke, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Det kan tænkes, at vi fremover skal håndtere 800 trailere om dagen i stedet for 200 - og det kan da blive en udfordring. Men med pladsen her kan vi have væsentlig flere trailere stående, end vi er vant til i dag.

Kan kun gisne om fremtiden

Om der kommer flere trailere til Esbjerg Havn, når brexit er trådt i kraft, er endnu uvist. I og med, at der sker en øget toldbehandling på varer mellem Europa og Storbritannien, kan der opstå ventetid for lastbilerne ved den Engelske Kanal. Og den ventetid kan betyde, at flere chauffører vil benytte muligheden for at komme til England via Esbjerg Havn.

- Vi kan kun gisne om, hvad det kommer til at betyde for havnen. I dag har vi én afgang om dagen seks gange om ugen til England, og det kan tænkes, at der kommer til at være flere afgange fremover. Men det hele kommer an på, om det sker en stigning i mængden af gods, siger Kurt Mathiesen og fortsætter:

- Vores rolle på havnen kommer ikke til at ændre sig væsentligt på grund af brexit. Vi har haft godstransport til England siden 1874. Og grunden til, at der overhovedet blev anlagt en havn her, var den store eksport af landbrugsvarer til England. Selv om Storbritannien ikke er en del af EU længere, betyder det ikke, at vi stopper med at eksportere varer til England via Esbjerg Havn.

Brexit er her

Et flertal af briterne har ved en folkeafstemning stemt for, at Storbritannien skal forlade EU. Det skulle allerede være sket, men er udskudt flere gange, og brexit skal efter planen nu blive en realitet 31. oktober.

EU og Storbritannien forhandler i disse dage på højtryk om vilkårene for skilsmissen. Uanset om det ender med en mindelig aftale om fremtidigt samarbejde eller med et såkaldt hårdt brexit, vil det få store konsekvenser for Danmark og vores samhandel med naboen mod vest.

Avisen Danmark ser i en række artikler på, hvordan brexit allerede kan mærkes her til lands og på, hvad briternes farvel til EU kan komme til at betyde i fremtiden. Dette er første afsnit.

Forberedelser på havnen

Ved siden af det store område med plads til de ekstra trailere, ligger en nyere rampe til de skibe, der sejler mellem Danmark og England. Rampen blev allerede taget i brug i december 2017. Af logistiske årsager valgte man på Esbjerg Havn at flytte havnens RoRo-transport (transport af gods på trailere, der rulles af og på skibene, red.) til Østhavnen, hvilket har givet lastbilerne direkte adgang til E20.

Den nye rampe gør det nemmere for lastbilerne at komme hurtigt videre, når de er i land.

Udover den nye opbevaringsplads til trailere, en rampe på Østhavnen tættere på motorvejen og større lokaler til Toldstyrelsen, er man i gang med at bygge en ny terminal på havnen. 40.000 kvadratmeter, som blandt andet skal bruges til opbevaring af personbiler. Eftersom Esbjerg Havn er den havn i Danmark, hvor der importeres flest biler til, har man valgt at bygge en terminal, hvor op mod 2000 biler kan opbevares, indtil de skal klargøres og sendes ud til forhandlerne.

Kurt Mathiesen, der er havneassistent på Esbjerg Havn, fortæller, at havnen er forberedt på, at der kan ske en stigning i antallet af trailere, der skal frem og tilbage mellem Danmark og Storbritannien, når brexit indtræffer. Foto: Martin Ravn
Af frygt for illegale invandrere er terminalen, hvor skibene sejler til og fra, afspærret med stålhegn og pigtråd. Foto: Martin Ravn
Selv om det er svært at forberede sig på, hvad der kommer til at ske på Esbjerg Havn, når Storbritannien vinker farvel til EU, er Kurt Mathiesen overbevist om, at han og kollegerne er klar på Esbjerg Havn. Foto: Martin Ravn
Toldstyrelsen på Esbjerg Havn er rykket i større lokaler og har ansat yderligere tre medarbejdere, så styrelsen er klar til det brexit. Foto: Martin Ravn
Hvis toldbehandlingen fremover kommer til at tage længere tid ved den Engelske Kanal, kan det betyde, at der kommer flere lastbiler med gods, der sejler fra Esbjerg til Immingham. Foto: Martin Ravn
Esbjerg Havn er klar til det kommende brexit, selv om det endnu ikke står klart, præcis hvordan det kommer til at påvirke havnen. Foto: Martin Ravn
Esbjerg Havn er klar til det kommende brexit, selv om det endnu ikke står klart, præcis hvordan det kommer til at påvirke havnen. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Møde med politiet var ikke bare et møde: Kommunaldirektør afhørt med sigtets rettigheder

Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce