Annonce
Danmark

Brexit lurer hos landmand: - Vi har været hele følelsesregisteret igennem

Landmand Lars Høgh Jensen følger intenst med fra telefonen i spisestuen, hvor de seneste nyheder om alt fra brexit til svinepesten tikker ind. Foto: Alexander Walther Petersen.
Lars Høgh Jensen har satset hele sin produktion på UK-grise til det britiske marked. Men med et forestående brexit og en svinepest der lurer, er der ingen sikkerhed givet for fremtiden.

Brexit: For enden af en lang grussti flankeret af kartoffelmarker på begge sider bor landmand Lars Høgh Jensen. Vi befinder os lidt uden for landsbyen Isenvad, syd for Ikast. Det er en blæsende og regnfuld oktoberdag, men for tiden er det ikke kun træerne, der kæmper med at holde på bladene og tagrenden, som har svært ved at følge med. Der er et brexit på vej, og svinepesten ulmer ude i horisonten.

Landmand Lars Høgh Jensen driver til dagligt familieforetagendet Overisen Multisite sammen med sin bror og sin far. De producerer søer, smågrise og slagtegrise til Storbritannien. Faren Knud Jensen startede landbruget op for 52 år siden og de seneste seks år har de produceret UK-grise - også kendt som englandsgrise eller velfærdsgrise.

Årligt produceres der cirka 30.000 smågrise, hvoraf halvdelen fedes op i egne stalde og sendes til slagtning hos Danish Crown, mens de resterende smågrise bliver sendt rundt til andre danske landmænd, samt de store svineproduktionslande Polen og Tyskland.

Annonce

Sådan skabes en ”velfærdsgris” efter gældende UK-standarder

1) Søerne i løbeafdelingen skal kunne bevæge sig frit rundt.

2) Foderet må ikke indeholde blodprodukter eller animalsk fedt.

3) Der skal være alarmtjek i grisestaldene mindst én gang ugentligt.

4) Der bliver årligt anlagt besøg af ”Baltic Control” for at sikre opretholdelse af dyrevelfærd, fødevarer og foder og bæredygtighed.

5) Dørene skal holdes åbne for den engelske supermarkedskæde Tescos stikprøvekontroller.

En uvis fremtid

Lars Høgh Jensen forklarer, at omlægningen efter UK-standarder har været godt hjulpet på vej af økonomisk støtte fra Danish Crown, som de dengang tegnede en treårig aftale med, der gav dem 50 øre ekstra per kilo gris – i dag lyder det beløb på 30 øre. Men udsigten til et brexit har været med til at ændre situationen. - Som landmand har man igennem det seneste år haft brug for at spænde sikkerhedsselen og tage styrthjelm på. Det har virkelig set sort ud til tider, så vi har været hele følelsesregisteret igennem, siger han og tænker tilbage på mange måneders uvished om fremtidige eksportforhold. På Overisen Multisite var de nødsaget til at skære ned i produktionen med fem procent til jul sidste år og var klar til at skære endnu mere, da nogle vigtige producenter måtte dreje nøglen. Derfor har udsigten til flere handelsudfordringer med vigtige markeder, som UK, kunnet betyde flere nedskæringer. - Handlen inden for EU's grænser er altafgørende. Ellers skal vi til at slås mod spanierne, tyskerne og hollænderne, som blandt andet har et helt andet medicinforbrug og andre konkurrencevilkår, siger Lars Høgh Jensen. Hos Danish Crown frygtede man ligeledes konsekvenserne ved et brexit for især otte-ni måneder siden. - Hele industrien var i knæ, da de første forlydender om høje toldsatser kom. Særligt danske landmænd, der har baseret deres forretning på eksport til det britiske marked, så ud til at blive udfordret. Højere priser på dansk svinekød og en forringet britisk købekraft går bare ikke hånd i hånd, forklarer pressechef ved Danish Crown, Jens Hansen. Lars Høgh Jensen fulgte intenst med fra telefonen, mens vanskeligere afsætningsforhold og høje toldsatser sendte en presballe i retningen af svineindustrien. Men da svinepesten begyndte at ændre på markedet og skabte massiv international efterspørgsel på grisekød fra især Kina, fik piben en anden lyd. - Vi gik fra den ene yderlighed til den anden. Fra dyre foderpriser på grund af tørken og lave priser på grisekød det ene år til lave foderpriser og høje priser på grisekød i år. Brexit er derfor ikke det, der vækker den største bekymring hos landmanden, når han i dag kigger ind i krystalkuglen, selvom UK er Danmarks tredjestørste marked.

Svinepesten har skabt optimisme og frygt

På trods af at brexit har sat tankerne i gang hos Lars Høgh Jensen, er det den afrikanske svinepest fra syd, som i dag udgør den største trussel. Svinepesten har allerede bevæget sig op igennem Europa, hvor den har ramt lande som Belgien og Ungarn. - Svinepesten er en form for blockbuster, der har skabt gode muligheder for de nationer, som ikke er blevet ramt. Vores grise kan i dag sendes til Kina til fantastiske priser, men får vi svinepest i Danmark i morgen, så vi tilbage ved starten og frygten for den uvisse fremtid, siger Lars Høgh Jensen.

Dansk Yorkshire – den populære UK eksportgris

Grisen har sin oprindelse fra England, hvorfra den senere er adopteret og krydset med Dansk Landrace. Yorkshire har en høj kødprocent og kvalitet, vokser hurtigt og har et lavt foderforbrug. Derudover får søerne store kuld og har gode moderegenskaber.

Kilde: Landbrug & Fødevarer.

De dybe panderynker er forsvundet

Hos Danish Crown vurderer de ligeledes, at de danske landmænd, der lever af at sælge UK-grise, ikke vil støde panden mod en brexit-mur, fordi der simpelthen er opstået nye markeder, som eksempelvis det kinesiske, der har mistet op imod 25 procent af verdens grisebestand på grund af svinepesten, siger pressechef Jens Hansen. De danske svineproducenter tjener i dag 12,40 kroner per kilo gris (UK-grise producenter får et tillæg på 30 øre per gris, da der er flere omkostninger forbundet), hvilket er det højeste beløb i mange år. Samtidigt er prisen på foder lav efter en historisk god høst, hvorfor der er sikret gode bytteforhold for landmændene i de kommende år. - Brexit er gået fra at være en kæmpe udfordring til at blive et mindre bump på vejen, siger Jens Hansen. Hos landmand Lars Høgh Jensen er der heller ingen tvivl om, at de nuværende afsætningsvilkår og priser har stor betydning for, at der er lys for enden af tunnelen. - Frygten for brexit er aftaget, men vi ved jo, når vi vågner i morgen, så er der færre grise på verdensplan end der er i dag. Sådan er det bare og det vil fortsætte her i den kommende tid, afslutter han.

En tur forbi smågrisene: Landmand Lars Høgh Jensen driver til dagligt familieforetagendet Overisen Multisite sammen med sin bror og sin far. De producerer søer, smågrise og slagtegrise til Storbritannien efter gældende UK-standarder. Foto: Alexander Walther Petersen.
Der bliver årligt anlagt besøg af ”Baltic Control” for at sikre opretholdelse af dyrevelfærd, fødevarer og foder og bæredygtighed. Derudover skal dørene holdes åbne for den engelske supermarkedskæde Tescos stikprøvekontroller. Foto: Alexander Walther Petersen
Lars Høgh Andersen fortæller, at smågrisene spiser efter en kostvejledning, som tillader, at der af og til kommer kagemix sammen med mælkepulveret - indtil de når en vis alder. Det betyder, at grisen tager ét kilo på per kilo foder. Foto: Alexander Walther Petersen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Randers

Kirkegårdsleder: Det koster 100.000 kroner at rense skændede gravsten

Kultur For abonnenter

Randers-præst: Hærværk mod den jødiske kirkegård gør ondt ind i sjælen

Randers

Israels ambassadør kommer til Randers: - Det er meget bekymrende og trist

Annonce